Det står nu klart, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde registreret.
Data fra EU’s klimatjeneste Copernicus viser, at den globale gennemsnitstemperatur for året forventes at blive 1,6 grader højere end niveauet før industrialiseringen.
Samantha Burgess, der er direktør for Copernicus’ Climate Change Service, understreger alvoren:
– Vi kan nu med næsten fuld sikkerhed bekræfte, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde, og det første kalenderår, hvor temperaturen overstiger 1,5 grader.
Paris-aftalen ikke brudt – men presset vokser
Selvom Paris-aftalen forpligter verdens lande til at holde den globale opvarmning under 1,5 grader, gælder denne måling over længere perioder og ikke for enkelte år. Alligevel er årets rekord et tegn på, at den globale opvarmning accelererer, hævder Burgees.
– Det betyder ikke, at Paris-aftalen er brudt, men det understreger behovet for ambitiøse klimahandlinger, tilføjer Burgess.
Klimakrisen har allerede intensiveret ekstreme vejrfænomener verden over i 2024. Ifølge Copernicus blev Nord- og Sydamerika ramt af omfattende skovbrande, drevet af tørke, mens både Canada og Amazonas oplevede historiske flammer.
De økonomiske konsekvenser er også eskaleret. Forsikringsgiganten Swiss Re estimerer, at de samlede økonomiske tab i 2024 steg med 6 procent til 320 milliarder dollars – en stigning på 25 procent i forhold til gennemsnittet for de seneste ti år.
Særligt orkaner som Helene og Milton samt oversvømmelser i Europa og Mellemøsten har bidraget til de massive tab. Ifølge Swiss Re er mindre end halvdelen af de globale tab dækket af forsikringer, hvilket rammer lavindkomstområder hårdest.
En opfordring til handling
FN’s klimapanel har tidligere slået fast, at udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 45 procent inden 2030, hvis målet om at holde opvarmningen under 1,5 grader skal nås. Men med en stigning i CO2-udledningerne i 2024 ser det mål mere og mere uopnåeligt ud.
På COP29-klimatopmødet i år lykkedes det ikke verdens ledere at blive enige om en strategi for at udfase fossile brændsler. Det vækker bekymring blandt forskere og miljøorganisationer, der advarer om, at tiden er ved at løbe ud for at bremse klimaforandringerne.
Ifølge Swiss Re kan foranstaltninger som dæmninger og oversvømmelsesporte være op til 10 gange mere omkostningseffektive end genopbygning efter katastrofer.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) rejser i dag til Bruxelles for at deltage i EU’s årlige forhandlinger om fiskekvoter for 2025.
Forhandlingerne, der strækker sig over to dage, skal fastlægge de danske fiskeres muligheder for det kommende år og forventes afsluttet senest den 11. december.
Forhandlingerne bygger på nylige aftaler mellem EU, Storbritannien og Norge, der har sikret kvoter for flere af de vigtigste fiskebestande for Danmark, herunder havtaske, tunge, rødspætte, sej og lange. Dog ser torskekvoterne en nedgang på 20 procent, hvilket skyldes den pressede bestand i den sydlige Nordsø.
Fokus på jomfruhummer og tunge
Jacob Jensen har i forhandlingerne særligt fokus på bifangstkvoter for torsk i Kattegat, som er afgørende for, at jomfruhummerfiskeriet kan fortsætte. Dette fiskeri spiller en central rolle for fiskerne omkring Kattegat og Skagerrak. Derudover er der fokus på at bevare muligheden for målrettet tungefiskeri i de indre danske farvande, hvilket især er vigtigt for de mindre kystfiskere. I en pressemeddelelse siger ministeren:
— Fiskerierhvervet har altid spillet en stor rolle for lokalsamfundene langs de danske kyster. Det er vigtigt for mig at sikre, at vi har et bæredygtigt dansk fiskerierhverv i fremtiden. En forudsætning for et bæredygtigt fiskerierhverv er sunde fiskebestande. Og nogle steder står det desværre dårligt til. Jeg rejser derfor til Bruxelles med et særligt fokus på at finde en balance for Kattegat, så der fortsat kan fiskes, mens der passes på den pressede torskebestand. Jeg har også fokus på, at det fortsat skal være muligt at fiske målrettet efter tunge i de indre danske farvande.
Afgørende for lokalsamfund
Fiskeriaftalerne mellem EU, Storbritannien og Norge er en stor del af årets forhandlinger, da de fastlægger rammerne for kvoterne for flere af de vigtigste fiskebestande. Det er første gang, at alle aftaler er indgået før rådsmødet, hvilket betyder, at danske fiskere vil have fuld klarhed over fiskerimulighederne for 2025, når mødet afsluttes.
Fiskekvoterne fastsættes på baggrund af biologisk rådgivning fra det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES). For danske fiskere har årets forhandlinger særligt fokus på arter som torsk og rødspætte i Kattegat samt tunge i Skagerrak og Kattegat.
Sandra Toft støder til EM-truppen mandag, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.
SDen rutinerede keeper slutter sig til landsholdet, efter Althea Reinhardt fik en bold i hovedet ved søndagens træning.
Der er endnu uvist, hvor lang tid Althea Reinhardt må sidde ude, og derfor har landstræner Jesper Jensen sendt bud efter Sandra Toft.
– Det er enormt ærgerligt for Althea Reinhardt, og vi håber virkelig, at hun kommer sig hurtigt. Men vi tager ingen chancer, derfor er Sandra Toft indkaldt til truppen og spiller kampen mod Slovenien i aften.
– Vi er glade for at hun kunne rykke hurtigt og på den måde hjælpe os. Om det bliver til flere kampe for Sandra Toft, kan vi ikke sige endnu, forklarer Jesper Jensen, som samtidig understreger, at Althea Reinhardt kommer tilbage i truppen, så snart hun er klar til det.
Med indskíftningen af Sandra Toft har landsholdet brugt én af de to udskiftninger, som hvert hold må bruge i mellemrunden.
Om lidt er det jul. Selvom mange får nogle fridage, så har dagene det med at gå stærkt. Men forhåbentlig er der lidt tid til reflektion. I Danmark bør eliten reflektere over, hvordan danskerne egentlig har det. For selvom vi på mange måder har det godt materialistisk, så har vi også skabt et samfund, hvor alt for mange ikke kan følge med.
Skal vi fortsat have en 37 timers arbejdsuge? Eller kunne vi klare det samme arbejde på 30 timer? Måske endda mere effektivt, fordi der er overskud samt mulighed for at tage sig af børn og familie? Det gamle timesamfund stammer fra industrialderens tid. Og før det fra landbrugssamfundet, hvor arbejde og fritid stort set var det samme. Hvis man ville overleve, måtte må gå ud på marken. Ellers var det sult. Simpelt men til at forstå.
Velfærdssamfundet har skabt en lang række goder, som de fleste af os tager for givet. Vi forventer at kunne blive hentet af en ambulance, få vejhjælp, blive behandlet i sundhedsvæsenet, få passet vores børn, komme på et plejehjem og meget, meget mere. Til gengæld betaler vi med nogle af verdens dyreste skatter og afgifter. Hvordan det overhovedet kan hænge sammen, er en gåde for mange fra andre lande. Vi har historisk lånt en del til festlighederne i udlandet, da Danmark har en god kreditvurdering. Vi har i længden klaret os godt med eksport. Men intet varer som bekendt evigt. Og andre lande har også befolkninger, der gerne vil have et godt liv. Når vi køber bunker af kinesiske varer i butikkerne, så sender vi også penge den vej, mens der samtidig er brug for færre manuelle arbejdspladser i Danmark. Af samme grund af uddannelser og know how i høj kurs. Det er der, vi kan gøre en forskel på den globale verdensmarked.
Men tingene står til at ændre sig markant fra 2025. Efter en række år med ustabilitet i den amerikanske udenrigspolitik, fremført af en vag og naiv udenrigsminister i USA, er Donald Trump tilbage. Han har under hele valgkampen lovet, at han vil ændre kurs. Der er lagt op til en konfrontation med EU, hvor man frygter for den handelskrig, der kan komme som en konsekvens af de uenigheder, der lurer under overfladen. Det er ikke mindst energimarkedet, der har et kæmpe problem:
Et velfungerende samfund har brug for billig og effektiv energi. Det har vi ikke længere i Europa. Privatisering og monopoler, karteller og meget andet, har taget magten, så der nu er enorme udfordringer for mange med at kunne betale for det. Det er prisstigninger, der er lagt ovenpå de i forveje dyre varer, med den konsekvens, at der har været en markant opbremsning hos mange virksomheder. Lønningerne er ikke fulgt med. Det er overførselsindkomsterne heller ikke; de er stort set uændrede, selvom priserne er steget med op til 50 procent.
Dette er vigtigt. Når en stor del af befolkningerne i Europa begynder at reducere deres forbrug, får det konsekvenser for økonomien. Politikerne har været særdeles udygtige til at regulere og tage hensyn til dette problem. Måske har de tænkt, at man så kan spare nogle penge. Men det er et kortvarig gevinst, for i den sidste ende køber folk på overførselsindkomster ind for det meste af deres indkomst, og når de penge mangler hos butikkerne, presses omsætningen. Høje priser virker heller ikke. Det betyder nemlig mindre produktion. Men på trods af disse økonomiske overvejelser, er det mest af alt et spørgsmål om, at de sidste tre år har vist, at de europæiske samfund er særdeles sårbare overfor kriser på energimarkedet. Der er brug for en markant ændring af den eksisterende kurs.
Hvis der kommer en handelskrig med USA, så vil det yderligere forstærke udfordringerne. Vi har derfor brug for billig energi, og priserne skal være sat fast, så alle har råd til at betale for det. Man kan frygte, at der lurer en forstærket krise på energimarkedet i 2025. Hvad er der konkret sket, siden priserne sidst eksploderede? Har man arbejdet med at få ændret strukturen? Er der skabt sikkerhed for kunderne? Eller vil vi atter opleve det vilde vesten på energimarkedet, mens de store spillere blot trækker på skuldrerne og siger “betal”?
Er der grænser for, hvor meget folk er villige til at betale for vand, varme og el? Vi har forsømt at prioritere dette område. Alt for lidt brugerindflydelse, alt for ugennemsigtig en struktur. Alt for mange interesser, med alt for mange penge. Det er risikabelt. For energi er absolut nødvendig for stabilitet og udvikling. Desværre er der for få politikere, der reflektere over dette, hvorfor det fylder alt for lidt i den førte politik. Men vi kan opfordre politikerne til at reflektere over det i juletiden:
Hvordan vil du sikre danskerne mod endnu en energikrise med priser på himmelflugt?
Det blev til en sikker dansk sejr mod Tyskland ved EM i kvindehåndbold.
Danmark spillede en solid første halvleg mod Tyskland, hvor et stærkt forsvar, ledet af Line Haugsted og Rikke Iversen, satte tyskerne under pres. Anna Kristensen leverede også en stærk præstation i målet. Trods en række angrebfejl, som forhindrede Danmark i at trække fra, kunne de gå til pause med en 15-13-føring.
I anden halvleg kom Danmark bedre i gang, og efter en tæt start, satte Elver og Højlund fart på spillet, og Danmark begyndte at trække fra. Med Anne Mette Hansen på scoringskontoen og Kristensen i målet, der løftede sin redningsprocent til 50, var Tyskland ude af stand til at følge med. Danmark satte punktum med en 26-20-sejr og kunne tage de to vigtige point.
Regeringen retter en skarp kritik mod techgiganten Google og kræver, at et omstridt eksperiment øjeblikkeligt stoppes. Eksperimentet betyder, at én procent af danske brugere ikke kan finde nyhedsartikler via Googles søgemaskine – uden at de er blevet informeret.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og digitaliseringsminister Caroline Stage (M) har sendt et brev direkte til Googles moderselskab Alphabet, hvor de kræver en afslutning på forsøget. Det sker efter, at Google den 14. november annoncerede, at Danmark – sammen med syv andre europæiske lande – ville være en del af eksperimentet.
“Gambler med vores demokrati”
Jakob Engel-Schmidt langer hårdt ud efter Googles beslutning og kalder det en alvorlig trussel mod demokratiet:
– Problemet er, at mange danskere bruger Google hver dag til at finde deres nyheder og til at finde rundt på nettet. Ved at afskære én procent af befolkningen muligheden for at komme ind på danske nyhedsmedier, så starter man en nyhedstombola, gør danskerne til forsøgsdyr, og man gør det uden at informere dem, der bliver berørt og uden at spørge om lov først, udtaler ministeren til Ritzau.
Regeringen undersøger nu, om Googles handlinger kan være ulovlige i Danmark. Frankrig har allerede tidligere fået sat en stopper for lignende eksperimenter, hvilket giver Danmark håb om at kunne gøre det samme.
Jakob Engel-Schmidt understreger desuden, at mange brugere ikke vil være klar over, at de ikke længere får adgang til nyhedsartikler via Google. Det alene, siger ministeren, er et alvorligt problem.
Danske medier afviser Googles forklaring
Ifølge Google selv er formålet med eksperimentet at indhente data, som nyhedsmedier angiveligt har efterspurgt. Denne forklaring afviser brancheorganisationen Danske Medier og DPCMO (Danske Pressepublikationers Kollektive Forvaltningsorganisation).
Danske Medier har tidligere advaret om, at Google har en dominerende rolle på det danske marked for søgemaskiner, hvor virksomheden sidder på mellem 92 og 97 procent af markedet.
International kritik af Google
Udover Danmark er brugere i Belgien, Kroatien, Grækenland, Italien, Holland, Polen og Spanien også påvirket af Googles tiltag. Hvornår eksperimentet slutter, har Google endnu ikke meldt ud.
Danmarks Idrætsforbund er tildelt midler i ny aftale under forsvarsforliget, så sportens helt særlige anerkendelse af Danmarks tidligere udsendte, Veteran Match, kan fortsætte til og med 2029.
Mere end 3.000 tidligere udsendte og deres familiemedlemmer deltog denne september i sportens storanlagte hyldest, Veteran Match. Her kunne de gratis komme ind at se kampe i de bedste rækker inden for fodbold, håndbold og ishockey, og til kampene viste både spillere og tilskuere deres respekt for landets veteraner gennem taler, klapsalver, bannere og flag.
Denne anerkendelse er nu sikret frem til og med 2029, da Veteran Match får tildelt 11,3 millioner kroner over de næste fem år i en ny politisk aftale under forsvarsforliget.
– Det er en stor lettelse, at vi nu med sikkerhed ved, at vi kan fortsætte Veteran Match. I Danmark har vi ikke så stor en tradition for at anerkende og hylde vores veteraner for deres indsats, og den almindelige danskers bevidsthed om soldaternes indsats har været begrænset. Det er vi med til at ændre med Veteran Match, siger næstformand Frans Hammer fra Danmarks Idrætsforbund (DIF), der står bag Veteran Match.
Indsatsen har indtil nu været finansieret af Grundfos Fonden.
– Det er vigtigt, at de gode indsatser, vi er med til at sætte i gang, får et bæredygtigt liv og kan fortsætte uden vores økonomiske støtte. Veteran Match er et vigtigt initiativ, der gør en forskel for mange og giver veteraner og deres familier gode oplevelser sammen – i nogle fantastiske anerkendende rammer, siger fondsdirektør Kim Nøhr Skibsted fra Grundfos Fonden.
Anerkendelse siden 2020
Veteran Match fandt sted for første gang i 2020 som et pilotprojekt, hvor Københavns Kommune og F.C. København inviterede veteraner til kamp i Parken. Eventet blev en succes og allerede året efter bredte konceptet sig til herrernes topligaer inden for både fodbold, håndbold og ishockey.
Omkring 45 kampe i alt – på tværs af ligaerne – dedikeres nu til anerkendelse af veteranerne og deres pårørende hvert efterår. Her stiller divisionsforeninger og klubber op under ledelse af DIF for sammen med kommuner og lokale veteranaktører at skabe en unik oplevelse for Danmarks tidligere udsendte.
– Når man har været udsendt for Danmark og ydet en indsats – ofte under meget krævende vilkår og væk fra familie og venner – betyder det meget at blive anerkendt af andre, som ved noget om sammenhold og det at indgå i et team. Sportens verden handler netop om at stå sammen, og derfor er det en perfekt ramme, hvor både veteraner og deres pårørende bliver hædret. Tusind tak for den store opbakning – vi glæder os til næste år, lyder det fra brigadegeneral Jesper Momme, der også er en del af styregruppen for Veteran Match.
Skulder mod skulder – på banen, isen og i felten
For at få Veteran Match til at leve gør klubberne i toppen af dansk fodbold, håndbold og ishockey en enorm indsats for at skabe den gode oplevelse. Spillere og dommere løber på banen i særlige kamptrøjer, der foræres tusindvis af billetter, mad og drikke væk, og kamptrøjer sættes til salg til gavn for veteraner i udsatte positioner.
For at få det hele til at spille, skal logistikken være på plads – men Veteran Match er alt arbejdet værd.
– Vi er taknemmelige for soldaternes indsats – for dét, de har ydet for vores land. Fodbolden er taknemmelig. Og det vil vi gerne vise. Det gør vi gennem Veteran Match – og det er vi glade for at kunne fortsætte med, siger direktør Claus Thomsen fra Divisionsforeningen.
For Danmarks Ishockey Union (DIU) betyder det noget særligt at kunne dedikere en række kampe til anerkendelse af landets veteraner, fordi mange tidligere soldater har et tæt forhold til netop ishockey.
– Veteraner er godt integreret i mange klubber i dagligdagen både som spillere og frivillige, men det at afholde et arrangement for at sige tak og anerkende en uvurderlig indsats er noget alle glæder sig til at støtte op om. Både klubber og forbund er stolte af at kunne bakke op om en så god og vigtig sag, siger direktør Peter Froulund fra DIU.
Veteran Match er ifølge direktør Thomas Christensen fra Tophåndbold en måde, hvorpå sporten kan give noget tilbage – ikke kun til veteranerne, men også til deres familier:
– Veteran Match har gennem de seneste år udviklet sig til et fast element i de danske herrehåndboldklubber, og det er derfor en rigtig god nyhed, at grundlaget for det fortsatte arbejde er sikret. De danske håndboldklubber oplever altid en utrolig stor opbakning lokalt, og det er med stor glæde og tilfredshed, at vi sammen kan give tilbage til lokalsamfundet med både en anerkendelse til veteranerne og en oplevelsesdag til dem og deres pårørende, lyder det fra direktøren.
Fodbolden, ishockey og håndbolden står klar til at invitere veteraner og deres pårørende til kamp igen næste efterår, hvor billetterne efter planen frigives i sidste halvdel af august.
FAKTA: Det siger veteranerne
DIF har i år gennemført en undersøgelse af veteranernes oplevelse af Veteran Match.
99 procent vil anbefale Veteran Match til andre.
83 procent oplevede anerkendelsesindsatserne som ”meget gode” eller ”gode”.
94 procent havde en ”rigtig god” eller ”god” helhedsoplevelse af Veteran Match.
Nu er der åbent for ansøgninger til EU’s Innovationsfond 2024. Der er i år afsat 3,4 milliarder euro – svarende til 25,33 milliarder kr. – til nye innovative klima- og energiteknologier. Skal jeres virksomhed have del i midlerne, så søg inden ansøgningsfristen 24. april 2025.
Den 3. december blev der åbnet for projektansøgninger til EU-kommissionens omfattende Innovationsfond, der er finansieret af salget af CO2-kvoter i EU’s kvotehandelssystem. 7 danske projekter har netop hevet 464 millioner euro hjem fra fonden, og nu kan der igen søges om i alt 3,4 mia. euro til banebrydende energiteknologier i stor skala.
Af indkaldelsens 3,4 mia. euro går 2,4 mia. euro til den generelle pulje, og 1 mia. euro er afsat til elbilbatterier. Der kan søges inden for kategorierne large-scale, medium-scale, small-scale, clean-tech manufacturing og pilotprojekter.
Derudover åbner European Hydrogen Bank i samarbejde med CINEA (European Climate, Infrastructure and Environment Executive Agency) for anden gang et konkurrenceudbud øremærket støtte til produktion af grøn brint. Hertil udbydes i alt 1,2 mia. euro, og puljen har ansøgningsfrist 20. februar 2025.
– Med EU’s Innovationsfond får danske virksomheder en mulighed for at sikre vital finansiering, accelerere grønne teknologier og styrke Danmarks rolle i den globale grønne økonomi, samtidig med at de bidrager til EU’s klimamål. Ved sidste runde hjemtog danske virksomheder omkring 10 pct. af fondens midler, og jeg ser frem til, at flere danske virksomheder søger støtte fra fonden i år, siger vicedirektør i Energistyrelsen Iben Møller Søndergård.
Til opslaget for EU’s Innovationsfond 2023 blev hele 7 danske projekter udvalgt til at indgå aftale om tilskud. Projekterne vil få i alt 464 millioner euro i støtte – svarende til 3,5 milliarder kroner – til løsninger, der sammenlagt skal kunne fortrænge over 33 millioner ton CO2 over 10 år.
Energistyrelsen hjælper på vej
Skal jeres projekt have del i milliarderne, er der hjælp at hente hos Energistyrelsen. Team EU Funding i Energistyrelsen står til rådighed, hvis potentielle ansøgere har spørgsmål eller behov for generel vejledning om vilkår og proces for at søge tilskud fra fonden.
Som noget nyt tilbyder Energistyrelsen gratis projektvalidering til danske aktører, som overvejer at søge om midler fra fonden. Desuden holder Energistyrelsen en række webinarer, hvor kommende ansøgere har mulighed for at blive klogere på EU’s Innovationsfond.
Nationalt informationsmøde
Sæt kryds i kalenderen, når Energistyrelsen inviterer til nationalt informationsmøde om EU’s Innovationsfond 2024, den 9. januar 2025 i København. På dagen vil CINEA bl.a. gå i dybden med evalueringskriterierne og svare på spørgsmål. Der vil også være mulighed for 1:1 sessioner med repræsentanter fra CINEA.
Middelfart emmer af julestemning i december. Med sine smukt oplyste gader, duften af gløgg og et væld af aktiviteter, formår byen at skabe en helt særlig stemning, der trækker besøgende til fra nær og fjern. Marie-Louise Veber Paustian, formand for Middelfart Handel, sætter ord på, hvad der gør julen i Middelfart til noget særligt.
En måned fyldt med oplevelser
– Ja, vi har i hvert fald noget hele december, altså helt op til jul, fortæller Marie-Louise.
Byen har sat fokus på aktiviteter, der kan samle både børn og voksne. På torvet finder man et børneunivers med julemandens hus og kreative værksteder, hvor familier kan lave noget sammen. Samtidig byder caféerne på varme drikke og gløggruten, der løber hver fredag.
– Det er den måde, folk godt kan lide at handle på i dag – man går ikke bare ned for at købe en ting, man gør det til en oplevelse, forklarer Marie-Louise og understreger, at oplevelserne også motiverer til julegaveindkøb.
Den gamle jul i nye klæder
Julestemningen i Middelfart er i top, og byens julebelysning er en væsentlig del af oplevelsen. Fra Østergade til byens centrale torv spreder lys og dekorationer varme i vintermørket.
– Vi har gennem årene opbygget en meget, meget hyggelig julebelysning i byen, og butikkerne er også med til at bidrage til det. Flere af dem har mekaniske nisser i vinduerne, som man kan gå og få øje på, siger hun med et smil i stemmen.
Hos Kring Chokolade finder man en smukt julepyntet butik.
For Marie-Louise er det tydeligt, hvad målet har været med den juleoplevelse, der møder de besøgende i byens gader.
– Vi har skabt en stemning, hvor folk siger, at det er hyggeligt at gå rundt i byen. Og det er jo lige præcis det, vi gerne vil opnå, fortæller hun og fortsætter med at fremhæve byens særlige fokus på den nostalgiske jul.
– Det er den gamle julestemning, som vi gerne vil holde fast i.
Samarbejde løfter julen
Bag de mange aktiviteter står et tæt samarbejde mellem byens butikker, kommunen, erhvervet og turisterhvervet.
– Vi har også et stærkt fællesskab her, og det er faktisk primært erhvervsforeningens medlemmer, der har finansieret vores julegirlander, som vi fik op sidste år – og også julehusene. På den måde arbejder vi sammen om at være gode til det her. VisitMiddelfart har jo også brug for, at vi i fællesskab skaber en stærk juleby, så de kan trække gæster til, bemærker handelsformanden.
Og arrangementerne, der er stablet på benene i år, er både mange og alsidige. Fra ildshow og Luciaoptog til julemarked og den populære Peberkageby på Middelfart Museum, hvor miniaturer af lokale bygninger skaber et nostalgisk blik på byen. Særligt Hjerterum, hvor man kan skrive tanker og ønsker på små hjerter, har skabt et rørende rum i byen.
Håbet med Hjerterum er, at der kommer mange forskellige hilsner, som bliver hængt op i træerne rundt omkring på byens lokationer for Hjerterummene.
– Det er meget rørende at gå rundt og se, hvad folk har skrevet. Nogle skriver bare ‘far’ eller ‘mor’, andre sender hilsener til dem, de savner, eller til dem, der ikke kan holde jul i fred. Det skaber en helt særlig stemning i byen, siger Marie-Louise, der har svært ved at fremhæve én bestemt ting i år.
Middelfart som destination
Marie-Louise slår fast, at julen i Middelfart ikke kun er et lokalt anliggende. Byen trækker nemlig også folk til fra steder, hvor Lillebælt blot er et geografisk begreb. Fredag er gæster fra Nakskov og Aarhus blandt dem, der søger mod den julepyntede købstad. Hvorfor? Ifølge Marie-Louise handler det ikke kun om hyggen – selvom den er til at få øje på – men også om det stærke samarbejde mellem byens butikker, der forener oplevelser og indkøb på en måde, der skiller sig ud.
I aften står hun selv midt i det hele. Sammen med Kring Chokolade inviterer hun til strikkeaften, hvor hendes egen butik, Knit Sisters’ Studio har inviteret til en aften, hvor varm chokolade og lune masker flyder sammen, og hvor flere deltagere har proklameret, at de vil slå sig løs i byens butikker, før de slår masker op.
– Jeg er bare rigtig glad for hele året at kunne være en del af aktiviteterne i Middelfart. At kunne trække kunder og gæster til byen og vise, at vi her i Middelfart faktisk har det rigtig godt, også sammenlignet med mange andre byer, som kæmper hårdt, fortæller Marie-Louise og peger på, hvordan samarbejdet mellem butikkerne skaber merværdi.
– Det går måske netop så godt her, fordi vi hjælper hinanden. For eksempel har jeg arrangementer i samarbejde med forskellige butikker. I sidste uge var det Emmys, jeg lavede noget med, og i dag er det Kring Chokolade. Andre gange er det en helt tredje butik. Og det gør, at mine kunder lærer de andre butikker at kende, og så bruger de hele byen, forklarer hun.
Marie-Louise understreger, hvordan sådanne initiativer forvandler byens gæster til mere end blot kunder ét sted.
– Folk kommer måske primært for at besøge min garnbutik, men de laver en hel dag ud af det. Det gør, at vi får skabt en levende by, og at folk ikke kun kommer for en enkelt ting, men for hele oplevelsen.
Brug byen, skab minder
Marie-Louise Veber Paustian opfordrer sidst både de lokale og byens gæster til at tage del i julens mange aktiviteter i Middelfart.
– Jeg synes, folk skal huske at bruge deres by, også til jul. Det er det, der gør, at vi kan blive ved med at være her og tilbyde de her aktiviteter. Vi gør os virkelig umage for at skabe noget særligt, og vi vil gerne høre idéer og input fra folk.
Mette Tranborg støder til EM-truppen i aften. Hun er indkaldt som et defensivt add-on til truppen.
Landstræner Jesper Jensen har valgt at indkalde den stærke Esbjerg-spiller for at få flere muligheder i defensiven.
– Mette Tranborg har en enorm rutine qua sine mange slutrunder, og vi tror på, at hun kan komme ind og blive et stærkt add-on til især vores defensiv. Hun kan dække flere positioner i forsvaret, og på den måde føler vi, at vi får flere muligheder at arbejde med. Vi er glade for, at Mette har sagt ja til at træde til med så kort varsel, siger Jesper Jensen og tilføjer:
– Stine Eiberg har gjort det rigtig godt, og vi er sikre på, at hun også i fremtiden bliver en vigtig brik for landsholdet, Jesper Jensen.
Mette Tranborg er helt fit for fight efter at have døjet lidt med en skade i læggen, og hun vil derfor være klar til kamp med det samme.
Med Tranborgs indtræden i truppen rykker Stine Eiberg over i samme rolle som Elma Halilcevic. Det betyder, at truppen nu udgøres af 16+2 spillere. Det vil sige, at Stine Eiberg og Elma Halilcevic som udgangspunkt kun kommer i aktion, hvis der opstår skader eller brug for pause hos andre spillere.
Danmark spiller næste kamp ved EM lørdag den 7. december kl. 18.00 mod Tyskland.
