-5.1 C
Copenhagen
lørdag 4. januar 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter
[the_ad_group id="9223" blog_id="9"]

300.000 pensionister kan se frem til flere penge

Af
Thea Dyhrberg
-
0

300.000 folkepensionister kan glæde sig til en ekstra håndsrækning. Med dagens vedtagelse i Folketinget bliver ældrechecken permanent hævet med op til 5.000 kroner. Det betyder, at pensionister med de laveste indtægter fremover kan få op til 25.700 kroner årligt

Forhøjelsen, som ifølge Beskæftigelsesministeriet er den største i over et årti, skal give mere økonomisk luft til dem, der kæmper med en presset økonomi.

– Jeg er stolt over, at vi med vedtagelsen i dag sikrer de cirka 300.000 folkepensionister, der har mindst, den højeste stigning i ældrechecken i mere end 10 år. Sammen med den generelle stigning i folkepensionen betyder det, at ældrecheckmodtagere får en mærkbar forbedring af deres økonomi, som, jeg er fuldstændig klar over, kan være presset. Det her vil forhåbentlig være med til at gøre hverdagen lidt nemmere, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i en pressemeddelelse.

Forhøjelsen af ældrechecken sker samtidig med en generel stigning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, som årligt reguleres i takt med lønudviklingen på arbejdsmarkedet. Enlige modtagere af ældrechecken vil til næste år opleve en samlet forbedring af deres pension på omkring 25.200 kroner sammenlignet med 2022.

Pengene skal findes i flyrejser

Finansieringen af den forhøjede ældrecheck kommer fra en passagerafgift på flyrejser, som blev besluttet i forbindelse med aftalen om grøn luftfart sidste år. Ifølge Beskæftigelsesministeriet koster tiltaget cirka 580 millioner kroner årligt, når det er fuldt indfaset.

Den nye ydelse retter sig mod pensionister med en likvid formue under 99.200 kroner, og ældrechecken er skattepligtig. Formålet er at sikre, at de mest trængte pensionister får tiltrængt økonomisk støtte.

Ægtefællemodregning afskaffet

Udover den forhøjede ældrecheck har regeringen også tidligere besluttet at afskaffe modregning af ægtefællers arbejdsindkomst i folke-, senior- og førtidspension. Det betyder, at pensionister, der ønsker at arbejde, kan gøre det uden at blive økonomisk straffet.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Sne og spejlglatte veje lammer trafikken i Trekantområdet og på Fyn

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Torsdag formiddag har sne- og isglatte veje skabt store trafikale udfordringer i Trekantområdet og på Fyn. Både P4 Trafik, Vejdirektoratet og Fyns Politi advarer om farlige forhold, og flere uheld spærrer dele af vejnettet.

Problemer i Trekantområdet

Snebyger har ramt Trekantområdet, hvilket især volder problemer for bilister på de større ruter. P4 Trafik rapporterer, at biler og lastbiler har svært ved at komme op ad bakkerne, blandt andet på rute 28 fra Vejle mod Billund mellem Skibet og Bredsten. På rute 30 mellem Uhe og Billund er situationen endnu værre, da Billundvej er blokeret af køretøjer, der holder på kryds og tværs.

Snevejret har også sat sit præg på trafikken i Vejle by, hvor køer præger både Horsensvej og Fredericiavej.

– Kør forsigtigt og forvent længere rejsetid, lyder opfordringen fra P4 Trafik.

Spejlglatte motorveje på Fyn

På den fynske motorvej E20 meldes der om spejlglatte forhold i begge retninger mellem Vissenbjerg og Middelfart. Ifølge P4 Trafik er der flere uheld, blandt andet mellem afkørsel 57 Nørre Åby og 56 Ejby samt i begge retninger mellem afkørsel 55 Årup og 56 Ejby.

Klokken 10.15 oplyste Vejdirektoratet, at et uheld mellem afkørsel 56 Ejby og Ålsbo har spærret venstre og midterste spor mod Odense. Et lignende uheld blev tidligere rapporteret mellem Nørre Aaby og Ejby, hvor vejarbejde og sne gør det vanskeligt for trafikken at passere

Vejdirektoratet bekræfter, at uheldsstederne endnu ikke er sikret, og vejhjælp arbejder på stedet for at rydde spærrede spor.

P4 Trafik viderebringer en klar opfordring fra Fyns Politi om at sænke hastigheden og være ekstra opmærksom i trafikken:

– Fyns politi opfordre kraftigt til, at du sætter hastigheden ned.

Vejdirektoratet advarer også om, at sne- og sludbyger i løbet af torsdagen kan skabe risiko for glatte veje over hele landet.

– Kør efter forholdene og hold god afstand til de andre trafikanter, lyder rådet. De anbefaler også, at man undgår unødvendige ture i bil, hvis snevejret skulle tage til.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Politikere satser på kultur som vej til trivsel for unge

Af
Thea Dyhrberg
-
0

En bred politisk aftale mellem regeringen og SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet skal gøre kulturpasset til virkelighed. Tiltaget har til formål at styrke unges adgang til fællesskaber gennem kultur, idræt og foreninger. Med en samlet investering på 140 millioner kroner over tre år vil projektet målrette sig unge mellem 15 og 24 år, som står uden for uddannelse og arbejdsmarkedet, samt elever på forberedende grunduddannelse (FGU).

Kulturpas som løftestang

Kulturpasset præsenteres som et digitalt betalingskort, der giver unge 2.000 kroner at bruge på aktiviteter inden for kunst, idræt og foreninger. Ideen er enkel, men ambitionerne bag er omfattende. Målet er at imødekomme nogle af tidens største udfordringer blandt unge: isolation, mistrivsel og en følelse af at stå uden for samfundets fællesskaber.

– Vi har sat os i spidsen for en meget svær mission. Vi vil have unge, der ofte står et svært sted i livet, ud i nye fællesskaber. Jeg tror på, at kulturen, foreningslivet og idrætten kan give uvurderlige oplevelser for den enkelte og skabe vigtige fællesskaber, som kan give de unge mod på livet og selvværd, som i sidste ende ruster dem til at komme i job og uddannelse, siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt.

Den primære målgruppe er de cirka 43.000 unge i Danmark, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse, samt 8.000 elever på forberedende grunduddannelse (FGU).

En særlig dansk model

Aftalen om kulturpasset har ladet sig inspirere af lignende initiativer i andre lande, men er designet med et særligt dansk aftryk. Modellen kombinerer økonomisk støtte med et nationalt partnerskab, som aktivt skal guide de unge mod relevante aktiviteter og fællesskaber. Det er ikke meningen, at de unge skal stå alene med kulturpasset – støtten er tænkt som en vejledning hele vejen igennem.

– Vi har fulgt med i andre landes erfaringer og er begejstrede for, at det er lykkedes at designe en helt særlig dansk model for kulturpasset, der er både mere målrettet og fællesskabsorienteret, end hvad vi har set andre steder, forklarer Zenia Stampe fra Radikale Venstre.

Partnerskabet består af kultur- og idrætsorganisationer, der skal sørge for at bygge bro mellem de unge og de muligheder, kulturpasset giver.

For de unge, der har brug for mere end økonomisk støtte, byder aftalen også på intensive og længerevarende forløb. Op til 15 programmer vil blive tilbudt fra 2025, hvor unge over seks måneder kan indgå i aktiviteter, der kombinerer kultur og fællesskab med individuel støtte og vejledning.

– Unges trivsel er vigtigt for SF, og vi mener, at kulturaktiviteter kan noget helt særligt for os alle. Men særligt for de mest sårbare unge ser vi et stort potentiale i, at de oplever kunsten, er med i idrætten og i de fællesskaber, der er, siger Charlotte Broman Mølbæk fra SF. 

– Derfor er vi glade for aftalen om kulturpas, hvor vi gør andet end at slå de unge i hovedet med sanktioner og pres. Vi glæder os til at følge projektet.

Kulturpas får rygstøtte

Projektet har en finansieringsramme på 65 millioner kroner årligt i 2025 og 2026, samt en startbevilling på 10 millioner kroner i 2024. Midlerne fordeles mellem kulturpasset, forløbene og administration. Kulturministeriet lægger vægt på løbende evaluering, så erfaringerne kan bruges til at justere og videreudvikle modellen.

– I Venstre ser vi det som en investering i de unges trivsel og deres mulighed for at finde vej mod uddannelse og beskæftigelse, udtrykker Jan E. Jørgensen fra Venstre.

Aftalen om kulturpasset viser også en bred politisk enighed om, at kultur kan spille en væsentlig rolle i at tackle sociale udfordringer blandt unge. 

– Kulturen er vores fælles meningsskaber og fællesskabets grobund, påpeger Sascha Faxe fra Alternativet. 

– Hvis kulturpas kan vække unges interesse for kulturlivet, er der stort potentiale for at styrke deres trivsel og skabe mere mening i hverdagen.

Med kombinationen af økonomisk støtte og håndholdte indsatser er det politiske håb, at kulturpasset kan blive et varigt redskab til at øge fællesskaber og trivsel for de unge, der har mest brug for det.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Ny epidemistrategi baseret på covid-19 erfaringer

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Sundhedsstyrelsen har sendt en ny national strategi for håndtering af epidemier i høring. Strategien skal skabe et opdateret beredskab til at tackle fremtidige udbrud af smitsomme sygdomme og er åben for kommentarer frem til december.

I en pressemeddelelse forklarer Sundhedsstyrelsen, at strategien er en erstatning for den nuværende pandemiplan fra 2013. Den nye plan beskriver, hvordan myndigheder og sundhedssektoren sammen skal håndtere alvorlige sygdomsudbrud, epidemier og pandemier i Danmark.

Klarere ansvar og bedre samarbejde

Ifølge Sundhedsstyrelsen er der lagt vægt på at præcisere roller, ansvarsområder og samarbejdet mellem de involverede myndigheder.

– Udbrud af smitsomme sygdomme kan potentielt påvirke hele samfundet. Derfor er det vigtigt, at myndighederne og sundhedsvæsenet er klar til at forebygge smittespredning og afbøde konsekvenserne, lyder det i pressemeddelelsen.

Strategien bygger på internationale anbefalinger og erfaringer fra covid-19-pandemien. Den er designet til at kunne tilpasses forskellige sygdomsudbrud, fremfor kun at fokusere på specifikke scenarier som eksempelvis influenza eller coronavirus.

Med strategien ønsker Sundhedsstyrelsen at sikre, at Danmark står bedre rustet til at håndtere større udbrud. Planen dækker også over, hvordan myndigheder uden for sundhedssektoren kan inddrages i særlige situationer.

– Strategien er bygget op, så den kan håndtere en bred vifte af alvorlige sygdomsudbrud fremfor specifikke scenarier. Det tillader, at håndteringen fleksibelt kan tilpasses den konkrete situation, skriver Sundhedsstyrelsen.

Offentlig høring frem til december

Strategien er tilgængelig på Høringsportalen, hvor både organisationer og borgere har mulighed for at indsende bemærkninger. Høringsfristen er fastsat til 4. december 2024 klokken 12.

Den nye strategi er et skridt væk fra den tidligere pandemiplan.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Kasi-Jesper stævner Pandora for 5,7 milliarder

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Jesper Laustrup Nielsen, også kendt som Kasi-Jesper, har nu taget den dramatiske beslutning at stævne smykkegiganten Pandora for 5,7 milliarder DKK i en sag, der omhandler uretmæssig afregning af en såkaldt earn-out og anklager om bedrageri. Det er en sag, der har stået på i flere år, og som nu har nået en ny intensitet, efter afsløringer fra journalister og dokumenter fra tidligere topchefer i Pandora.

For omkring et år siden kom Nielsen i kontakt med tidligere ledende personer i Pandora, som delte oplysninger og dokumenter, der ikke stemte overens med de forklaringer, han tidligere havde fået. Disse afsløringer har været fundamentet for hans beslutning om at føre sagen videre til retten. I sin seneste LinkedIn-opdatering kritiserer han Pandora for at have skjult de reelle resultater i selskabet Pandora CWE, som ifølge Nielsen viser en stor uoverensstemmelse i den earn-out afregning, som han har krav på. til Sydavisen.dk uddyber Jesper Nielsen sagen.

– Jeg forstår simpelthen ikke, hvordan jeg nu har fået indsigt i, at der har været udbetalt kæmpe bonusaftaler. Samtidig ser resultaterne i selskabet ud til at ligne dem, vi havde, da jeg var involveret – og da min aftale udløb, begyndte resultaterne igen at forbedre sig. Det er noget, de ikke har kunnet forklare, og det er også blevet bemærket af journalister, som har taget sagen op, siger Jesper Nielsen i et interview med Syd AVISEN tirsdag middag.

Jesper Nielsen har fået adgang til dokumenter, der viser, at Pandora tidligere har fremlagt et regnskab for Jesper Nielsen, som angiveligt skulle afspejle de reelle resultater for Pandora CWE, men som i virkeligheden ikke stemmer overens med de faktiske tal. Der er en forskel på hele 2,0 milliarder DKK mellem de interne resultater, som tidligere topchefer har fremvist, og de resultater, Pandora fremsendte som den officielle version.

– For omkring et år siden fandt jeg ud af nogle ting, fordi jeg kom i kontakt med tidligere topchefer i Pandora. De kunne dele oplysninger og vise mig dokumenter, der ikke stemte overens med det, de tidligere havde fremlagt for mig som en forklaring på, hvordan tingene skulle se ud. Derudover havde der været en lang proces i voldgiftsretten, hvor vi endte med at måtte afslutte sagen, fordi vi simpelthen ikke kunne bevise, at der havde været overskud, siger Kasi-Jesper.

Jesper Nielsen har stævnet Pandora i Københavns Byret, hvor han kræver, at Pandora skal stå til ansvar for, hvad han betegner som kriminelle handlinger, der har medført store økonomiske tab for ham selv og hans selskab.

Sagen er yderligere blevet omtalt af journalister, herunder Lars Abild fra Berlingske Business og Økonomisk Ugebrev, som har gravet dybere i Pandora-sagen. Pandora erkender, at selskabets resultater under perioden i fokus var høje, men de har ikke været i stand til at forklare, hvordan en såkaldt “mark-up” – en intern gebyrafregning – blev anvendt, og hvad den præcist skulle dække over.

I forbindelse med sagen om Kasi-Jesper, og Pandora, har Abild spillet en central rolle i at afdække kritiske oplysninger. Gennem sin omfattende research og netværk af kilder har han fået adgang til interne dokumenter og oplysninger fra tidligere topchefer i Pandora, som afslører uoverensstemmelser i de økonomiske afregninger mellem Pandora og Nielsen. Disse afsløringer har været afgørende for at belyse de faktiske forhold i sagen.

– Pandora skal nu foran uvildige dommere forklare, hvorfor der er 2,0 milliarder DKK i forskel på de resultater – som interne tidligere topchefer i Pandora via dokumenter har fremvist som de rigtige resultater, og DET resultat Pandora fremsendte til Kasi som det rigtige resultat, skriver Jesper Nielsen i sin LinkedIn-opdatering.

Dette er ikke første gang, at Pandora er blevet kritiseret for sine økonomiske håndteringer, men det er første gang, at en sådan sag har nået denne fase. Nielsen har i årevis kæmpet for at få den earn-out betaling, han mener, han har krav på, men har hidtil ikke været i stand til at få gennemslag for sine påstande. Denne nye sag markerer et afgørende skridt i hans kamp for at få retfærdighed.

Sydavisen arbejder på at få en kommentar fra Pandora.

https://www.linkedin.com/posts/jesper-nielsen-1311226_pandora-st%C3%A6vning-activity-7264577141105688579-Kn-q?utm_source=share&utm_medium=member_desktop
[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Flere elever får specialundervisning i folkeskolen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Segregering af elever i folkeskolen til specialtilbud er stigende, og udviklingen rammer især drenge. Ifølge en ny rapport fra VIVE modtog 5,5 procent af eleverne i 0.-9. klasse ved skoleårets begyndelse 2023/2024 undervisning i specialklasser eller på specialskoler. Det er en udvikling, der har været stigende siden 2016, hvor andelen ellers var faldet som følge af tidligere inklusionsmål.

– Det er en markant udvikling, lyder det i rapporten, som forklarer, at den stigende segregering blandt andet kan skyldes flere diagnoser som ADHD og autisme, samt en øget bevidsthed om børns særlige behov blandt både forældre og fagpersoner.

Men den peger også på kapacitetsudfordringer i den almene folkeskole, der gør det vanskeligt at inkludere elever med særlige behov.

Regionale forskelle på landsplan

Der er store variationer mellem kommuner og regioner, når det kommer til andelen af elever i specialtilbud. Region Sjælland har den højeste andel af elever i specialklasser og specialskoler, hvilket ifølge rapporten blandt andet kan tilskrives socioøkonomiske forhold og kapacitetsudfordringer i den almene undervisning. Her ligger flere kommuner markant over landsgennemsnittet på 5,5 procent​.

I Middelfart Kommune går 6,1 procent af eleverne i specialtilbud, mens andelen i Fredericia Kommune er 5,7 procent. Begge kommuner placerer sig dermed tæt på, men en smule over, landsgennemsnittet men ligger fortsat i den lavere ende sammenlignet med kommunerne i Region Sjælland​.

Rapporten peger på, at kommuner med en højere andel af elever i specialtilbud ofte har en mere etableret tradition for at tilrettelægge undervisning til børn med særlige behov, hvilket også kan påvirke tallene lokalt.

Flere drenge end piger får specialundervisning

Rapporten fremhæver desuden, at drenge er overrepræsenterede i specialtilbud på landsplan.

Ifølge rapporten er drengenes overrepræsentation ikke kun et spørgsmål om diagnoser, men også en afspejling af deres udfordringer i skolesystemet generelt. VIVE bemærker, at drenge oftere end piger har vanskeligheder med at tilpasse sig de strukturer og forventninger, der er i den almene undervisning, og det kan ifølge rapporten være medvirkende til, at de i højere grad visiteres til specialtilbud, hvor der er mere fokus på individuelle behov.

I rapporten konkluderer man, at det stigende behov for specialtilbud udfordrer folkeskolernes kapacitet og stiller krav til kommunerne om at finde en balance mellem inklusion og specialundervisning. Samtidig understreger de, at der er et behov for i højere grad at sikre en tidlig indsats og bedre støtte til elever i den almene folkeskole, så flere kan blive inkluderet uden behov for segregering​.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Glatte veje og kulde præger de kommende dage

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Danmarks Meteorologiske Institut melder om vinterens første alvorlige udfordringer på vejene. Frem til og med fredag står vejret på byger med regn, slud og sne, mens nattefrosten sætter ind over det meste af landet. Kombinationen skaber risiko for pletvis glatte veje, der kan overraske bilister og cyklister.

Is- og rimglatte veje kan opstå lokalt, især i morgentimerne og om aftenen. DMI opfordrer derfor til ekstra forsigtighed for alle, der skal ud på vejene. Tjek Vejdirektoratet for aktuelle meldinger og hold øje med P4’s trafikradio, hvis du er på farten. Det kan gøre forskellen, hvis vejene pludselig bliver glatte.

For bilister er det nu oplagt at få vinterdækkene på. Glatte vejbaner kan være svære at spotte, og vinterdæk giver et bedre greb under de udfordrende forhold. For dem, der går eller cykler, er det tiden til at finde hue og vanter frem. Kulden bider, og temperaturen vil flere steder føles lavere på grund af vind og fugt.

De kommende dages byger vil variere mellem regn, slud og sne. Især i de tidlige morgentimer og natten kan sneen lægge sig som et glat lag på veje og stier. Sørg derfor for at afsætte lidt ekstra tid til at nå frem, uanset om det er til skole, arbejde eller andre gøremål.

Med vintervejret tilbage på dagsordenen handler det om at være godt forberedt. Sørg for, at bilen er klar til kulden, og at du som fodgænger eller cyklist er klædt på til de lavere temperaturer. Hvis du skal køre i morgentrafikken, kan det være en fordel at tage af sted lidt tidligere for at undgå stress på de potentielt glatte veje.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Danmark er klar til kvartfinalen

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

På det intime stadion i Leskovac udspillede sig en aften fyldt med nerve og intensitet, da Danmark sikrede sig avancement til Nations League-kvartfinalerne med et målløst opgør mod Serbien.

Danmark kom bedst fra start og kontrollerede de første minutter, men herefter tog kampen en dramatisk drejning. Serbien satte massivt pres på og jagtede det vigtige mål, mens Kasper Schmeichel blev kampens helt i denne fase. Med en række flotte redninger holdt han Danmark inde i kampen, mens det danske forsvar flere gange virkede presset og usikkert.

I første halvleg var det serbisk dominans, der prægede spillet. Gang på gang bankede hjemmeholdet bolden ind i det danske straffesparksfelt, men enten greb Schmeichel ind med sikre aktioner, eller også blev bolden sendt langt over mål. Den danske defensiv stod stærkt trods det konstante pres, og Schmeichel viste sin klasse, da han med en fremragende redning afviste et skarpt forsøg fra Dusan Vlahovic.

På den anden side af banen var Danmark tæt på at tage føringen, da Mikkel Damsgaard var millimeter fra at bryde sin måltørke siden EM-semifinalen i 2021. Hans forsøg blev dog afværget på målstregen, og kort efter måtte Serbiens målmand, Dorde Petrovic, strække sig til det yderste for at afværge Yussuf Poulsens skud, som resulterede i et hjørnespark.

Trods det massive serbiske pres holdt landstræner Brian Riemer fast i sin startopstilling efter pausen. Dog blev han otte minutter inde i anden halvleg tvunget til en ændring, da Yussuf Poulsen måtte udgå med en skade. Indskiftede Christian Nørgaard bidrog med ro og stabilitet i en kamp, hvor midtbanens balance flere gange var udfordret.

Serbien fortsatte med at dominere offensivt og søgte det afgørende mål, mens Danmark havde svært ved at skabe større chancer i den anden ende. Enkelte kontramuligheder opstod, men det danske angreb formåede ikke at udnytte dem. Intensiteten på banen forblev høj, og begge hold kæmpede indædt i den kolde aftenluft.

I kampens døende minutter kulminerede frustrationerne for Serbiens Strahinja Pavlovic, der med en klodset aktion trak et direkte rødt kort. Den hændelse gav Danmark det sidste momentum til at modstå serbernes pres og sikre det ene point, der sendte dem videre.

Kampen blev et udtryk for dansk modstandskraft og solid defensiv, selv under hårdt pres fra et stærkt serbisk mandskab. Med denne indsats er Danmark nu klar til Nations League-kvartfinalerne, hvor modstanden kun bliver sværere. Samtidig har landsholdet sikret sig status i Nations League A-rækken og en topseedning til den kommende VM-kvalifikation.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Tyve og røvere lever det gode liv

Af
Andreas Andreassen
-
0

Tyv tror, hver mand stjæler, sagde man engang. Men langt de fleste mennesker kunne aldrig drømme om at stjæle, slet ikke bryde ind i andre folks hjem for at rage ting til sig for ussel mammon. Alligevel er der forbløffende mange indbrud – og en tilsvarende ringe moral hos myndighederne, når det kommer til at gøre noget ved problemet.

Det er jo aldeles ulovligt. Straffeloven er klar og tydelig: Man må ikke bryde ind i folks hjem, stjæle eller røve. Det er en af de paragraffer, alle kan forstå – selv tyvene. Problemet er, at de er bedøvende ligeglade. For nogle år siden kunne vi bringe en historie fra døgnrapporten om en indbrudstyv, der var så magelig, at han tog sig tid til at smøre en mad, mens han røvede en families hjem. I et andet eksempel blev en beboer angrebet med en stegepande. Disse usle mennesker røver gerne dit hjem midt om eftermiddagen, især i den mørke tid, hvor de kan luske rundt med deres tyvekoster.

Skulle de blive taget af politiet, er konsekvenserne åbenbart til at overse. For udenlandske banditter er det danske system et ferieparadis – et tag-selv-bord, flittigt betalt af borgerne via forsikringsselskabernes præmier. Men er det virkelig godt nok? Hvorfor vil politikerne ikke prioritere politiets midler til dette område? Det er velkendt, at politiet ikke har den fornødne tid til at gøre det, de gerne vil. Mange indbrudsofre oplever, at det, de troede var alvorligt, blot betragtes som en bagatel. Politiet trækker på skuldrene.

Hver eneste dag kan vi bringe rapporter om indbrud rundt omkring i regionen. Vi har tillid til, at politiet gør deres bedste, men det er tydeligt, at de ikke får de nødvendige ressourcer. Hele politireformen med nedlæggelsen af det lokale politi har vist sig at være en kæmpe fiasko. Det er på høje tid at erkende dette. Vi skal gentænke hele indsatsen. De mange eksempler på arrogante tyve og røvere, der håner de retskafne borgere, er i sidste ende med til at skabe et utrygt samfund.

Hvis man kan smadre døre og vinduer og rende rundt i folks hjem uden at frygte konsekvenserne, er vi til grin som samfund. I USA er risikoen for at blive skudt af en beboer høj. Det kan virke afskrækkende. Så vidt kommer vi forhåbentlig ikke i Danmark. Men det er et pejlemærke for, hvordan et samfund udvikler sig, hvis man ikke gør en aktiv indsats for at indfange banditter. Og det handler især om at der er prioritering og ressourcer.

Familier kan opleve store konsekvenser af et indbrud. Utryghed og angst trænger sig på, og mange mister personlige ejendele, der ofte har stor affektionsværdi. Samtidig griner tyvene hele vejen til retten. Det handler ikke kun om straf, men om, at der skal være en reel risiko for at blive fanget. I dag ved tyvene godt, at de har stort spillerum. Borgerne tager selv initiativ med overvågningskameraer og sikkerhedsudstyr, mens alarmselskaber profiterer på situationen. Problemet er, at området reelt er overladt til privat initiativ, mens politiet, travlere end nogensinde, må køre rundt med lommelygter og begrænsede ressourcer.

Dette er ikke en kritik af politifolkene. Hvis de havde ressourcerne, ville de med glæde fange hver eneste tyv, der opererer i villakvartererne. Nej, kritikken skal rettes mod de beslutningstagere, der har pålagt politiet så dårlige arbejdsvilkår. Uanset hvad man måtte påstå, har det stor betydning, at politiet er talstærkt til stede i hverdagen. Det kræver flere patruljer, og det kræver, at man afslutter den centralisering, der har efterladt byer som Fredericia afhængige af stationer i andre byer som Kolding.

Der er mange sager fra døgnrapporten, der aldrig bliver opklaret, og det er dybt beklageligt. Det sender et forkert signal til de arrogante forbrydere, der ubekymret bryder ind i andres hjem – nogle endda så frimodige, at de smører sig en ostemad undervejs. Intet ville være bedre end at se dem blive kørt væk i et salatfad, velvidende at de står til flere års fængsel som en tydelig påmindelse om, at de har krænket andres ret til tryghed og privatliv.

Det bør være slut med, at tyve og røvere kan leve det gode liv uden konsekvenser.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Lillebælt kan få nyt liv med grøn trepart

Af
Thea Dyhrberg
-
0

På et pressemøde klokken 10.15 i dag præsenterede Ministeriet for Grøn Trepart den nye grønne trepartsaftale. Aftalen, som er blevet betegnet som den største af sin art i Danmark i 100 år, vil eftersigende føre til store ændringer for klimaet, naturen og landbruget. Med bred politisk opbakning fra regeringen og en række partier skal aftalen sikre en grønnere fremtid og samtidig tilgodese udfordringerne i Danmarks landskaber og vandmiljøer – herunder også Lillebælt.

Mindre landbrug og mere natur

En af aftalens helt centrale elementer er en omfattende omlægning af landbrugsarealer. Hele 400.000 hektar jord – svarende til arealet af Fyn og Bornholm – skal tages ud af intensiv dyrkning og i stedet omdannes til skov, vådområder og lysåbne naturområder. Lokale grønne treparter og kystvandråd bliver oprettet for at sikre, at omlægningen sker i tæt samarbejde med kommunerne og lokale organisationer. Den decentrale tilgang skal sikre, at initiativerne bliver forankret lokalt og tilpasses de specifikke behov i hvert område.

For vandmiljøet betyder det blandt andet, at kvælstofudledningen skal reduceres med 13.780 tons årligt. Det vil komme sårbare områder som Lillebælt til gavn, hvor der længe har været problemer med iltsvind og dårlig biodiversitet.

CO2-afgift på landbruget

Danmark bliver med aftalen det første land i verden til at pålægge landbruget en CO₂-afgift. Afgiften, der træder i kraft i 2030, starter på 300 kroner per ton udledt CO₂ og stiger gradvist til 750 kroner i 2035.

Det skal presse landbruget til at reducere drivhusgasudledninger og samtidig fremme de i stedet mere bæredygtige produktionsformer. Det vil også betyde færre husdyr og mindre brug af gødning.

Analysen “Arealomlægningens og markreguleringens effekter på landbrugsarealet og husdyrproduktionen”, udarbejdet af CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening, estimerer, at fuld implementering af Aftale om et Grønt Danmark kan medføre en nedgang i produktionsomfanget svarende til ca. 170.000 hektar landbrugsjord og ca. 220.000 dyreenheder i de 14 analyserede vandoplande.

Store ambitioner kræver store investeringer

Den grønne trepartsaftale indebærer en samlet investering på omkring 43 milliarder kroner. Danmarks Grønne Arealfond er central i finansieringen med en ramme på 40 milliarder kroner, som skal bruges til skovrejsning, udtagning af lavbundsjorde og strategiske jordopkøb. Derudover bidrager Novo Nordisk Fonden med op til 10 milliarder kroner over de næste 10 år til genopretning af naturområder og bæredygtige løsninger.

Der afsættes heriblandt 80 millioner kroner til genopretning af havmiljøet i de marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt.

Miljøminister Magnus Heunicke (S) fremhævede dette som en vigtig prioritet i aftalen:

– Og til havs afsætter vi 80 mio. kr. til de to kommende marine naturnationalparker i Øresund og Lillebælt, sagde han blandt andet til Ritzau.

Hvortil Liberal Alliances miljøordfører Pernille Vermund understregede partiets indsats i forhandlingerne:

– For det andet har LA sikret 80 millioner kr. til genopretning af havmiljøet i de to marine naturnationalparker i Lillebælt og Øresund.

En særlig tilskudsordning til biokulproduktion afsætter yderligere 10 milliarder kroner frem mod 2045. Aftalen er også delvist finansieret gennem salg af CO₂-kvoter, som tidligere var planlagt til annullering. Dette har dog skabt debat, da det tillader udledninger i andre lande.

Betydning for Lillebælt og lokalområderne

Områder som Lillebælt, der er hårdt ramt af kvælstofudledning fra landbruget, forventes at opleve konkrete forbedringer med den grønne trepartsaftale. Aftalen har som mål at reducere kvælstofudledningen med 13.780 tons årligt gennem mindre gødning på markerne og udtagning af lavbundsjorder. Dette vil give iltsvindstruede fjorde som Lillebælt en bedre chance for at komme sig og styrke biodiversiteten, som længe har været under pres.

Samtidig inkluderer aftalen midler til genopretning af tabte marine naturtyper som stenrev og vådområder, hvilket vil forbedre levevilkårene for fisk og andre marine arter.

Naturpark Lillebælt har tidligere appelleret til ministeren for Grøn Trepart om at lytte til forskere og føre en ambitiøs indsats for at forbedre havmiljøet i området.

En historisk opgave venter

Ministeriet for Grøn Trepart, ledet af Jeppe Bruus, skal koordinere implementeringen, der indebærer tæt samarbejde mellem staten, kommunerne og landbruget.

Ifølge aftalen skal landmænd i de mest belastede områder omlægge deres produktion til vådområder eller skov. Hvis dette ikke sker frivilligt, kan staten anvende regulering og i sidste ende ekspropriation for at sikre målene.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]
1...161718...34Side 17 af 34
[the_ad_group id="9226" blog_id="9"]
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER