To af dansk håndbolds største profiler gennem tiderne hyldes af Det Europæiske Håndboldforbund med en plads i Hall of Fame.
Når Det Europæiske Håndboldforbund afholder deres årlige EHF Excellence Awards 2024 den 14. december, bliver Anja Andersen og Mikkel Hansen indlemmet i forbundets prestigefyldte Hall of Fame. Det har EHF netop offentliggjort.
EHF oprettede et Hall of Fame sidste år i forbindelse med deres 30-års jubilæum. I den forbindelse blev de første 60 spillere udpeget. To for hver sæson i forbundets historie. Nu udbygges Hall of Fame med yderligere 21 af historiens største stjerner.
Anja Andersen satte på mange måder helt nye standarder for kvindehåndbolden med tårnhøjt teknisk niveau, en legende stil og sin farverige karakter. Hun vandt både OL-guld i Atlanta i 1996, VM-guld i 1997 og EM-guld i 1994 og 1996. Efter sin aktive karriere havde Anja Andersen også en fornem trænerkarriere med blandt andet tre Champions League-triumfer i spidsen for Slagelse.
Mikkel Hansen har på samme måde været en definerende profil for dansk herrehåndbold gennem sine 14 år i rødt og hvidt og med pandebåndet på. Som den eneste spiller sammen med Nikola Karabatic, er Mikkel Hansen tre gange kåret som verdens bedste mandlige håndboldspiller. Også han har vundet guld ved alle de store internationale mesterskaber. EM i 2012, VM i både 19, 21 og 23 og OL i 2016 og igen i sommer i karrierens sidste kamp.
Anja Andersen og Mikkel Hansen slutter sig til de fem danskere, der i første omgang blev optaget i EHF’s Hall of Fame sidste år – Christina Roslyng, Camilla Andersen, Mette Vestergaard, Nikolaj Jacobsen og Lasse Svan.
EHF Excellence Awards 2024 finder sted i Wien i forbindelse finaleweekenden for kvindernes EM.
Et borgerforslag om at forbyde salg, køb og distribution af nikotinposer og snus har opnået over 50.000 støttere og skal nu behandles i Folketinget. Det oplyser Folketinget på sin hjemmeside.
Forslaget blev fremsat den 23. september 2024 og nåede tirsdag den 3. december milepælen, der kræves for at bringe et borgerforslag videre til politisk behandling. Dermed står Folketinget over for at tage stilling til, om nikotinposer fremover skal forbydes ved lov.
Baggrund i stigende forbrug og miljøpåvirkning
Borgerforslaget peger på en markant stigning i unges forbrug af nikotinprodukter som en af hovedårsagerne til ønsket om et forbud. Ifølge Sundhedsstyrelsen bruger 18,2 procent af de 15-17-årige enten e-cigaretter eller nikotinposer.
Samtidig henviser stillerne til at nikotinposerne skaber betydelige problemer for miljøet. En rapport fra DTU Sustain, udarbejdet for Miljøstyrelsen, anslår, at omkring 5,3 millioner brugte nikotinposer hvert år havner i naturen. Dette kan ifølge styrelsen skade både dyrelivet og miljøet. Rapporten fremhæver desuden, at hunde i stigende grad har lidt forgiftninger – i visse tilfælde med døden til følge – efter at have indtaget nikotinposer, der ofte er tilsat aromaer, som dyr forveksler med mad.
Fra borgerforslag til politisk behandling
Borgerforslaget er nu på vej ind i Folketingets beslutningsproces. Det indebærer først en drøftelse ved en 1. behandling i Folketingssalen, hvorefter forslaget sendes til behandling i et af Folketingets udvalg. Her kan blandt andre hovedstillerne og borgere få foretræde for at præsentere deres synspunkter.
Efter udvalgsbehandlingen skal forslaget til 2. behandling, hvor medlemmerne af Folketinget stemmer om det. Hvis forslaget vedtages, bliver det til en folketingsbeslutning. Alternativt kan Folketinget vælge at afslutte behandlingen med en politisk rapport, uden at forslaget kommer til afstemning.
Forslaget har i skrivende stund samlet 52.121 støtter og indebærer et forslag om omfattende regulering. Ifølge teksten skal det gøres ulovligt at købe, sælge, besidde eller på anden måde distribuere nikotinposer. Initiativtagerne håber, at et forbud både vil reducere forbruget blandt unge samt beskytte natur og dyr.
Om Folketinget vil gå videre med forbuddet, vil den kommende behandling afgøre.
Fra den 1. december 2024 har dansk politi for første gang kunne tage strømpistoler i brug som et nyt magtmiddel i en testperiode. Det oplyser Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Pilotprojektet gennemføres i tre politikredse: Københavns Vestegns Politi, Nordjyllands Politi samt Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi. Politibetjentene i disse kredse vil bære strømpistolen Axon Taser 10 i bæltet som en del af deres standardudrustning frem til juli 2026. Formålet med pilotperioden er at evaluere både effekten af strømpistolerne og betjentenes erfaringer med at bruge dem i praksis.
Strømpistolen kan øge sikkerheden i kritiske situationer
Valget af Axon Taser 10 blev truffet efter en grundig markedsundersøgelse. Ifølge Rigspolitiet er modellen blandt de mest teknologisk avancerede på markedet og tilbyder funktioner, der kan øge sikkerheden for både betjente og borgere. Strømpistolen har en rækkevidde på op til 13,7 meter og kan affyre op til 10 pile med modhager, hvilket giver betjentene mulighed for at tilpasse sig forskellige situationer.
– Strømpistolens teknologi gør det muligt at håndtere farlige situationer på en måde, der minimerer risikoen for alvorlige skader, lyder det fra Rigspolitiets pressemeddelelse.
Strømpistolen virker ved at afgive et elektrisk stød, som midlertidigt lammer musklerne hos den ramte person. Stødet varer maksimalt fem sekunder og markeres af en høj hyletone. Desuden kan betjentene bruge en advarselstoner og et kraftigt stroboskoplys til at forsøge at afværge en situation uden fysisk magtanvendelse.
Evaluering afgør landsdækkende udrulning
Under pilotprojektet vil der løbende blive indsamlet data om, hvordan strømpistolen anvendes, og hvilke resultater det giver. Efter testperioden vil Rigspolitiet vurdere, om strømpistolerne skal implementeres i hele landet.
– Vi er nødt til at være meget omhyggelige med denne type magtmiddel. Derfor har vi valgt en grundig testperiode, hvor vi systematisk indsamler erfaringer og evaluerer effekten, understreger Rigspolitiet.
Strømpistolerne vil dog ikke være begrænset til de tre politikredse, der deltager i projektet. Rigspolitiet oplyser, at strømpistolerne også kan tages i brug i andre kredse, hvis en opgave kræver det.
Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget en ny lov, der giver landets kommuner muligheden for at oprette såkaldte nulemissionszoner. I disse zoner må kun elbiler og andre fossilfrie køretøjer færdes, og formålet er ifølge politikerne at reducere luftforurening og fremme brugen af fossilfri køretøjer som elbiler.
Loven betyder, at kommuner kan afgrænse områder, hvor fossile biler ikke må køre. Der kan vælges mellem zoner, der enten omfatter persontrafik eller al trafik, inklusive varetransport. Samtidig er der krav om, at zonerne ikke må skabe væsentlig omvejskørsel eller omfatte strategiske vejstrækninger.
Efterspurgt af flere kommuner
Muligheden for at indføre nulemissionszoner har været efterspurgt af flere kommuner, herunder København og Aarhus, hvor lokale politikere arbejder på planer for at reducere luftforurening. Loven åbner imidlertid op for, at alle landets kommuner kan etablere én zone.
Miljøminister Magnus Heunicke udtaler i en pressemeddelelse:
– Med denne lov giver vi nu alle landets kommuner mulighed for at indføre zoner, hvor der ikke må køre fossile køretøjer. Det kan bidrage til at reducere den lokale luftforurening og give renere luft til borgerne i området.
Zonerne er tiltænkt som mindre områder, der gør det muligt for bilister at parkere udenfor og gå eller tage kollektiv transport det sidste stykke vej.
Forskellige synspunkter blandt ordførerne
Flere politiske partier bakker op om loven, men understreger forskellige perspektiver. Carl Valentin fra Socialistisk Folkeparti siger:
– Vigtigt at vi endelig giver kommunerne ret til at etablere områder fri for fossilbiler. I København, hvor jeg bor, udvikler vores børn astma, og vores ældre dør for tidligt pga. sygdomme forårsaget af luftforurening.
Imens fremhæver Venstres Erling Bonnesen i sin udtalelse det lokale selvstyre:
– Det er en fornuftig model, at man lokalt i landets kommuner får mulighed for at beslutte, om man vil etablere én nulemissionszone i et afgrænset byområde. Det er dermed op til kommunalbestyrelserne at vurdere, om det er noget, man vil benytte sig af.
Hos Alternativet ser man loven som et skridt mod grønnere byer. Sasha Faxe udtaler:
– Denne aftale bringer os tættere på renere luft og sundere byer. Nu får kommunerne et stærkt værktøj til at skabe lokale løsninger, der både hjælper klimaet og forbedrer borgernes sundhed.
Loven, der også støttes af blandt andre Radikale Venstre og Enhedslisten, bliver set som en begyndelse. Flere partier ønsker på sigt at åbne op for, at kommunerne kan oprette flere og større zoner.
Det brede flertal er bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.
Midt i decemberkulden har Middelfart fået to nye små åndehuller. I Apotekerhaven og bag Middelfart Museum står Hjerterummet – et sted, hvor lysene fra juletræer og guirlander ikke kun skaber stemning, men inviterer til noget mere. Her kan man skrive en hilsen, sende en tanke, kigge lidt på andres og blive en del af en tradition.
– Hjerterummet er tænkt som et sted, hvor man kan give noget af sig selv og sende en tanke – enten til én, der ikke er her mere, eller til én, der bare er langt væk, siger Louise Snitkjer, da vi mødes ved åbningen til det ene Hjerterum i Apotekerhaven.
Håbet med Hjerterum er, at der kommer mange forskellige hilsner, som bliver hængt op i træerne rundt omkring på byens lokationer for Hjerterummene.
Hun smiler, mens hendes øjne glider hen over de første hilsner, der allerede hænger på snore mellem juletræerne.
– Det er jo også meget det, vi står for i Middelfart Sparekasse. Vi vil vores lokalsamfund, og vi vil gerne give noget tilbage. Hjerterummet er anderledes end de projekter, vi ellers støtter, men det passer perfekt i tråd med vores ønske om at gøre en forskel. For julen er ikke kun glæde – den kan også være svær for mange.
Inspiration fra Viborg
Idéen opstod efter en inspirationsrejse til Viborgs juleby, fortæller Louise:
– Vi var på tur med Middelfart Handel, og der så vi noget, de kalder Englehaven. Det var utroligt smukt. Så tænkte vi, hvordan kan vi gøre det til ‘Middelfartsk’? Sidste år fik vi hængt alle de flotte guirlander op med hjerter og sådan noget, og så blev det til hjerterummet. Så det er derfor, idéen opstod.
De to Hjerterum er placeret inde i midtbyen: det ene i Apotekerhaven og det andet i gården bag Middelfart Museum. Begge er pyntet med lyskæder, juletræer og hjerter, som kan hentes gratis i Middelfart Sparekasse.
Julens dobbelthed
For Louise Snitkjer har projektet også en personlig dimension. Med lidt eftertænksomhed, deler hun både en barndomserindring og tankerne om, hvem hun selv vil sende en hilsen til.
– Min morfar blev kørt ned den 23. december, og den jul husker jeg så tydeligt. Alt skulle være godt og varmt den jul, men det blev det bare slet ikke. Det er nogle af de billeder, der står meget tæt for mig, og det husker jeg tydeligt.
Louise og hendes søn lavede selv nogle hilsner på stedet, som de efterfølgende hængte op i Apotekerhaven søndag.
Hun uddyber, hvordan julen rummer en særlig dobbelthed – den kan være smuk og lys, men også præget af savn. Hun håber, at Hjerterummene kan favne begge dele og samtidig blive et sted, hvor man ikke kun mindes dem, man har mistet, men også sender kærlighed og glæde til dem, der stadig er en del af ens liv.
– Det eneste er, at det ikke kun skal være et sted, hvor man skriver en hilsen til en, der er død, for det kan blive for hårdt. Det kan også være en hilsen til en, som stadig er her, men som bare ikke er her lige nu. Det skal også være et glædested. Det er ikke kun et mindested. Det er vigtigt, at rummet kan rumme begge dele.
En levende bymidte
Hun står et øjeblik stille og kigger på guirlanderne, der snor sig om træerne, og på de to små hjerter, der allerede hænger og vipper i vinden. Så vender hun sig og begynder at forklare – roligt, men med en klarhed, der afslører, at det her betyder noget. For Hjerterummet handler ikke kun om at skabe julestemning i Middelfart. Det er også et bidrag til en større ambition om at holde byens hjerte levende og pulserende.
Initiativet til Hjerterum er skabt i samarbejde mellem Brobygning Middelfart og Middelfart Sparekasse.
– En levende bymidte er afgørende. Hvis vi ikke gør noget, mister vi det, der gør Middelfart til noget særligt. Det er vigtigt at handle lokalt og skabe initiativer som dette, der samler os. For vi er i konkurrence med større byer, og derfor skal vi skabe noget unikt her, forklarer Louise.
For hende er Hjerterummet blevet et symbol på det, der kan opstå, når handelslivet og sparekassen trækker på samme hammel om at skabe noget, der skal gøre en forskel.
– Det kræver en fælles indsats at få sådan noget til at fungere. Det kommer ikke af sig selv, tilføjer hun.
Louise lægger heller ikke skjul på, at Hjerterummet allerede har fået en særlig plads i hendes hjerte. Hendes søn, Christian, er også med fra starten.
– Jeg håber, at det bliver noget, hvor man kan se det vokse. Nu er vi lige startet, og der hænger to søde kort, og min søn Christian var også med og fik skrevet et. Jeg håber, at det bliver et sted, jeg kan gå forbi i løbet af julen og se, om det er vokset.
Åbning og praktisk info
Hjerterummene åbnede officielt lørdag den 30. november med hyggelige aktiviteter i Apotekerhaven. Begge rum vil være åbne frem til 22. december og er tilgængelige i hele butikkernes åbningstid. Hjerter kan hentes gratis i Middelfart Sparekasse på Havnegade, i Apotekerhaven og bag museet.
Til åbningen blev der serveret kaffe fra Café Apotekerhaven samt lidt lækkerier til ganen.
Danmark fik en komfortabel sejr over Færøerne, men kampen var langtfra fejlfri. Efter en langsom start, hvor Færøerne faktisk havde føringen på et tidspunkt, kom Danmark endelig op i gear og vandt 33-24.
De første ti minutter af kampen var præget af uskarpt spil fra Danmark, og Færøerne udnyttede det til at tage føringen. Danmark havde svært ved at finde rytmen, og i den periode manglede de kreative kræfter som Helena Elver, der fik en velfortjent pause. Samtidig kunne Kristina Jørgensen ikke helt træde ind i den samme rolle, hvilket satte angrebsspillet på standby.
Men efter den første halve time kom Danmark tilbage. Forsvaret begyndte at fungere bedre, og Anna Kristensen, som stod en solid kamp i målet, spillede en central rolle. Samtidig fik angrebsspillet lidt mere flow, især da Anne Mette Hansen kom på banen og satte sit præg på kampen. Halvlegens slutning var dansk dominans, og føringen på 15-8 sendte Færøerne ind til pausen med en næsten umulig opgave.
Anden halvleg blev en formel affære for Danmark, hvor de hurtigt trak fra med en føring på 12 mål. Jesper Jensen benyttede lejligheden til at prøve nye taktikker og lade vigtige spillere som Elver og Emma Friis få hvile. Det danske forsvar blev ændret, og 5-1-forsvaret med Kaja Kamp fremskudt fik også sin chance. I den sidste del af kampen blev det en træningssession for danskerne, der spillede ud mod en modstander, der ikke havde noget at byde på i denne omgang.
Topscorer for Danmark var Trine Østergaard med fem mål. Selvom Danmark ikke var helt på toppen, var forskellen mellem de to hold for stor til, at Færøerne kunne gøre sig forhåbninger om en overraskelse. Danmark afsluttede den indledende fase ubesejret og går videre til den næste fase med to point i hånden.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen indleder nu et tiltag for at ændre adgangen til sundhedstilbud for borgere i almene boligområder. Med en ny bekendtgørelse ændres reglerne for, hvornår almene boligforeninger kan etablere erhvervslokaler – en ændring, der ifølge Social- og Boligministeret skal gøre det lettere at skabe sundhedstilbud tæt på borgernes hjem.
– Vi kan ikke acceptere, at det er dit postnummer, der afgør din sundhedstilstand. Borgere i almene boligområder skal have nemmere adgang til sundhedstilbud, hvor de bor – og vi skal samtidig åbne områderne op for det omkringliggende samfund, udtaler Sophie Hæstorp Andersen i en pressemeddelelse fra Social- og Boligministeriet.
I dag bor omkring en million mennesker i de almene boligområder, hvor sundhedstilstanden generelt er dårligere end i resten af landet. For eksempel er forekomsten af kroniske sygdomme som KOL og diabetes næsten dobbelt så høj i disse områder. Derfor har flere boligforeninger længe efterspurgt mulighed for at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål, men lovgivningen har været en barriere, blandt andet ved at stille krav om et “boligsocialt” behov.
Med den nye bekendtgørelse bliver det nu muligt for alle almene boligorganisationer at etablere erhvervslokaler til sundhedsformål – for eksempel lægeklinikker eller tandlæger – hvis kommunen vurderer, at der er behov for det i boligområdet.
– Hvis man tænker indsatserne sammen, vil man opdage, at boligpolitik i høj grad også kan være sundhedspolitik, understreger ministeren.
Bekendtgørelsen, der bliver sendt i høring inden jul, vil give mulighed for at etablere sundhedstilbud i alle almene boligafdelinger – ikke kun i udsatte områder, som tilfældet har været hidtil. Som et led i sundhedsreformen arbejder Social- og Boligministeriet desuden på at identificere eventuelle lovgivningsmæssige barrierer, der i dag kan hindre etableringen af lokaler til sundhedsformål i almene boligområder.
Der er også afsat 47,3 millioner kroner over de kommende tre år til sundhedsfremmende initiativer i almene boligområder gennem aftalen om fordelingen af SSA-reserven, som skal understøtte den nye bekendtgørelse.
Regeringen har indgået en aftale med et bredt politisk flertal om, at staten skal overtage aktiemajoriteten i Københavns Lufthavne A/S, der driver Danmarks største internationale lufthavn i Kastrup. Aftalen er blevet muliggjort gennem en betinget købsaftale mellem Finansministeriet og pensionsselskabet ATP, som indebærer, at staten opkøber 59,4 procent af aktierne. Samlet vil staten dermed opnå en ejerandel på 98 procent.
Politisk opbakning til statsligt ejerskab
Bag aftalen står regeringen samt Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre. Ifølge aftalepartierne er målet at sikre, at Københavns Lufthavn også fremover spiller en væsentlig rolle for Danmarks internationale tilgængelighed og økonomiske udvikling. Den danske stat planlægger dog på længere sigt at reducere sin ejerandel til 50,1 procent gennem frasalg, men vil fastholde aktiemajoriteten.
Finansminister Nicolai Wammen ser aftalen som en milepæl for dansk infrastruktur:
– Københavns Lufthavn er Danmarks største internationale lufthavn og yder et væsentligt bidrag til Danmarks internationale tilgængelighed. Jeg er meget glad for, at vi med den politiske aftale tager ansvar for at understøtte gode rammer for udviklingen i Københavns Lufthavn, udtaler Wammen i en pressemeddelelse fra Finansministeriet.
Han tilføjer, at det statslige ejerskab vil sikre en ansvarlig og langsigtet ejerkreds, der kan understøtte lufthavnens rolle som en central arbejdsplads og en vigtig del af dansk infrastruktur.
Markedsvilkår og regulatoriske godkendelser
Finansministeriet understreger, at købsaftalen med ATP er indgået på markedsmæssige vilkår. Handlen er dog afhængig af relevante regulatoriske godkendelser, før den kan gennemføres. Når aftalen træder i kraft, vil staten have betydeligt større kontrol over lufthavnen, hvilket ifølge aftalen skal fremtidssikre lufthavnens evne til at bidrage til den danske økonomi og arbejdsmarked.
Ifølge den politiske aftale er det dog ikke hensigten, at staten permanent skal eje næsten hele lufthavnen. Efter handlen med ATP skal staten som nævnt arbejde for at reducere ejerandelen til 50,1 procent, hvilket fortsat sikrer en aktiemajoritet, men åbner for en bredere ejerkreds.
Fyn er hårdt ramt af indbrud, og tal fra Fyns Politi viser en stor stigning i anmeldelser i de seneste måneder. Fra 1. oktober til 30. november er der registreret 308 indbrud på tværs af politikredsen, med Odense, Middelfart og Faaborg-Midtfyn som de mest belastede områder. Nu opruster politiet indsatsen og advarer borgerne om at tage forholdsregler for at sikre deres hjem.
Fyns Politi har mandag udsendt en pressemeddelelse, hvor de advarer borgerne om den store stigning i antallet af indbrud på tværs af politikredsen.
Juleindbruddene kan være startet tidligt
Politikommissær Jesper Bøg fra Fyns Politi peger på, at den traditionelle juleindbrudssæson måske er begyndt tidligere i år.
– Om det bare er juleindbrudssæsonen, der er startet lidt tidligere i år, det ved vi ikke, men vi kan se, at vi i den senere tid har fået rigtig mange anmeldelser om indbrud. I den anledning vil vi gerne give borgerne nogle gode forebyggelsesråd og samtidigt betrygge dem i, at vi har både et patruljemæssigt og et efterforskningsmæssigt fokus på området, siger Jesper Bøg.
Patruljeindsats styrkes dagligt
Fyns Politi bemærker at de følger udviklingen nøje og dagligt justerer deres indsats i de områder, der er mest belastede af indbrud.
– I forhold til indbrudsindsatsen betyder det, at der på daglig basis vurderes og prioriteres på det patruljemæssige tryk i områder, der har været ramt af indbrud, forklarer politikommisæren.
Statistikken for oktober og november viser, at Odense har oplevet hele 131 indbrud, mens Middelfart har haft 52 og Faaborg-Midtfyn 43. Samlet set tegner der sig en tydelig stigning, som også har ramt mindre belastede områder som Nyborg og Svendborg.
Forebyggelse er nøglen
I lyset af stigningen opfordrer Fyns Politi borgerne til at tage enkle forholdsregler, der kan gøre det sværere for tyvene at bryde ind. De anbefaler blandt andet at bruge timerstyret lys, have solide låse og sørge for, at huset ser beboet ud, selv når man ikke er hjemme. Fyns Politi understreger samtidig vigtigheden af nabohjælp som et effektivt værktøj mod indbrud.
Hvis man kommer hjem til et indbrud, opfordrer politiet til, at man ikke rydder op, før de har haft mulighed for at sikre spor.
Desuden understreger politiet vigtigheden af, at borgere melder mistænkelig adfærd eller køretøjer i nabolaget. Ifølge Jesper Bøg har tips fra opmærksomme borgere tidligere ført til opklaring af flere indbrudssager.
– Noget af det, der kan være med til at gøre en forskel i efterforskningen, er, hvis vi får tip ind fra borgere eller naboer, der fx har bemærket et køretøj eller personer, som de måske ikke på tidspunktet tænkte så meget over, men efterfølgende kan have haft noget med det at gøre. Den slags oplysninger undersøger vi altid, fortæller Jesper Bøg, og fortsætter:
– Vi har faktisk et par nyere sager, hvor sådanne tips har været med til at bringe os på sporet af gerningsmændene til flere indbrud, så vi vil i den grad opfordre borgerne til at tippe os, hvis de har set noget mistænkeligt.
Man kan kontakte politiet via 114 eller anmelde mistænkelige observationer på politi.dk.
Fyns Politi minder samtidig om, at de siden 2021 har tilbudt en politigaranti, som sikrer, at alle indbrudsanmeldelser følges op inden for 24 timer, medmindre andet aftales.
Danmark fik en solid start på håndbold-EM med en overbevisende 34-26 sejr over Kroatien i fredagens opgør.
Kampen begyndte med et stærkt dansk hold, hvor målmand Anna Kristensen hurtigt fik etableret sig som en af kampens profiler. Med 19 redninger, herunder flere på straffekast, var hun en uundværlig brik i sejren. Danmark kom hurtigt foran, og selvom Kroatien i en periode kunne følge med, var det tydeligt, at Danmark var det stærkere hold. I første halvleg var den danske føring stabil, men straffekastene drillede. Tre ud af fire blev brændt, hvilket holdt Kroatien inde i kampen længere, end det havde været nødvendigt.
Jesper Jensen forsøgte sig med et 5-1 forsvar, som han kunne anvende, hvis Kroatien havde formået at presse forsvaret, men dette blev aldrig nødvendigt. Ved pausen var Danmark foran 16-13.
I anden halvleg blev forskellen tydelig. Andrea Aagot Hansen og Michala Møller viste begge deres klasse og var med til at udbygge føringen. Efter 10 minutter af anden halvleg var forspringet vokset til 24-17, og fra det punkt var det kun et spørgsmål om, hvor stor sejren ville blive.
Den danske sejr blev en kollektiv indsats, hvor spillere som Helena Elver og Emma Friis også spillede en afgørende rolle. Det var en skuffelse for Kroatien, der aldrig kom til at true den danske sejr.
Med den første sejr i bagagen står Danmark nu på toppen af gruppe D, og næste opgave bliver Schweiz på søndag, hvor Danmark får mulighed for at følge op på sejren.
