Mødrehjælpen har netop lukket for ansøgninger til årets julehjælp og har modtaget rekordmange ansøgninger. I alt har 25.300 forældre ansøgt om hjælp til at kunne holde en jul, hvilket er flere end tidligere år, der allerede satte triste rekorder. For første gang på fem år er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, samtidig steget, og det afspejles ifølge Mødrehjælpen, i det stigende antal ansøgere.
I år har Mødrehjælpen modtaget 25.300 ansøgninger – en stigning fra 24.000 ansøgere sidste år. Ifølge Mødrehjælpen er de stigende priser på mad og dagligvarer en af de primære årsager til, at flere familier kæmper for at få økonomien til at hænge sammen.
– Vi ser en tydelig tendens, hvor flere familier kæmper for at få råd til basale udgifter, og det afspejler sig i det store behov for julehjælp i år. Når man har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, er det udfordrende at finde plads i budgettet til julemiddag og gaver til børnene, siger Ninna Thomsen, direktør i Mødrehjælpen.
I Region Syddanmark har 6.069 familier ansøgt om julehjælp i år, hvilket gør regionen til den del af landet med det højeste antal ansøgere.
Julehjælpen som en støtte i svære tider
Mødrehjælpens julehjælp består af et kontant beløb på 550 kroner pr. barn samt adgang til socialfaglig rådgivning og netværksskabende aktiviteter i Mødrehjælpens lokalforeninger. Derudover er julehjælpen en del af en langsigtet indsats, hvor familierne tilbydes rådgivning og mulighed for at deltage i aktiviteter og fællesskaber efter jul.
– Vi er afhængige af danskernes opbakning for at kunne imødekomme det stigende behov. Julehjælpen giver familierne et afbræk i en hverdag, der er præget af økonomisk usikkerhed, siger Ninna Thomsen, der opfordrer til støtte frem til den 16. december.
Børnefattigdom er stigende
Ifølge Danmarks Statistik er antallet af børn, der vokser op i fattigdom, steget til 49.543 i 2023 – en stigning på næsten 2.400 børn sammenlignet med året før. Mødrehjælpen forklarer, at de også arbejder sammen med 20 andre organisationer om en handleplan, der indeholder 40 konkrete anbefalinger til politiske tiltag, der skal bekæmpe den stigende børnefattigdom.
En ny undersøgelse fra fagforeningen Danske Magistre (DM) viser, at knap halvdelen af bibliotekarerne i Danmark – 48 procent – oplever uro, råben eller højrøstet adfærd på daglig eller ugentlig basis. Undersøgelsen, som har involveret bibliotekarer fra 68 ud af landets 98 kommuner, afslører, at problemerne spænder fra simpel støj til mere alvorlige situationer med hjemløse og psykisk syge borgere, der skaber uro.
Tine Segel, fra DM Kultur og Medier, forklarer, at det er en stor belastning for bibliotekspersonalet. Hun påpeger, at uroen ikke kun handler om larm, men også om fysiske problemer som hærværk og ødelagte faciliteter, samt konflikter mellem borgere og personale.
– Det er ikke kun uro i form af, at det larmer. Det er uro i form af hærværk, konflikter, ødelagte toiletter. Det kan være hjemløse og psykisk syge, og det kan være unge mennesker, der ikke har andre steder at være, siger Segel.
Undersøgelsen viser, at i hver femte kommune på folkebibliotekerne opleves der konflikter mellem borgere og personale, ofte på daglig eller ugentlig basis. Problemerne varierer fra unge mennesker, der efterlader affald som dåser og snusposer, til psykisk syge personer med truende adfærd.
Michel Steen-Hansen, direktør for Danmarks Biblioteksforening, understreger, at nedskæringer i bibliotekernes personale betyder, at der ikke er nok folk til at håndtere situationerne.
– Vores erfaring er, at hvis der er personale, dæmper det nogle af de urolige gemytter, siger Steen-Hansen og fremhæver, at bibliotekerne er et af de få steder, hvor alle kan komme gratis, hvilket betyder, at folk fra mange samfundslag benytter sig af dem.
Tine Segel peger på, at der er behov for tværfaglige løsninger for at håndtere problemerne. Hun nævner eksempelvis et tættere samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi samt dialog med herberger for hjemløse.
– Vi har ikke en forestilling om, at det her vil gå helt væk, og det er vigtigt at understrege, at biblioteket skal være for alle. Derfor er det vigtigt, at der er beredskabsplaner, og at det er noget, man taler om ude på bibliotekerne og i lokalsamfundet, så man sammen løser konflikterne og mindsker den uro, der er, siger Segel.
Selvom det er svært at forvente, at problemerne helt forsvinder, mener både Segel og Steen-Hansen, at en større indsats fra både politikere og samfund kan være med til at gøre, at bibliotekerne fortsat er trygge og tilgængelige for alle borgere.
I november afholdt politiet en frit lejde-aktion, hvor det var muligt for borgere at aflevere ulovlige våben anonymt og uden risiko for sigtelse for våbenbesiddelse. Aktionen har nu sat rekord med hele 35.531 indleverede effekter på landsplan, hvilket overgår den tidligere rekord fra juni 2017, hvor 24.546 våben blev afleveret.
I Sydøstjyllands politikreds har over 3.000 våben været indleveret til politiet i Horsens, Vejle, Grindsted, Fredericia og Kolding. Af disse blev 479 effekter modtaget i Fredericia.
Den største mængde våben blev indleveret den 28. november, hvor Sydøstjyllands Politi modtog 413 genstande på én dag.
Politikommissær Michael Weiss fra Sydøstjyllands Politi udtaler:
– Det er rigtig positivt, at borgerne har benyttet chancen til at komme af med de ulovlige våben. Formålet med frit lejde-akitonen har jo netop været, at våbnene bliver afleveret til politiet og destrueret, så de ikke falder i de forkerte hænder.
På Fyn har Fyns Politi modtaget 2.128 våben under aktionen, og her er der blevet afleveret et væld af pistoler, rifler og geværer.
Frit lejde-aktionen er nu afsluttet, og selvom indleveringen ikke længere er anonym, vil politiet ikke nødvendigvis rejse sigtelse, hvis våbnene er fundet i et dødsbo eller på anden lovlig måde. Politikommissær Sune Fletcher Hjortel fra Rigspolitiet understreger, at man bør kontakte 114:
– Hvis man kan godtgøre, at man for eksempel er kommet i besiddelse af ulovlige våben i forbindelse med overtagelsen af et dødsbo, bliver der ikke rejst tiltale for ulovlig våbenbesiddelse, så længe man får dem indleveret til politiet hurtigst muligt. Så skulle man finde ulovlige våben, skal man ikke vente på, at der måske bliver afholdt en frit lejde-aktion i fremtiden, men i stedet straks ringe 114 og aftale nærmere.
Det er fortsat muligt, at der vil komme efterregistreringer af effekter fra landets politikredse.
Engang var Ørsted symbolet på fremskridt og bæredygtighed i Fredericia. Siden 1951 har Skærbækværket produceret strøm, og hvad der startede som en sort forretning, skulle senere blive grøn – eller skulle det? Fra Elsam til DONG til Ørsted. Det stod som et fyrtårn for grøn energi og innovation. Vi troede på, at Danmark var på rette kurs, med Ørsted i spidsen som pioner i den grønne omstilling. Men nu er det klart: Ørsted har solgt sin sjæl for profitten, og den grønne facade er i fare for at falde sammen under vægten af egen selvretfærdighed og skandaler.
Det, der engang var et forgangsprojekt for bæredygtighed, er nu en case study i greenwashing og økonomisk kortsigtethed. Ørsted har ikke bare udnyttet naturressourcer på en måde, der sætter spørgsmålstegn ved virksomhedens miljømæssige integritet – de har også stået i spidsen for en forretningspraksis, der underminerer selve ideen om, hvad det betyder at være grønt. Det afsløres i den nyeste dokumentar fra TV2’s Morten Spiegelhauer, der afslører, hvordan Ørsted importerer træpiller, der ikke er lavet af “resttræ”, som selskabet påstår, men af friske, sunde træstammer, der burde have været anvendt til tømmer eller papir.
Og Ørsted er ikke bare villige til at sende deres klimafortælling op i flammer – de nægter at stå ved kritikken. Når Spiegelhauer forsøger at få et interview, bliver de mødt med undskyldninger og afvisninger. Ørsted ønsker ikke at konfrontere de virkelige spørgsmål om deres leverandører og de afbrændte træstammer, der burde være brugt til noget mere værdifuldt. I stedet vælger de at sende et skriftligt svar og forsøger at bagatellisere problemet. Når Ørsteds klimachef spørger, om det bliver optaget på bånd, og derefter henviser til en pressevagt, der virker usikker på, hvad han egentlig svarer, er det tydeligt, at noget er galt.
Men Ørsted er kun én brik i et større puslespil. Hele vores såkaldte grønne omstilling lider under samme problematiske tænkning. Danmark, som hævder at være et grønt foregangsland, har valgt at ignorere de ubehagelige sandheder, der skjuler sig bag vores energipolitik. Biomasse er blevet betragtet som CO2-neutralt – en lovgivning, der ligner en stor skrivebordsøvelse, og som i praksis giver virksomheder som Ørsted mulighed for at brænde store træstammer af i stedet for at bruge dem til noget mere holdbart. Det kan være, at det er sådan, det er; men så fortæl det direkte i stedet for at pakke det ind.
Og der er endnu en skandale, der hænger over Ørsted: Skattesagen i Fredericia. Ørsted betaler ikke den skat, som de burde i Danmark, men vælger i stedet at lægge skatten i lande med mere gunstige forhold for store multinationale selskaber. Det er et spørgsmål om ansvar, og Ørsted løber fra det ansvar, de har i det samfund, de er en del af. Profitterne er større, når skatten betales et andet sted, og det er en praksis, der sender et klart signal om, at det ikke er fællesskabet, men profitten, der kommer først. Fredericianere og danskere står tilbage med en følelse af svigt. De politiske beslutningstagere i Danmark lukker øjnene for skatteunddragelsen og overlader det til virksomheder som Ørsted at vælge, hvor de ønsker at betale deres skat. Ørsted, der har givet sig ud for at være en grøn og ansvarlig virksomhed, har ikke levet op til de forventninger, som vi i Fredericia og resten af landet har haft.
Det er ikke kun Ørsted, der har et problem. Det er hele systemet omkring det. Vore politikere, især i TVIS, hvor Ørsted er en central spiller, må nu stå ansigt til ansigt med de konsekvenser, der følger af deres passivitet. Hvis borgmesteren i Middelfart, Johannes Lundsfryd Jensen, vil leve op til sine egne grønne idealer, kan han ikke længere lukke øjnene for Ørsteds metoder. Det er et problem, der ikke kan ignoreres og skjules bag fine ord om bæredygtighed og grøn energi.
Det er på høje tid, at Ørsted tager ansvar for sin rolle i den globale træpilleindustri og ser på virkeligheden. Den grønne omstilling kræver reel handling, ikke skjult information og undskyldninger. Ørsted skal gøre op med sine metoder og ikke fortsætte med at bruge markedsføring som et skjold mod den virkelighed, som de åbenlyst ignorerer.
Ørsted, tag jer sammen og vær jeres ansvar bevidst. Det er ikke kun et spørgsmål om virksomhedens omdømme – det handler om at holde fast i den bæredygtighed, som vi alle troede på, når vi satte vores lid til jer som en grøn pioner. Det er tid til at vise, at I virkelig mener det, når I taler om at redde planeten.
To af dansk håndbolds største profiler gennem tiderne hyldes af Det Europæiske Håndboldforbund med en plads i Hall of Fame.
Når Det Europæiske Håndboldforbund afholder deres årlige EHF Excellence Awards 2024 den 14. december, bliver Anja Andersen og Mikkel Hansen indlemmet i forbundets prestigefyldte Hall of Fame. Det har EHF netop offentliggjort.
EHF oprettede et Hall of Fame sidste år i forbindelse med deres 30-års jubilæum. I den forbindelse blev de første 60 spillere udpeget. To for hver sæson i forbundets historie. Nu udbygges Hall of Fame med yderligere 21 af historiens største stjerner.
Anja Andersen satte på mange måder helt nye standarder for kvindehåndbolden med tårnhøjt teknisk niveau, en legende stil og sin farverige karakter. Hun vandt både OL-guld i Atlanta i 1996, VM-guld i 1997 og EM-guld i 1994 og 1996. Efter sin aktive karriere havde Anja Andersen også en fornem trænerkarriere med blandt andet tre Champions League-triumfer i spidsen for Slagelse.
Mikkel Hansen har på samme måde været en definerende profil for dansk herrehåndbold gennem sine 14 år i rødt og hvidt og med pandebåndet på. Som den eneste spiller sammen med Nikola Karabatic, er Mikkel Hansen tre gange kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller. Også han har vundet guld ved alle de store internationale mesterskaber. EM i 2012, VM i både 19, 21 og 23 og OL i 2016 og igen i sommer i karrierens sidste kamp.
Anja Andersen og Mikkel Hansen slutter sig til de fem danskere, der i første omgang blev optaget i EHF’s Hall of Fame sidste år – Christina Roslyng, Camilla Andersen, Mette Vestergaard, Nikolaj Jacobsen og Lasse Svan.
EHF Excellence Awards 2024 finder sted i Wien i forbindelse finaleweekenden for kvindernes EM.
Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer og snus har opnået over 50.000 støttere og skal nu behandles i Folketinget. Det oplyser Folketinget på sin hjemmeside.
Forslaget blev fremsat den 23. september 2024 og nåede tirsdag den 3. december milepælen, der kræves for at bringe et borgerforslag videre til politisk behandling. Dermed står Folketinget over for at tage stilling til, om nikotinposer fremover skal forbydes ved lov.
Baggrund i stigende forbrug og miljøpåvirkning
Borgerforslaget peger på en markant stigning i unges forbrug af nikotinprodukter som en af hovedårsagerne til ønsket om et forbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger 18,2 procent af de 15-17-årige enten e-cigaretter eller nikotinposer.
Samtidig henviser stillerne til at nikotinposerne skaber betydelige problemer for miljøet. En rapport fra DTU Sustain, udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at omkring 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år havner i naturen. Dette kan ifølge styrelsen skade både dyrelivet og miljøet. Rapporten fremhæver desuden, at hunde i stigende grad har lidt forgiftninger – i visse tilfælde med døden til følge – efter at have indtaget nikotinposer, der ofte er tilsat aromaer, som dyr forveksler med mad.
Fra borgerforslag til politisk behandling
Borgerforslaget er nu på vej ind i Folketingets beslutningsproces. Det indebærer først en drøftelse ved en 1. behandling i Folketingssalen, hvorefter forslaget sendes til behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan blandt andre hovedstillerne og borgere få foretræde for at præsentere deres synspunkter.
Efter udvalgsbehandlingen skal forslaget til 2. behandling, hvor medlemmerne af Folketinget stemmer om det. Hvis forslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. Alternativt kan Folketinget vælge at afslutte behandlingen med en politisk rapport, uden at forslaget kommer til afstemning.
Forslaget har i skrivende stund samlet 52.121 støtter og indebærer et forslag om omfattende regulering. Ifølge teksten skal det gøres ulovligt at købe, sælge, besidde eller på anden måde distribuere nikotinposer. Initiativtagerne håber, at et forbud både vil reducere forbruget blandt unge samt beskytte natur og dyr.
Om Folketinget vil gå videre med forbuddet, vil den kommende behandling afgøre.
Fra den 1. december 2024 har dansk politi for første gang kunne tage strømpistoler i brug som et nyt magtmiddel i en testperiode. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Pilotprojektet gennemføres i tre politikredse: Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politibetjentene i disse kredse vil bære strømpistolen Axon Taser 10 i bæltet som en del af deres standardudrustning frem til juli 2026. Formålet med pilotperioden er at evaluere både effekten af strømpistolerne og betjentenes erfaringer med at bruge dem i praksis.
Strømpistolen kan øge sikkerheden i kritiske situationer
Valget af Axon Taser 10 blev truffet efter en grundig markedsundersøgelse. Ifølge Rigspolitiet er modellen blandt de mest teknologisk avancerede på markedet og tilbyder funktioner, der kan øge sikkerheden for både betjente og borgere. Strømpistolen har en rækkevidde på op til 13,7 meter og kan affyre op til 10 pile med modhager, hvilket giver betjentene mulighed for at tilpasse sig forskellige situationer.
– Strømpistolens teknologi gør det muligt at håndtere farlige situationer på en måde, der minimerer risikoen for alvorlige skader, lyder det fra Rigspolitiets pressemeddelelse.
Strømpistolen virker ved at afgive et elektrisk stød, som midlertidigt lammer musklerne hos den ramte person. Stødet varer maksimalt fem sekunder og markeres af en høj hyletone. Desuden kan betjentene bruge en advarselstoner og et kraftigt stroboskoplys til at forsøge at afværge en situation uden fysisk magtanvendelse.
Evaluering afgør landsdækkende udrulning
Under pilotprojektet vil der løbende blive indsamlet data om, hvordan strømpistolen anvendes, og hvilke resultater det giver. Efter testperioden vil Rigspolitiet vurdere, om strømpistolerne skal implementeres i hele landet.
– Vi er nødt til at være meget omhyggelige med denne type magtmiddel. Derfor har vi valgt en grundig testperiode, hvor vi systematisk indsamler erfaringer og evaluerer effekten, understreger Rigspolitiet.
Strømpistolerne vil dog ikke være begrænset til de tre politikredse, der deltager i projektet. Rigspolitiet oplyser, at strømpistolerne også kan tages i brug i andre kredse, hvis en opgave kræver det.
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver landets kommuner muligheden for at oprette såkaldte nulemissionszoner. I disse zoner må kun elbiler og andre fossilfrie køretøjer færdes, og formålet er ifølge politikerne at reducere luftforurening og fremme brugen af fossilfri køretøjer som elbiler.
Loven betyder, at kommuner kan afgrænse områder, hvor fossile biler ikke må køre. Der kan vælges mellem zoner, der enten omfatter persontrafik eller al trafik, inklusive varetransport. Samtidig er der krav om, at zonerne ikke må skabe væsentlig omvejskørsel eller omfatte strategiske vejstrækninger.
Efterspurgt af flere kommuner
Muligheden for at indføre nulemissionszoner har været efterspurgt af flere kommuner, herunder København og Aarhus, hvor lokale politikere arbejder på planer for at reducere luftforurening. Loven åbner imidlertid op for, at alle landets kommuner kan etablere én zone.
Miljøminister Magnus Heunicke udtaler i en pressemeddelelse:
– Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til at reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området.
Zonerne er tiltænkt som mindre områder, der gør det muligt for bilister at parkere udenfor og gå eller tage kollektiv transport det sidste stykke vej.
Forskellige synspunkter blandt ordførerne
Flere politiske partier bakker op om loven, men understreger forskellige perspektiver. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti siger:
– Vigtigt at vi endelig giver kommunerne ret til at etablere områder fri for fossilbiler. I København, hvor jeg bor, udvikler vores børn astma, og vores ældre dør for tidligt pga. sygdomme forårsaget af luftforurening.
Imens fremhæver Venstres Erling Bonnesen i sin udtalelse det lokale selvstyre:
– Det er en fornuftig model, at man lokalt i landets kommuner får mulighed for at beslutte, om man vil etablere én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Det er dermed op til kommunalbestyrelserne at vurdere, om det er noget, man vil benytte sig af.
Hos Alternativet ser man loven som et skridt mod grønnere byer. Sasha Faxe udtaler:
– Denne aftale bringer os tættere på renere luft og sundere byer. Nu får kommunerne et stærkt værktøj til at skabe lokale løsninger, der både hjælper klimaet og forbedrer borgernes sundhed.
Loven, der også støttes af blandt andre Radikale Venstre og Enhedslisten, bliver set som en begyndelse. Flere partier ønsker på sigt at åbne op for, at kommunerne kan oprette flere og større zoner.
Det brede flertal er bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Midt i decemberkulden har Middelfart fået to nye små åndehuller. I Apotekerhaven og bag Middelfart Museum står Hjerterummet – et sted, hvor lysene fra juletræer og guirlander ikke kun skaber stemning, men inviterer til noget mere. Her kan man skrive en hilsen, sende en tanke, kigge lidt på andres og blive en del af en tradition.
– Hjerterummet er tænkt som et sted, hvor man kan give noget af sig selv og sende en tanke – enten til én, der ikke er her mere, eller til én, der bare er langt væk, siger Louise Snitkjer, da vi mødes ved åbningen til det ene Hjerterum i Apotekerhaven.
Håbet med Hjerterum er, at der kommer mange forskellige hilsner, som bliver hængt op i træerne rundt omkring på byens lokationer for Hjerterummene.
Hun smiler, mens hendes øjne glider hen over de første hilsner, der allerede hænger på snore mellem juletræerne.
– Det er jo også meget det, vi står for i Middelfart Sparekasse. Vi vil vores lokalsamfund, og vi vil gerne give noget tilbage. Hjerterummet er anderledes end de projekter, vi ellers støtter, men det passer perfekt i tråd med vores ønske om at gøre en forskel. For julen er ikke kun glæde – den kan også være svær for mange.
Inspiration fra Viborg
Idéen opstod efter en inspirationsrejse til Viborgs juleby, fortæller Louise:
– Vi var på tur med Middelfart Handel, og der så vi noget, de kalder Englehaven. Det var utroligt smukt. Så tænkte vi, hvordan kan vi gøre det til ‘Middelfartsk’? Sidste år fik vi hængt alle de flotte guirlander op med hjerter og sådan noget, og så blev det til hjerterummet. Så det er derfor, idéen opstod.
De to Hjerterum er placeret inde i midtbyen: det ene i Apotekerhaven og det andet i gården bag Middelfart Museum. Begge er pyntet med lyskæder, juletræer og hjerter, som kan hentes gratis i Middelfart Sparekasse.
Julens dobbelthed
For Louise Snitkjer har projektet også en personlig dimension. Med lidt eftertænksomhed, deler hun både en barndomserindring og tankerne om, hvem hun selv vil sende en hilsen til.
– Min morfar blev kørt ned den 23. december, og den jul husker jeg så tydeligt. Alt skulle være godt og varmt den jul, men det blev det bare slet ikke. Det er nogle af de billeder, der står meget tæt for mig, og det husker jeg tydeligt.
Louise og hendes søn lavede selv nogle hilsner på stedet, som de efterfølgende hængte op i Apotekerhaven søndag.
Hun uddyber, hvordan julen rummer en særlig dobbelthed – den kan være smuk og lys, men også præget af savn. Hun håber, at Hjerterummene kan favne begge dele og samtidig blive et sted, hvor man ikke kun mindes dem, man har mistet, men også sender kærlighed og glæde til dem, der stadig er en del af ens liv.
– Det eneste er, at det ikke kun skal være et sted, hvor man skriver en hilsen til en, der er død, for det kan blive for hårdt. Det kan også være en hilsen til en, som stadig er her, men som bare ikke er her lige nu. Det skal også være et glædested. Det er ikke kun et mindested. Det er vigtigt, at rummet kan rumme begge dele.
En levende bymidte
Hun står et øjeblik stille og kigger på guirlanderne, der snor sig om træerne, og på de to små hjerter, der allerede hænger og vipper i vinden. Så vender hun sig og begynder at forklare – roligt, men med en klarhed, der afslører, at det her betyder noget. For Hjerterummet handler ikke kun om at skabe julestemning i Middelfart. Det er også et bidrag til en større ambition om at holde byens hjerte levende og pulserende.
Initiativet til Hjerterum er skabt i samarbejde mellem Brobygning Middelfart og Middelfart Sparekasse.
– En levende bymidte er afgørende. Hvis vi ikke gør noget, mister vi det, der gør Middelfart til noget særligt. Det er vigtigt at handle lokalt og skabe initiativer som dette, der samler os. For vi er i konkurrence med større byer, og derfor skal vi skabe noget unikt her, forklarer Louise.
For hende er Hjerterummet blevet et symbol på det, der kan opstå, når handelslivet og sparekassen trækker på samme hammel om at skabe noget, der skal gøre en forskel.
– Det kræver en fælles indsats at få sådan noget til at fungere. Det kommer ikke af sig selv, tilføjer hun.
Louise lægger heller ikke skjul på, at Hjerterummet allerede har fået en særlig plads i hendes hjerte. Hendes søn, Christian, er også med fra starten.
– Jeg håber, at det bliver noget, hvor man kan se det vokse. Nu er vi lige startet, og der hænger to søde kort, og min søn Christian var også med og fik skrevet et. Jeg håber, at det bliver et sted, jeg kan gå forbi i løbet af julen og se, om det er vokset.
Åbning og praktisk info
Hjerterummene åbnede officielt lørdag den 30. november med hyggelige aktiviteter i Apotekerhaven. Begge rum vil være åbne frem til 22. december og er tilgængelige i hele butikkernes åbningstid. Hjerter kan hentes gratis i Middelfart Sparekasse på Havnegade, i Apotekerhaven og bag museet.
Til åbningen blev der serveret kaffe fra Café Apotekerhaven samt lidt lækkerier til ganen.
Danmark fik en komfortabel sejr over Færøerne, men kampen var langtfra fejlfri. Efter en langsom start, hvor Færøerne faktisk havde føringen på et tidspunkt, kom Danmark endelig op i gear og vandt 33-24.
De første ti minutter af kampen var præget af uskarpt spil fra Danmark, og Færøerne udnyttede det til at tage føringen. Danmark havde svært ved at finde rytmen, og i den periode manglede de kreative kræfter som Helena Elver, der fik en velfortjent pause. Samtidig kunne Kristina Jørgensen ikke helt træde ind i den samme rolle, hvilket satte angrebsspillet på standby.
Men efter den første halve time kom Danmark tilbage. Forsvaret begyndte at fungere bedre, og Anna Kristensen, som stod en solid kamp i målet, spillede en central rolle. Samtidig fik angrebsspillet lidt mere flow, især da Anne Mette Hansen kom på banen og satte sit præg på kampen. Halvlegens slutning var dansk dominans, og føringen på 15-8 sendte Færøerne ind til pausen med en næsten umulig opgave.
Anden halvleg blev en formel affære for Danmark, hvor de hurtigt trak fra med en føring på 12 mål. Jesper Jensen benyttede lejligheden til at prøve nye taktikker og lade vigtige spillere som Elver og Emma Friis få hvile. Det danske forsvar blev ændret, og 5-1-forsvaret med Kaja Kamp fremskudt fik også sin chance. I den sidste del af kampen blev det en træningssession for danskerne, der spillede ud mod en modstander, der ikke havde noget at byde på i denne omgang.
Topscorer for Danmark var Trine Østergaard med fem mål. Selvom Danmark ikke var helt på toppen, var forskellen mellem de to hold for stor til, at Færøerne kunne gøre sig forhåbninger om en overraskelse. Danmark afsluttede den indledende fase ubesejret og går videre til den næste fase med to point i hånden.
