KRIMI. Fyns Politi måtte mandag håndtere en række hændelser spredt ud over hele øen – fra butikstyveri med trusler og spritkørsel på ATV til hærværk, indbrud og færdselsuheld.
I Langeskov blev der klokken 20.28 anmeldt et butikstyveri på Grønvangen. En mand løb fra betalingsområdet med en pose varer uden at betale. Udenfor på parkeringspladsen så et vidne ham og satte efter på knallert. Da vidnet indhentede ham, blev han truet af gerningsmanden. Det lykkedes dog vidnet at få posen med varerne tilbage, hvorefter gerningsmanden stak af. Han beskrives som cirka 40 år gammel, med kort mørkt hår og iført en blå DBU-jakke af mærket Hummel, sort t-shirt, blå cowboybukser og blå sneakers.
I Odense SØ blev en 37-årig mand fra Odense Kommune klokken 19.20 standset på Killerupgade efter at have kørt på ATV gennem et stisystem fra Odense Congress Center, under Ørbækvej og mod Killerupgade. Han var påvirket af alkohol, bar ikke hjelm, havde fået frakendt førerretten, og ATV’en var hverken indregistreret eller forsikret.
I Munkebo blev der anmeldt hærværk på Mølkæret, hvor der var spraymalet på en borgers vindue.
Der blev også anmeldt flere indbrud. I Louisenlund i Svendborg blev et vindue brudt op, og der blev stjålet smykker og diverse pyntegenstande. På Bakkevej i Otterup blev et vindue opbrudt, og gerningsmanden stjal kontanter i mønter.
Politiet rykkede også ud til flere færdselsuheld. I Odense S blev en bus involveret i et sammenstød i krydset Odensevej/Svendborgvej. Bussen kørte mod øst på Odensevej og drejede til venstre mod nord ad Svendborgvej, hvor den ramte venstre side af en bil, som holdt stille for rødt lys i sydlig retning. Ingen kom til skade, men bilen blev vurderet totalskadet.
På Horsebækvej i Otterup blev en traktor med påhængsvogn, der kørte mod øst, ramt af en bagfrakommende bil med trailer, da traktoren var i færd med at svinge til venstre ad Stikvejen. Sammenstødet skete på vægtklodsen foran på traktoren, og kun bilen fik skader.
Derudover blev der på Svendborgvej i Odense anmeldt tyveri af to nummerplader fra en personbil.
TRAFIK. Når cykelrytterne i PostNord Danmark Rundt ruller af sted tirsdag den 12. august, bliver det startskuddet på fem dage med cykelløb gennem hele landet – og med det følger midlertidige afspærringer og risiko for kø.
Den 34. udgave af løbet strækker sig over 683 kilometer fordelt på fem etaper fra Bornholm til Silkeborg. Især fjerde etape fredag den 15. august vil kunne mærkes i lokalområderne.
Etapen starter i Svendborg og fortsætter gennem Faaborg og Assens, inden feltet kører til Middelfart og krydser Den Gamle Lillebæltsbro. For at sikre løbet spærres broen for al kørende trafik, mens rytterne passerer. På jysk side går ruten gennem Snoghøj, Taulov og Herslev, inden rytterne forlader Fredericia Kommune og fortsætter mod målet i Vejle. På den sidste del af ruten bliver en del af Fredericiavej også afspærret.
Vejdirektoratet oplyser, at statsvejene på Sydfyn, blandt andet rute 44 og rute 131 ved Assens, også bliver påvirket. Ruten spærres typisk 20-25 minutter før feltet passerer, og vejene vil være lukket i omkring 40 minutter. I start- og målbyerne kan afspærringerne vare længere.
På løbsdagen er det forbudt at parkere på kørebanen, cykelstier og fortove, hvis det er til fare eller ulempe for løbet. Parkering i yderrabatten er tilladt, men politiet kan flytte biler, der står uhensigtsmæssigt.
Vejdirektoratet anbefaler tilskuere at planlægge, hvor de vil se løbet, i god tid, finde egnede parkeringsmuligheder og tage cykel eller offentlig transport, hvis det er muligt. Øvrige trafikanter opfordres til at finde alternative ruter og afsætte ekstra tid til rejsen.
Aktuel trafikinformation kan findes på trafikinfo.dk eller via DR P4 Trafik.
KRIMI. Fyns Politi havde i weekenden en række vidt forskellige opgaver på tværs af øen – fra værtshusuorden og spirituskørsel til indbrud, hærværk og trusler i et supermarked.
Fredag eftermiddag klokken 14.33 blev en 58-årig kvinde fra Middelfart Kommune bortvist fra værtshuset Kupeen i Nørre Aaby, da hun var stærkt beruset og udviste forstyrrende adfærd. Hun satte sig derefter udenfor overfor stedet, hvor hun råbte efter folk, bankede på døre og ruder samt spyttede på ruderne. Politiet vurderede, at optrinnet var egnet til at forstyrre den offentlige orden, og hun blev sigtet efter ordensbekendtgørelsen.
Senere på natten, klokken 02.10, blev en 31-årig mand fra Assens Kommune standset på Dankwart Dreyers Vej i Assens. Han havde parkeret så hastigt, at et andet køretøj blev påført mindre skader. Han bar ikke sikkerhedssele, blev skønnet påvirket af euforiserende stoffer og blev ved visitation fundet i besiddelse af stoffer.
I Ebberup blev der anmeldt et indbrud på Strandbakken, begået den 30. juli. Tyven havde skaffet sig adgang via et vindue og stjålet forskellige værktøjer, herunder en Bosch-boremaskine, en Dewalt-stiksav og et værktøjssæt.
Lørdag aften klokken 20.52 skete der et færdselsuheld på Snavevej i Haarby, hvor en 48-årig mand fra Assens Kommune på en lille knallert ramte en fodgænger i vejkanten. Manden var spirituspåvirket og ønskede ikke at blive tilset af læge eller ambulance. Fodgængeren blev tilset og kørte selv fra stedet. Politiet påsatte minestrimmel på knallerten og efterlod den på stedet.
Søndag klokken 15.05 opstod der uro i et supermarked på Lykkevalg i Faaborg, hvor en 68-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune forsøgte at forlade stedet med varer uden at betale, efter at hans betalingskort var blevet afvist. Da personalet forsøgte at standse ham, truede han dem med en flaske hævet over hovedet.
I Munkebo blev der i samme periode anmeldt flere hærværkssager. Blandt andet blev en gul murstensvæg på Fjordvej overmalet med sort graffiti, og to biler i området blev spraymalet med sorte streger på siden.
I Kerteminde kom en cyklist galt af sted lørdag aften klokken 21.53 på Borgmester Hansens Vej. Cyklisten kørte uden lys og overholdt ikke sin vigepligt, da han krydsede vejen og ramte en bil i siden. Han blev kørt til OUH med ikke-kritiske skader, mens bilen fik et punkteret dæk, knust rude og buler.
På Langeland endte en tur på landevejen lørdag aften med en sigtelse for spirituskørsel, da en 66-årig mand fra kommunen kørte op bag i en cyklist på Stoensevej i Tranekær. Cyklisten væltede og fik mindre skader, mens bilisten fortsatte uden at standse. To vidner fulgte efter ham, fik ham standset og tilbageholdt, indtil politiet kom frem.
Flere af sagerne efterforskes fortsat, mens andre har ført til sigtelser på stedet.
BUSINESS. Ørsted vil hente 60 milliarder kroner i ny kapital efter at have droppet et planlagt frasalg af dele af havvindprojektet Sunrise Wind i USA. Det oplyser energiselskabet mandag morgen.
Kapitaludvidelsen sker ved, at der udstedes nye aktier, som de nuværende aktionærer får fortrinsret til at købe. Staten, der ejer 50,1 procent af Ørsted, har forpligtet sig til at tegne sin andel på 30 milliarder kroner.
Baggrunden for beslutningen er en negativ udvikling på det amerikanske marked for havvind, som har gjort det umuligt at sælge en del af Sunrise Wind på de vilkår, Ørsted havde håbet. Salget skulle have skaffet en stor del af den nødvendige finansiering til selskabets fremtidige projekter.
Hos bestyrelsen lægger formand Lene Skole vægt på, at beslutningen er truffet efter en grundig vurdering af alle muligheder i lyset af de udfordringer, selskabet står overfor i USA.
»I lyset af den regulatoriske udvikling i USA, som er uden fortilfælde, har vi foretaget en grundig gennemgang af alle muligheder. Ørsteds bestyrelse har konkluderet, at den planlagte kapitaltilførsel er den bedste vej fremad for selskabet og dets interessenter,« siger hun.
Også i direktionen understreges det, at udfordringerne på det amerikanske marked kræver handling. Administrerende direktør Rasmus Errboe peger på, at selskabet befinder sig i en særlig situation, hvor markedsudviklingen i USA rammer oveni en periode med økonomiske og forsyningsmæssige udfordringer.
»Fremtidsudsigterne for havvind er stærke på vores kernemarkeder i Europa. Ørsted og industrien er dog i en ekstraordinær situation med en negativ markedsudvikling i USA, der kommer på toppen af de seneste års makroøkonomiske udfordringer samt udfordringer i forsyningskæden. For at kunne levere på vores forretningsplan og opfylde vores forpligtelser under disse markedsforhold har vi konkluderet, at en kapitaltilførsel er den rigtige løsning for Ørsted og vores aktionærer,« lyder det fra direktøren.
Pengene fra kapitaltilførslen skal blandt andet bruges til at give selskabet et solidt kapitalgrundlag og sikre finansiering til opførelsen af 8,1 gigawatt havvindkapacitet frem mod 2027.
Forslaget om kapitaludvidelsen skal godkendes på en ekstraordinær generalforsamling den 5. september 2025.
TRAFIK. Skoleklokkerne ringer snart ind igen, og det betyder også mere aktivitet på vejene omkring landets skoler. I takt med at tusindvis af børn bevæger sig ud i trafikken på vej til og fra skole, sætter Rådet for Sikker Trafik og 94 danske kommuner fokus på børns trafiksikkerhed med kampagnen »Børn på vej«.
Men det handler ikke kun om, at bilister skal sænke farten og tage hensyn. Rådet for Sikker Trafik opfordrer nu landets forældre til at få børnene ud af bilerne og lære dem at begå sig i trafikken, her til fods, i bus eller på cykel.
En landsdækkende undersøgelse blandt over 2.000 forældre til skolebørn viser, at 65 procent af børnene har under to kilometer til skole. Det er en afstand, de fleste børn over seks år godt kan klare til fods eller på cykel, vurderer rådet. Alligevel bliver mange kørt, og især i vinterhalvåret fylder bilerne op foran skolerne.
»Der kan være mange gode grunde til, at så mange vælger at køre deres børn i bil til skole. Men vi opfordrer til, at man prioriterer at gå eller cykle til skolen med sine børn, hvis det er muligt, da det er vigtig trafiktræning af børnene. Man lærer ikke at begå sig i trafikken ved at sidde på bagsædet af en bil og kigge ud ad bilruden« siger Jakob Bøving Arendt, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik.
I undersøgelsen fremgår det, at om sommeren tager 37 procent af børnene cyklen til skole, 27 procent bliver kørt, og 19 procent går. Når vinteren sætter ind, ændrer billedet sig. Her bliver 39 procent kørt i bil, mens 23 procent cykler og 20 procent går.
Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan det være en god idé at tage busturen sammen med barnet inden skolestart og tale om, hvad man skal være opmærksom på, for eksempel når man står af. I Fredericia er der nu gratis bybusser, hvilket skal give skoleeleverne nem adgang til at komme rundt i byen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Ifølge Rådet for Sikker Trafik er der flere årsager til, at forældre vælger bilen. En af dem er utryghed i trafikken omkring skolerne, hvor mange oplever trængsel og kaotiske forhold i morgentimerne. Samtidig peger rådet på, at netop det valg kan forstærke problemet, da flere biler skaber endnu mere trafik og dermed øger presset på både børn og voksne i trafikken.
Rådet opfordrer derfor forældre til at overveje, om det er muligt at lade bilen stå eller i det mindste parkere et stykke fra skolen og gå det sidste stykke med barnet. På den måde kan gåturen også bruges til at træne barnets færden i trafikken. Det kan være i form af at øve, hvordan man krydser vejen sikkert, er opmærksom på cyklister og aflæser signaler i trafikken.
»Man skal have praktisk erfaring for at lære nye ting – det gælder også i trafikken. Trafiktræning gavner børnene her og nu, da motionen er en god start på dagen, og samtidig bliver de mere sikre trafikanter, der kan stå på egne ben på sigt – til gavn for børnene og deres forældre« siger Jakob Bøving Arendt.
Rådet for Sikker Trafik anbefaler, at man går ned i øjenhøjde med barnet og taler om, hvad der sker i trafikken – for eksempel hvad man skal se efter, når man skal krydse vejen. Foto: Rådet for Sikker Trafik
Forældre, der gerne vil støtte deres børn i at blive trygge i trafikken, kan finde en række konkrete redskaber og øvelser på Rådet for Sikker Trafiks hjemmeside. Her ligger blandt andet vejledninger til at træne skolevejen til fods, på cykel eller med offentlig transport.
Også skoler og kommuner arbejder med trafiksikkerheden omkring skolevejene. Det kan være gennem etablering af sikre overgangssteder, særlige zoner med lavere hastighed, oplysningskampagner og forbedret infrastruktur. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kræver det et fælles ansvar, hvis skolevejene skal være trygge og overskuelige for børnene.
»Hvis vi skal gøre skolevejene mere trygge, kræver det, at vi alle hjælper til. Bilister skal være opmærksomme og sænke farten, kommunerne skal sikre gode forhold – men vigtigst af alt skal forældre give børnene den nødvendige træning og tryghed i trafikken« lyder det fra rådet.
KRIMI. Fyns Politi har haft travlt med alt fra trafikulykker til falske identiteter og et cykeltyveri, der blev afbrudt på fersk gerning. Her er nattens vigtigste hændelser fra politiets døgnrapport.
På Lærkevej i Glamsbjerg endte en bil tirsdag aften klokken 19.26 i et buskads for enden af en villavej. Vidner så en mand løbe væk fra stedet sammen med en hund. Hvad der helt præcist skete, og hvorfor manden valgte at stikke af, efterforskes fortsat af politiet.
Tidligere på dagen, klokken 15.47, blev en 19-årig mand fra Hedensted Kommune tilbageholdt ved Østre Stationsvej i Odense C, efter at han havde opgivet falsk identitet til DSB-personalet, fordi han ikke havde en gyldig billet. Da politiet visiterede den unge mand, fandt de desuden euforiserende stoffer. Han er nu sigtet for både at give urigtige oplysninger og for narkobesiddelse.
Om formiddagen blev en indbrudstyv overrasket midt i et tyveri på Munkebjergvej i Odense M klokken 10.50. En årvågen nabo opdagede, at gerningsmanden netop havde knust et vindue og var i færd med at stjæle en Playstation. Tyven beskrives som en mand af dansk udseende iført mørkt tøj og grå hættetrøje. Han forsvandt hurtigt fra stedet på en herrecykel med en rygsæk og en pose i hånden. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.
I Svendborg melder flere borgere om problemer efter voldsomt vejr. På Sundbrovej forsvandt den forreste nummerplade på en personbil fredag den 1. august, efter kraftige regnskyl og store vandmasser på vejen. En lignende hændelse skete på Svendborgmotorvejen allerede den 22. juli, også her forsvandt en nummerplade under et kraftigt skybrud.
Og tilbage i begyndelsen af juli, nærmere bestemt den 3. juli klokken 11.00, blev en række cykler udsat for hærværk ved Hjerteparken i Svendborg. Flere cykler blev fundet med bøjede kurve, ridser og ødelagte låse. Politiet undersøger fortsat sagen.
MIDDELFART. Når man træder ind ad døren, møder man først den svage duft af hav. Den slags duft, der er frisk og salt, og som instinktivt får én til at tænke på sommerdage ved stranden og lyden af mågerne over havnen. Men det, der måske for alvor fanger blikket, er det blå gulv under fødderne. Et gulv, der skal minde dig om havet og bølgerne, og måske endda om en fiskekutter, der netop er kommet hjem med dagens fangst.
Det er netop den stemning, som Mads Emil Møller Hansen ønsker at skabe, når han åbner dørene til sin egen butik på Faaborgvej i Dalum. Han er kun 21 år, men allerede godt på vej til at blive et velkendt ansigt i fiskehandlernes verden. Som søn af Erik Møller Hansen – manden bag Møllers Fiskehus og den prisvindende Restaurant Båringskov Gl. Badehotel – bærer han både familiens arv og traditioner videre, men på sin helt egen måde.
Når man lytter til ham fortælle om planerne for den nye butik, fornemmer man tydeligt, hvordan han balancerer mellem respekt for fortiden og drømmen om selv at sætte sit præg på fremtiden. Mads Emil taler i en tone, der både afslører ydmyghed og ambitioner, og selvom han beskriver butikken som »en kopi af butikken ude fra Båring«, er det tydeligt, at han ønsker at give folk i Odense en helt særlig oplevelse.
»Vi vil have fokus på takeaway, på de gode råvarer og på, at vi laver tingene selv. Det bliver vores varemærke, også inde i Odense,« siger han med den slags ro, som man kun har, hvis man hviler i sine beslutninger.
»Der kommer lidt mere sortiment ind i Odense af nogle forskellige varer, men ellers bliver det meget en kopi af det, vi allerede gør. Vi holder fast i det, vi kan og er gode til,« tilføjer han, næsten som en påmindelse om, at det, der allerede findes i Båring, er godt nok til at tage med sig til Odense.
Historien om valget af netop Faaborgvej er en fortælling, der bedst beskrives som tilfældighedernes spil. Mads Emil og hans far var egentlig på vej til en håndboldkamp i Svendborg, men da rygterne om den gamle slagterbutik på Faaborgvej nåede dem, måtte de slå vejen forbi. De kiggede ind gennem vinduerne, ringede straks til ejendomsmægleren og fik så at vide, at den allerede var solgt.
»Men måske kunne vi leje den i stedet,« forklarer Mads Emil med et skævt smil, der røber, at han godt selv kan se charmen ved tilfældigheden. »Vi kontaktede så ham, der havde købt den, og fik lov til at leje den. Så Faaborgvej blev det.«
Han holder en kort pause og tilføjer så med en let hovedrysten:
»Egentlig kunne det lige så godt have været midt inde i Odense, men nogle gange er det tilfældighederne, der afgør det. Og måske er det i virkeligheden sådan, at det skal være.«
Når dørene åbner, og kunderne træder ind, skal oplevelsen være noget særligt. Noget man husker. Noget der ikke bare handler om at købe fisk, men om at opleve, sanse og blive begejstret.
»Vi går efter wow-effekten. Når folk træder ind, skal de tænke: ’Wow, det her havde vi ikke forventet’. Og jeg synes allerede, vi er godt på vej,« siger Mads Emil med en overbevisning, der næsten får én til at forestille sig scenen på åbningsdagen. Det er tydeligt, at han allerede har gået turen gennem butikken i sit hoved mange gange – set sig selv tage imod kunderne og fornemmet forventningens glæde hos dem, der træder ind første gang.
Og selvom han kun er 21 år, virker han nærmest vant til det ansvar, der ligger i at skulle skabe den slags oplevelser. Han har nemlig prøvet at stå med ansvaret før. Allerede som 17-årig stod han med nøglerne til Restaurant Båringskov en hel sommersæson, da gymnasiet ikke længere føltes som hans rette plads. Men det blev også et møde med virkeligheden. Den slags virkelighed, hvor relationen mellem far og søn bliver sat på en prøve, og hvor samarbejdet ikke altid forløber uden gnidninger.
»Det var ikke altid nemt. Det var første gang, jeg virkelig skulle stå på egne ben, og samtidig var min far stadig tæt på. Det blev lidt for tæt, kan man sige. Efter sæsonen valgte jeg at tage til Nordjylland nogle måneder for lige at få lidt afstand,« fortæller han med en lethed i stemmen, der viser, at den tid nu er blevet en vigtig brik i fortællingen om ham selv. Han lærte, hvor vigtigt det var at finde sin egen vej, også selvom det førte ham tilbage til familiens traditioner.
Men denne gang er anderledes. Denne gang står han ikke længere i skyggen af sin far, men ved siden af ham – med sin helt egen butik, sine egne ansatte og beslutninger, der alene er hans ansvar.
»Nu er det virkelig min butik. Det bliver mit ansvar at ansætte folk og sørge for, at tingene fungerer. Men jeg er heldig, at jeg stadig har min far at spørge til råds. Det betyder meget,« forklarer Mads Emil med et lille, anerkendende nik. Han ved godt, at det ikke er alle unge på hans alder, der får sådan en chance. Og det er også derfor, han ser opgaven med en blanding af ydmyghed og stolthed.
Det at vokse op i en familie, hvor samtalen ved middagsbordet altid handler om arbejde, fisk og familiens virksomhed, sætter sine spor. For Mads Emil har det givet ham en forståelse af, hvad hårdt arbejde er, men også hvor vigtigt det er at følge sit eget kompas.
»Min far har faktisk altid rådet mig til at vælge en anden vej, men jeg kunne bare mærke, at det trak i mig. Noget ved det liv, jeg har set min far og bedstefar leve, fik mig til at vælge netop det her. Det var ikke en bevidst plan, men måske en uundgåelighed,« siger han eftertænksomt.
Og netop historien og fortællingen om råvarerne, og hvordan de bliver til et måltid, spiller en særlig rolle i måden, Mads Emil tænker butik på. Han ønsker ikke blot at servere fisk, men at invitere kunderne med ind i en fortælling om kvalitet, oprindelse og lokal stolthed. Dyrene på gården Troldhøjgaard, som hans far driver, og som lander i butikken og på restauranten, er et vigtigt kapitel i den fortælling.
»Jeg synes, det er vigtigt, at kunderne ved, hvor deres mad kommer fra. At det ikke bare er anonymt kød eller fisk, men noget, der er nøje udvalgt og behandlet med respekt. Det giver mening på et andet niveau,« forklarer Mads Emil med en alvor, der afslører, at han mener hvert et ord.
»Vi prøver at støtte lokalt. Om det så er jordbær fra Båring, kartofler fra en lokal gård eller rasp fra Brenderup. Det handler om mere end mad. Det handler også om at skabe arbejdspladser, styrke lokalsamfundet og give kunderne en oplevelse, der er værd at huske.«
Når han kigger ud i fremtiden, ser han store muligheder. Faaborgvej er nemlig kun begyndelsen på en rejse, der forhåbentlig fører ham endnu videre. Men han er samtidig klar over, at ambitionerne også indebærer en risiko.
»Når man er en familie med store ambitioner, kan det være svært at lade arbejdet blive på arbejdet. Nogle gange bliver aftensmaden hurtigt et forretningsmøde. Men det er vigtigt at huske at adskille tingene. Det prøver vi at være opmærksomme på,« fortæller han med en mild erkendelse af, at det måske aldrig bliver helt let.
Men han tvivler ikke på, hvad hans butik skal være kendt for.
»God mad, kvalitet og noget helt specielt. Det skal være dét, man tænker på, når man hører om vores butik.«
Og mens han siger ordene, mærker man tydeligt, at der ligger både historie, stolthed og en solid portion fremtid bag. Det blå gulv på Faaborgvej er måske kun starten på rejsen, men det er en rejse, der allerede nu dufter af saltvand, lokalt engagement og et ungt menneskes ukuelige vilje til at skabe noget, som kunderne husker.
I en avisartikel fortæller en læge fra Esbjerg, om hans nye koncept – ikke-tilmeldte patienter kan booke en tid i hans klinik mod betaling. Det kan de gøre i dagtid på tider, som ligger mellem hans andre patienter.
Jeg synes, det er et meget uheldigt skråplan, at man kan betale for at komme til læge og det strider mod det fundament, som vores sundhedsvæsen bygger på og som vi er så stolte af i Danmark. Vores sundhedsvæsen er gratis og lige for alle. Man skal ikke kunne springe køen over ved at betale. Vi bruger meget tid politisk på at lave indsatser, som afhjælper ulighed i sundhed og det her koncept øger uligheden.
Jeg frygter et system ligesom i USA, hvor det kun er dem med sundhedsforsikring eller penge, som kan få lægehjælp. Den vej skal vores sundhedsvæsen ikke bevæge sig.
Hvis man har akut brug for lægehjælp og er langt fra en ens egen læge, så kan man i dag få hjælp hos en hvilken som helst anden læge uden betaling – også udenfor den region, som man bor i. Jeg kan derfor ikke se nødvendigheden af dette koncept for patienterne.
Det startede hos en læge i Esbjerg og er nu på vej i Vejle også. Jeg satte det derfor – allerede i marts måned – på dagsorden i vores samarbejdsudvalg for almen praksis, hvor vi mødes og har dialog med de praktiserende læger. Vi er ikke enige om, hvorvidt det strider mod overenskomsten eller ej, men vi er enige om at sende den videre til Landssamarbejdsudvalget for deres vurdering. Deres næste møde er i september, så jeg håber, at de er enige med mig i, at denne slags kreative forretningsmodeller ikke bør være mulige i Danmark.
Hvis de ikke er enige i det, så har jeg to muligheder 1) Overbevise Danske Regioner om, at de skal tage det med næste gang de forhandler overenskomst med lægerne og/eller 2) Overbevise vores landspolitikere om, at de skal lovgive omkring det. Jeg har tænkt mig at forfølge begge muligheder, fordi det handler ikke om lægen i Esbjerg eller Vejle, men om hvad det er for et sundhedsvæsen, vi vil have i vores land. Jeg vil have et, hvor der er lige adgang for alle!
KRIMI. Fyns Politi havde mandag et travlt døgn med flere anmeldelser om tyverier, indbrud og uheld spredt over hele Fyn.
På Hasseriisvej i Middelfart blev der tidligt mandag morgen – omkring klokken 06.45 – anmeldt et indbrud. En ukendt gerningsmand var kommet ind ved at opbryde et vindue. Det er endnu ikke opgjort, hvad der er blevet stjålet.
På Fynsvej, også i Middelfart, blev der anmeldt tyveri af en trailer, som er blevet stjålet mellem den 29. juli klokken 12.00 og anmeldelsestidspunktet mandag.
I Odense gik det ud over en taske og et indkøbsnet. Lørdag aften omkring klokken 22.30 blev et indkøbsnet med diverse indhold stjålet fra et selskabslokale på Østersøgade. Mandag eftermiddag klokken 16.30 blev der anmeldt endnu et tyveri, denne gang på Kongensgade i centrum, hvor en taske med personlige ejendele forsvandt.
I Svendborg var det ikke kun tyverier, der gav politiet noget at se til. Fredag eftermiddag tabte en bilejer på Sundbrovej den forreste nummerplade, hvilket blev anmeldt mandag. Og mandag eftermiddag omkring klokken 13.45 gik det helt galt på Myrehøjvej, da en lastvogn med tiptrailer forsøgte at tippe grus af. Bagsmækken åbnede ikke som planlagt, hvilket fik hele køretøjet til at vælte over på højre side og lande i en hæk og forhave. Ingen personer kom til skade ved uheldet.
På Nordfyn modtog politiet også anmeldelser om to episoder i Bogense. Mandag morgen blev et indbrud anmeldt på Møllemarksvej. Gerningspersonen havde brudt en dør op, men umiddelbart intet stjålet. Og søndag blev en besøgende på Rosenfestival i Sct. Annagade udsat for lommetyveri, da vedkommende fik stjålet sin pung.
SUNDHED. Patienter med lav indkomst, kort uddannelse, arbejdsløshed eller anden etnisk baggrund oplever flere brud i kontakten til deres praktiserende læge end resten af befolkningen. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Center for Sundhedsøkonomi og Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet (SDU).
Undersøgelsen er baseret på registerdata fra mere end 4,5 millioner danskere og peger også på, at patienter med kroniske sygdomme samt borgere bosat i Region Hovedstaden og Region Sjælland særligt ofte skifter læge.
Ifølge forskerne bag studiet kan de hyppige lægeskift føre til, at vigtig viden og gode relationer mellem patient og læge går tabt. Dette kan igen få betydning for kvaliteten og effektiviteten af patienternes behandling.
»Når patienter gentagne gange skifter lægepraksis, er det sandsynligt, at man ikke bare mister kontinuitet, men også vigtig viden, relation og ansvarlighed i behandlingen. Det øger risikoen for fejl og gør sundhedsvæsenet mindre effektivt,« fortæller lektor og sundhedsøkonom Troels Kristensen fra SDU.
Undersøgelsen viser også regionale forskelle. Patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland har ifølge forskerne flere lægeskift end borgere i resten af landet. Troels Kristensen forklarer, at dette muligvis hænger sammen med forskelle i, hvordan almen praksis er organiseret i regionerne.
»Vi finder, at patienter i Region Hovedstaden og Sjælland har højere risiko for diskontinuitet – også selvom vi justerer for sociale og sundhedsmæssige forskelle. Det tyder på, at organiseringen af almen praksis kan spille en rolle,« siger Troels Kristensen.
Undersøgelsen afslører også, at patienter med kroniske sygdomme overraskende ofte oplever mange skift i lægepraksis. Forskerne havde ellers forventet, at netop disse patienter ville have en mere stabil relation til deres læger.
»Vi havde forventet, at patienter med kronisk sygdom ville have en mere stabil tilknytning til deres praksis. I stedet ser vi, at netop disse patienter har en uventet høj risiko for diskontinuitet – og det kan give anledning til bekymring og behov for yderligere undersøgelser,« siger Troels Kristensen.
Til gengæld fremhæver forskerne, at borgere i såkaldte mellemkommuner – områder, der hverken er helt landlige eller klart urbane – oplever færrest lægeskift. De peger på, at erfaringerne fra disse kommuner med fordel kan bruges til inspiration andre steder i landet.
Praktiserende læge og medforfatter til undersøgelsen, Peder Ahnfeldt-Mollerup, understreger, at stabiliteten i lægekontakten kan have stor betydning for patienternes behandling.
»Kontinuitet er ikke bare et spørgsmål om tryghed for patienten – det er afgørende for både kvalitet og effektivitet i behandlingen. Når de samme grupper igen og igen er overrepræsenterede blandt dem med hyppige skift, afslører det et strukturelt problem,« siger han.
Studiet er publiceret i British Journal of General Practice og finansieret af Syddansk Universitet, Fonden for Almen Praksis og Danske Regioner. Forskerne opfordrer politikere og sundhedsadministratorer til at anvende resultaterne i arbejdet med at sikre mere stabile patientforløb, især for sårbare patientgrupper.
