Børnerådet har i et aktuelt høringssvar udtrykt støtte til et nyt lovforslag, der vil forbyde brugen af personer under 18 år som tolke mellem forældre og fagpersoner i en lang række offentlige sammenhænge.

Forslaget sigter mod at beskytte børn fra at blive pålagt ansvaret for at oversætte i situationer, hvor professionelle tolke bør anvendes. Dette forbud skal gælde på børne- og undervisningsområdet, socialområdet, det familieretlige område og flere andre offentlige sektorer, hvor børn i dag ofte træder til i rollen som tolke for deres forældre.

Børnerådet understreger, at det er afgørende, at ansvaret for at skaffe tolkebistand ligger hos myndighederne og ikke på de mindreårige selv.

– Det er uforsvarligt at lægge ansvar for en vigtig oplysning på et barn, lyder det i høringssvaret, hvor rådet samtidig understreger, at børn bør undgås som tolke i situationer, der berører voksnes private forhold, økonomi eller personfølsomme oplysninger.

Uklare grænser og risiko for fejl

Børnerådet påpeger en række risici ved at lade børn oversætte, selv i dagligdagssituationer. Som eksempel nævnes, at børn kan blive bedt om at overlevere information om påklædning i forbindelse med skolearrangementer. Det kan virke som en uproblematisk opgave, men hvis barnet glemmer detaljer, kan det medføre, at barnet får forkerte ting med – noget, der kan efterlade barnet i en situation, hvor de føler ansvar og potentielt bliver kede af det.

For at undgå denne slags misforståelser anbefaler Børnerådet, at dagligdags beskeder som påklædning, regntøj eller lignende i stedet kommunikeres skriftligt til forældrene, f.eks. gennem digitale platforme. Det vil sikre, at ansvaret ikke lægges over på barnet, og samtidig give forældrene direkte adgang til præcise oplysninger.

Særlige sårbarheder kræver skærpet beskyttelse

På det socialretlige område, som blandt andet dækker serviceloven og barnets lov, ser Børnerådet særligt alvorligt på brugen af børn som tolke. Rådet understreger, at situationer, hvor et barn besøger en forælder på et botilbud – eksempelvis en forælder med psykiske udfordringer – kan være følelsesmæssigt krævende for barnet i forvejen. At skulle tolke og dermed påtage sig en voksenrolle kan ifølge rådet blive et uforholdsmæssigt stort pres. Her bør barnets besøg handle om samvær og kontakt, ikke om praktiske opgaver som at oversætte.

Og den bekymring udvides hos rådet også til børn, der er anbragt. De mener, at både anbragte børn og deres søskende som udgangspunkt ikke skal bruges som tolke.

– Det må formodes at være en sårbar situation, skriver Børnerådet og peger på, at børn, der i forvejen befinder sig i en usikker livssituation, ikke bør pålægges ansvar for at kommunikere mellem fagpersoner og forældre.

Udfordringer med usammenhængende eksempler i lovgivningen

Børnerådet udtrykker desuden bekymring over, at nogle eksempler i lovforslaget kan virke misvisende eller urealistiske, når de anvendes på tværs af de forskellige lovområder. Et eksempel her er voksenansvarsloven, hvor der ifølge lovforslaget gives mulighed for, at børn kan tolke i forbindelse med husordener eller besøg på sikrede institutioner.

– Er indholdet af en husorden et uproblematisk forhold af dagligdags karakter? spørger Børnerådet og understreger, at der bør skelnes klart mellem problematiske og uproblematiske forhold.

Børnerådet fremhæver også det familieretlige område som et sted, hvor børn ikke bør bære ansvaret for at oversætte. Som eksempel nævner rådet, at tid og sted for børnesagkyndig rådgivning typisk er noget, hvor det er af stor vigtighed, at beskeden leveres korrekt. En fejl i oversættelsen kunne betyde, at en forælder udebliver, hvilket kan få konsekvenser. Rådet foreslår derfor, at informationer af denne type altid gives skriftligt til forældrene, sådan som det allerede er praksis mange steder.

Ser behov for grundig evaluering og justering

Afslutningsvis opfordrer Børnerådet til, at der tages ved lære af erfaringerne fra sundhedsområdet, hvor der allerede er indført et forbud mod børn som tolke. Erfaringerne herfra viser ifølge rådet, at området i starten oplevede udfordringer, og at det krævede tilpasninger for at sikre en succesfuld implementering af forbuddet. Ligeledes foreslår rådet, at forbuddet mod børn som tolke monitoreres og evalueres løbende med særligt fokus på børnenes, forældrenes og fagpersonernes erfaringer.