7.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025

Hvorfor USA ikke er svaret på Grønlands fremtid

0

Grønlands fremtid defineres bedst af grønlændere selv, som statsminister Mette Frederiksen og Grønlands landsstyreformand, Múte B. Egede, begge har understreget. Trumps drøm om at “købe” Grønland er ikke bare absurd, den underminere alt det, der gør Grønland unikt, fra dens natur og kultur til dens drøm om selvstændighed.

Donald Trumps genopblussede interesse for Grønland, især med sønnike Trump Jr.’s nylige besøg i Nuuk, har igen rejst spørgsmålet om Grønlands fremtid. Trumps udtalelser om at “gøre Grønland stort igen” og hans signaler om mulige økonomiske og militære sanktioner mod Danmark har skabt heftig debat. Vil Grønland klare sig under amerikansk kontrol?

Væsentlige pointer om, hvorfor Grønland næppe vil trives bedre under USA end Danmark.

USA’s interesse for Grønland er i høj grad drevet af øens ressourcer, olie, gas og sjældne mineraler. Noget Kina tidligere har haft fat i, og hvor Grønlænderne faktisk ikke fik egne arbejdspladser. Trump administrationen har tidligere prioriteret økonomisk vækst frem for miljøbeskyttelse, og det er svært at forestille sig en anden tilgang til Grønland (drill baby drill), hvilket kan føre til alvorlig industriel forurening og skade på øens unikke natur.

Under Danmark er der streng regulering og miljøhensyn. Grønlands natur har derfor været bedre beskyttet mod rovdrift end under et potentielt amerikansk styre.

USA har allerede militær tilstedeværelse i Grønland med Pituffik Space Base (Thule Air Base), men med fuld kontrol ville USA næppe tøve med at udvide denne tilstedeværelse drastisk. Historisk set har amerikanske militæranlæg ikke altid taget hensyn til lokale befolkninger, og Grønland kunne ende som et strategisk militært knudepunkt uden grønlændernes samtykke. Trump skabt en “krise” for at ryste Danmark og Grønland. Trump’s egentlige mål er ikke at købe Grønland eller skabe splid i NATO. I stedet ønsker han:

1. Militær sikring af Grønlands grænser.

2. Flere baser og radarinstallationer på Grønland.

3. En handelstraktat, der styrker amerikanske investeringer i Grønlands ressourcer mod økonomiske fordele til grønlænderne.

Når støvet lægger sig, kan Danmark, Grønland og USA præsentere en aftale, der tilfredsstiller alle parter. Trump opnår sine strategiske mål, mens den “diplomatiske krise” afsluttes som et vellykket samarbejde. Denne tilgang vil dog stå i skarp kontrast til Danmarks, hvor grønlændernes stemme vægtes langt mere i beslutningsprocesser.

USA er kendt for sit privatiserede sundhedssystem, som er blandt de dyreste i verden. Grønland har i dag adgang til det danske sundhedsvæsen, som sikrer gratis behandling og støtte. Et skifte til amerikansk kontrol ville sandsynligvis betyde, at grønlændere skulle betale høje beløb for basal sundhedspleje, en katastrofe i et samfund, hvor mange allerede kæmper med sociale udfordringer.

Under Danmark er der også fokus på at sikre velfærd og social støtte til udsatte grupper, noget der står i skærende kontrast til den sociale ulighed, der ofte ses i USA.

Grønland drømmer om selvstændighed, og det er en legitim aspiration. Men at skifte til amerikansk kontrol ville næppe bringe denne drøm tættere på virkelighed. Tværtimod risikerer Grønland at ende som et amerikansk territorium på linje med Puerto Rico, teknisk set en del af USA, men uden reel indflydelse eller selvbestemmelse.

Grønland og Danmark står over for store udfordringer i deres relation, men rigsfællesskabet giver Grønland en langt bedre platform til at forme sin egen fremtid, end hvad USA nogensinde kunne tilbyde.

Grønland skal hverken være et amerikansk militærtrop eller en ressourcekoloni. Fremtiden ligger i et fortsat samarbejde med Danmark og NATO, hvor grønlændernes stemme vægtes, og deres ønsker respekteres, også en fremtid som selvstændig hvis de vil løsrive sig, med en økonomisk overgangsordning på maks. 5 år, så skal de klare sig selv. 

Poul Rand, Grønlandsfarer og Kandidat til KV25 i Fredericia for Liberal Alliance.

[the_ad_group id="103" blog_id="39"]

Profiler kan være fortid i ligaklub

0

KIF Kolding står til en større spillerrokade midt i sæsonen. Ifølge flere kilder har flere profiler fået besked på, at de kan søge efter nye klubber med øjeblikkelig virkning, mens klubben samtidig er på udkig efter forstærkninger.

Torsdag rapporterede “Rygtebørs” på Instagram, at flere KIF-spillere kan være på vej væk. Det drejer sig om profiler som Kristian Stoklund, Mads Kragh Thomsen, Mathias Hedegaard og Anton Hellberg.

Særligt Kristian Stoklund, der kom til klubben fra lokalrivalerne Fredericia i sommeren 2024, blev fremhævet som en nøglespiller, der skulle løfte holdet. Men den 30-årige playmaker, der blev hentet på en treårig kontrakt, har nu fået besked om, at han ikke længere indgår i klubbens planer og gerne må finde en ny klub.

Ingen af de nævnte spillere har ønsket at kommentere på oplysningerne.

KIF jagter nye kræfter

Mens flere spillere kan være på vej væk, lader det også til, at KIF Kolding aktivt søger nye profiler. Ifølge AVISENs oplysninger har klubben kastet sin interesse på GOG’s Frederik Tilsted.

Tilsted, der er under kontrakt med GOG frem til sommeren 2026, skulle angiveligt være utilfreds med den begrænsede spilletid, han får under GOG-træner Kasper Christensen. Med udsigten til, at Óli Mittún – et af Europas største håndboldtalenter – slutter sig til GOG til sommer, kan Tilsteds rolle i klubben blive yderligere reduceret. Det har åbnet for muligheden for et skifte allerede nu, og KIF Kolding skulle være klar til at hente ham som en del af en større oprustning.

KIF’s udfordringer kræver handling

KIF Kolding holder i øjeblikket vinterpause på en 12. plads i ligaen og har ikke vundet en ligakamp siden den 12. september 2024. Klubben står over for store udfordringer, og både sportsligt og organisatorisk arbejdes der intensivt på at vende skuden.

Med en række profiler på vej ud og nye ansigter potentielt på vej ind, ser det ud til, at KIF Kolding forsøger at ændre kurs for at sikre sig overlevelse i den danske herreliga.

[the_ad_group id="103" blog_id="39"]

Fredericia Maskinmesterskole holder stort praktiktræf med rekorddeltagelse

0

Fredericia Maskinmesterskole (FMS) afholder endnu engang sit årlige praktiktræf, og i år bliver det større end nogensinde før. Arrangementet finder sted i Elbohallen, hvor virksomheder og studerende mødes for at skabe forbindelser og finde praktikpladser. Med over 35 virksomheder på deltagerlisten sætter årets praktiktræf rekord i antallet af deltagere.

Rektor Jens Færgemand fortæller om den imponerende udvikling:

– Det er en årlig begivenhed, vi afholder i Elbohallen, hvor vi inviterer alle vores studerende. Arrangementet er vokset år for år, og derfor har vi været nødt til at flytte det til Elbohallen. Tidligere holdt vi det på skolen, men vi kan simpelthen ikke være der længere.

Med virksomheder som DIS A/S, Ørsted, Siemens, Total Energies og Carlsberg på deltagerlisten bliver det en unik mulighed for de studerende at møde potentielle praktiksteder og fremtidige arbejdsgivere. Færgemand forklarer, at interessen for maskinmestre er så stor, at virksomhederne ser praktiktræffet som en vigtig platform til at finde nye talenter.

Flere praktikpladser end studerende

Det imponerende er, at der faktisk er flere praktikpladser, end der er studerende på Fredericia Maskinmesterskole. Færgemand uddyber:

– Det er bemærkelsesværdigt, at vi har så stor opbakning fra virksomhederne. Der er stor efterspørgsel på maskinmestre, og vi har faktisk ikke nok studerende til de praktikpladser, der bliver udbudt. Det er et luksusproblem, som vi naturligvis er glade for.

For virksomhederne er det gratis at have praktikanter, hvilket gør ordningen attraktiv. Praktikken varer tre måneder og fungerer som en prøvetid, hvor virksomhederne kan teste samarbejdet med en potentiel fremtidig medarbejder.

Studerende på alle semestre deltager

Tidligere var det kun de studerende på de sidste semestre, der deltog i praktiktræffet. Men i takt med den stigende interesse fra virksomhederne har FMS åbnet arrangementet op for alle studerende – også dem på de første semestre.

– Vi har valgt at give alle vores studerende mulighed for at deltage, uanset om de er fra Fredericia, Sønderborg eller Esbjerg. Det giver især de nye studerende en god forståelse af, hvad de kan tilbyde som maskinmestre, og hvad virksomhederne leder efter, forklarer Jens Færgemand.

Med omkring 300 studerende, der deltager, og en rekordstor opbakning fra erhvervslivet, er der store forventninger til årets praktiktræf. Færgemand slutter:

– Vi glæder os til at skabe endnu flere muligheder for vores studerende og fortsætte med at styrke samarbejdet mellem skolen og erhvervslivet.

Deltagende virksomheder

Blandt de mange virksomheder, der deltager, er:

• DIS A/S

• Ørsted

• Energinet

• Carlsberg

• Siemens

• Total Energies

• TREFOR

• ABB

• Fjernvarme Fyn

• Forsvaret

• Esvagt

Samt mange flere, herunder organisationer som Maskinmesterens Forening og Akademikernes A-kasse.

Med så stærkt et felt bliver praktiktræffet en enestående mulighed for både studerende og virksomheder.

Læs også:

[the_ad_group id="103" blog_id="39"]

Danskerne satte strømrekord i 2024

0

I 2024 slog Danmark rekord i strømforbrug med et samlet forbrug på 38,4 terawatt-timer (TWh). Ifølge data fra Energinet oversteg dette det tidligere rekordår 2021 med fem procent. 

Norlys bemærker, at elektrificeringen af samfundet er i gang, og flere skifter eksempelvis dieselbiler ud med elbiler eller installerer varmepumper. De fremhæver desuden, at andelen af bæredygtig strøm fra grønne energikilder som vindmøller og solceller er vokset, men at dette også har medført større prisudsving afhængigt af vejret.

– Tallene taler deres tydelige sprog. Vi sparer ikke længere så meget på strømmen, og vigtigst af alt så begynder elektrificeringen at tage fart. Der er simpelthen flere, der skifter dieselmotoren ud med en elbil eller får varmepumpe, siger Mads Brøgger, direktør i Norlys’ energiforretning, i en pressemeddelelse.

Markante prisudsving

Mens strømforbruget satte rekord, markerede 2024 sig også med en blanding af historisk lave gennemsnitspriser og enkeltstående prisstigninger. Årets højeste timepris blev registreret den 12. december, hvor elprisen nåede 7 kr./kWh ekskl. moms i en enkelt time.

– Vi ser flere dage med store prisudsving, og derfor kan det godt betale sig at holde øje med priserne, hvis man har en variabel elprisaftale, siger Mads Brøgger.

Ifølge Norlys endte den gennemsnitlige elpris for året på 0,53 kr./kWh, det laveste niveau siden 2020. Især grøn energi fra vindmøller og solceller har bidraget til de lave gennemsnitspriser, mens dage med lav produktion af vedvarende energi har skabt større udsving.

– I 2024 lå den rene elpris i gennemsnit på knap 0,53 kr./kWh, og det er faktisk det laveste niveau siden 2020. Her i begyndelsen af januar har vi heldigvis også set, at gennemsnitsprisen har ligget endnu lavere, hvor vi blandt andet har haft en del vind, som har bidraget til de lave priser, bemærker han.

Store regionale forskelle

Danmark er opdelt i to elpriszoner, DK1 (Vestdanmark) og DK2 (Østdanmark). Priserne varierer mellem de to zoner, afhængigt af tilknytningen til henholdsvis det centraleuropæiske og nordiske elsystem. I 2024 oplevede DK1 og DK2 forskelle i elpriser hver tredje time, og på 156 dage var prisforskellen mellem døgnets billigste og dyreste time over én krone.

– I vores elpris-app kan kunderne få hjælp til at finde de største strømslugere i hjemmet, og vores hjemmeladere kan automatisk lade elbilen op, når strømmen er billigst og grønnest, forklarer Mads Brøgger afsluttende.

[the_ad_group id="103" blog_id="39"]

Netto, Bilka og føtex lancerer nyt blandingskød med kylling og okse

0
Foto: Salling Group.

Fra næste uge vil et nyt kødprodukt kunne findes på hylderne i Netto, Bilka og føtex. Det drejer sig om en blanding af hakket okse- og kyllingekød, der ifølge Salling Group kombinerer smag, konsistens og bæredygtighed.

Produktet, som bliver tilgængeligt i uge 3, er udviklet i samarbejde med den danske leverandør Hilton Foods og skal præsentere et alternativ til det traditionelle hakkede oksekød.

Prisen for en pakke på 400 gram starter ved 30 kroner. Nicolai Lykke, kategorichef for kød i Salling Group, siger i en pressemeddelelse:

– Vi glæder os altid til at præsentere vores kunder for nye produkter, men når der er tale om en vare, som vi er først med på markedet, er vi ekstra spændte. Nogle vil måske stille spørgsmål ved kombinationen af kylling og okse, men produktet er testet, og vi har kun fået positive tilbagemeldinger, hvor særligt smagen og konsistensen bliver fremhævet.

Mindre rødt kød, mere kylling

Fødevarestyrelsens officielle kostråd anbefaler, at danskerne reducerer deres indtag af rødt kød og i stedet vælger lyst kød som eksempelvis kylling. Det nye produkt adresserer disse anbefalinger ved at kombinere oksekød og kylling i en cirka 50/50-fordeling, hvilket ifølge Salling Group giver en betydelig reduktion i klimaaftrykket. Baseret på data fra Concito’s Store Klimadatabase oplyser Salling Group, at produktet reducerer CO2-udledningen med mindst 40 procent sammenlignet med almindeligt hakket oksekød.

– Når vi udvikler nye produkter, skal vi altid inspirere og gøre kunderne nysgerrige. Samtidig skal produktet appellere og adressere nogle af de ting, der fylder hos vores kunder, såsom ønsket om at spise mere efter de officielle kostråd. Med det nye kødprodukt tilbyder vi nu et velsmagende alternativ til det klassiske hakkede oksekød, som er manges favorit. Vi håber, at vi har skabt en ny klassiker i de danske køkkener, siger Nicolai Lykke.

Velegnet til hverdagsretter

Det nye blandingskød er velegnet til hverdagsretter som lasagne og kødsovs. Det minder om hakket oksekød med en fedtprocent på 8-12 procent, både hvad angår smag, udseende og spisekvalitet. For at sikre en korrekt tilberedning anbefales det, at kødet opvarmes til en kernetemperatur på mindst 75 grader.

Udover okse-kyllingeblandingen introducerer Salling Group også et andet innovativt produkt, hvor oksekød suppleres med 35 procent ærteprotein.

[the_ad_group id="103" blog_id="39"]

175.177 besøgte lægevagten i 2024

0

Region Syddanmark har offentliggjort de samlede konsultationstal for lægevagten i 2024. Tallene dækker både de mindre og større konsultationssteder i regionen, herunder Esbjerg, Kolding, Odense og Aabenraa. De samlede besøgstal viser et varieret billede af efterspørgslen på lægevagtsydelserne i hele regionen.

I 2024 blev der i alt registreret 175.177 besøg på lægevagterne. De største konsultationssteder var Odense med 48.150 besøg og Esbjerg med 27.202 besøg. Andre større steder som Kolding og Aabenraa havde henholdsvis 26.819 og 17.751 besøg.

Her er en oversigt over antallet af besøg for de enkelte steder i regionen:

Assens: 1.422

Brørup: 1.073

Esbjerg: 27.202

Fredericia: 2.803

Faaborg: 1.380

Grindsted Skadeklinik: 419

Haderslev: 2.427

Kolding: 26.819

Middelfart: 2.305

Nyborg: 2.650

Odense: 48.150

Rudkøbing: 849

Svendborg: 9.809

Sønderborg: 9.153

Tønder Skadeklinik: 455

Varde: 2.350

Vejle: 17.872

Ærø: 288

Aabenraa: 17.751

Tallene viser, at Odense fortsat har den højeste aktivitet, mens Fredericia og Middelfart også har haft et stabilt antal besøg. I mindre byer som Ærø og Tønder er besøgstallene naturligt lavere.

Konsultationstallet i 2024 viser, hvordan efterspørgslen på lægevagtsydelser er en vigtig indikator for at forstå sundhedssystemets belastning og behovet for tilpasninger i fremtiden.

[the_ad_group id="103" blog_id="39"]

Tidligere bankdirektør bliver ny formand for ligaklub

0

64-årige Jan Ulsø Madsen er blevet udnævnt som ny bestyrelsesformand for KIF Håndbold Elite A/S, selskabet bag KIF Koldings ligahold. Jan Ulsø Madsen bringer en stærk baggrund som administrerende direktør for Vestjysk Bank, hvor han i perioden 2015-2024 hjalp banken fra en økonomisk krise til en solid og velkonsolideret position.

Jan Ulsø Madsen har boet i Kolding siden 1986 og har gennem årene været en dedikeret håndboldfan med et skarpt øje på KIF Kolding og dansk håndbold generelt. Nu har han påtaget sig opgaven som bestyrelsesformand med fokus på at videreføre og styrke klubbens strategiske arbejde.

Jan Ulsø Madsen understreger, at han og det øvrige bestyrelsesmedlem Cathrine Axelsen allerede er blevet grundigt orienteret om klubbens nuværende status og fremtidige ambitioner. Han anerkender, at KIF Kolding er i en genopbygningsfase, men ser også store muligheder.

– Klubben har gennem en periode været i gang med en genrejsning, og vi har en række udfordringer forude. Vi har en strategi, der hviler på tre ben: Vi skal styrke klubben sportsligt, kommercielt og på akademisiden, så vi kan udvikle egne talenter til ligaholdet. Den strategi blev udviklet under de tidligere bestyrelser og direktør Christian Hjermind, og det arbejde skal vi fortsætte i den nye bestyrelse, siger Jan Ulsø Madsen.

Han peger på vigtigheden af at øge klubbens indtægter gennem flere partnerskaber og øget kommerciel aktivitet. Forbedrede faciliteter og udvidede loungeområder skal hjælpe med at tiltrække større arrangementer, der kan generere indtægter og styrke klubbens økonomi.

Konkurrencen i dansk håndbold bliver stadig hårdere, og Jan Ulsø Madsen anerkender, at KIF Kolding har et stykke op til de største klubber. Aalborg Håndbold skiller sig ud som den økonomiske frontløber, men også GOG, Skjern, Fredericia og BSH ligger foran på budgetter og ressourcer.

– Det er et kapløb med tiden. Vi ser også klubber som HØJ og Aarhus Håndbold i 1. division, der opererer med store budgetter. Vi er blevet styrket af vores investeringsselskab med eksterne investorer, men vi skal også bruge vores stærke brand som landets mest vindende håndboldklub til at tiltrække større sponsorer – også uden for vores lokalområde.

Jan Ulsø Madsen fremhæver, at KIF Kolding har en historie og et brand, der bør kunne skabe synlighed ud over kommunegrænsen, men han anerkender, at det ikke bliver let.

Trods udfordringerne er Jan Ulsø Madsen optimistisk. Han ser muligheder for yderligere udvikling og vækst i klubben og har en klar ambition om at løfte KIF Kolding tilbage til toppen af dansk håndbold.

– Jeg tror på, at vi har nogle muligheder, som vi endnu ikke har udnyttet. Med den rette indsats kan vi bygge videre på vores stolte historie og bringe KIF tilbage til den position, klubben fortjener.

[the_ad_group id="103" blog_id="39"]

Skoler får ny mulighed for at bringe undervisningen udenfor

0
Foto: Ditte Valente.

Grundskoler i hele Danmark kan nu søge midler fra en ny pulje på 40 millioner kroner, som Villum Fonden har lanceret. Formålet er at etablere udendørs undervisningsrum, hvor elever kan lære om naturvidenskab og teknologi gennem praksisnær og undersøgende undervisning.

Puljen skal give skolerne mulighed for at forvandle udearealer til værksteder, små observatorier, laboratorier, skolehaver eller andre læringsrum, der bringer eleverne tættere på naturen og dens processer. Midlerne skal ikke kun gå til fysiske rammer, men også til kompetenceudvikling af lærere og til udvikling af nye undervisningsformer.

Undervisning med jord under neglene

Agi Csonka, programdirektør for Villum Fonden, udtaler i en meddelelse:

– Udendørs undervisning åbner mulighed for den praksisfaglighed, som alle er enige om, der skal være mere af i den danske grundskole. Eleverne oplever mere varieret undervisning, de arbejder med virkelige problemer, og de får bogstavelig talt jord under neglene og vind i håret.

Villum Fonden håber, at udendørs undervisningsrum med tiden kan blive en fast del af undervisningen på skoler i hele landet. Projekterne skal skabe en mere levende og motiverende læring ved at forbinde teori og praksis på en meningsfuld måde for eleverne.

Puljen er åben nu

Enkeltskoler, grupper af skoler eller kommuner kan søge midler fra puljen frem til 2. april 2025. For at hjælpe ansøgerne arrangerer Villum Fonden informationsmøder den 15. og 16. januar 2025.

[the_ad_group id="103" blog_id="39"]

Har ligaklub ny træner parat?

0

En række markante udmeldinger onsdag har sat gang i en større trænerkabale, der kan få betydning for dansk og international håndbold. Jesper Jensen, nuværende landstræner for de danske kvinder, meldte ud, at han stopper som landstræner i sommeren 2025 for at vende tilbage som klubtræner. Samme dag blev det offentliggjort, at Allan Heine fratræder sin stilling som cheftræner for den ungarske storklub FTC i Budapest.

Jesper Jensen er ifølge flere medier sat i forbindelse med jobbet i FTC, en af Europas mest prestigefyldte håndboldklubber. Hvis det scenarie bliver en realitet, vil det åbne døren for Allan Heine til at tage over i en dansk klub. Odense Håndbold, der står uden cheftræner fra sommeren 2025, kan meget vel blive næste destination for den erfarne træner.

Odense Håndbolds nuværende cheftræner, Ole Gustav Gjekstad, stopper efter denne sæson for at overtage rollen som norsk landstræner. Det efterlader en ledig plads på trænersædet i en af Danmarks mest ambitiøse klubber, der jævnligt kæmper med om de store titler både nationalt og internationalt.

Kilder fortæller til AVISEN, at Allan Heine er blandt de navne, der er i spil til at overtage jobbet i Odense. Heine, der tidligere har været cheftræner for Viborg HK og assistenttræner på landsholdsniveau, har en stærk profil og erfaring fra både dansk og international håndbold. Hans seneste job i Ungarn har yderligere cementeret hans status som en eftertragtet træner i toppen af håndboldverdenen.

Jesper Jensens beslutning om at stoppe som landstræner til sommer kan også få konsekvenser for landsholdet, der skal finde en afløser. Samtidig vil hans mulige skifte til FTC være et markant karrieretræk, der kan bringe dansk trænerkompetence i spil på den internationale scene.

Mens Odense Håndbold forbereder sig på en sæsonafslutning under Gjekstad, vil de kommende måneder give svar på, hvem der overtager det prestigefyldte job i klubben. Allan Heine er en oplagt kandidat, men der kan være flere andre trænere i spil til en af Danmarks mest attraktive trænerposter. Trænerkabalens endelige udfald vil være værd at følge nøje i de kommende måneder.

[the_ad_group id="103" blog_id="39"]

Samarbejdsplan 2025: Fyns Politi og kommuner sætter fokus på fire indsatsområder

0

Fyns Politi og de ti kommuner i politikredsen har netop præsenteret deres samarbejdsplan for 2025. Med overskriften “nærhed og tryghed” vil politiet og kommunerne intensivere indsatsen for at forebygge kriminalitet og skabe mere sikre rammer – både fysisk og digitalt.

Planen, der hvert år bliver revideret, fremhæver fire centrale indsatsområder: nærhed og tryghed, trafiksikkerhed, forebyggelse af digital kriminalitet og bekæmpelse af organiseret kriminalitet.

Politidirektør Arne Gram åbner forordet med at fortælle om vigtigheden af et tæt samarbejde mellem de involverede parter:

– Et trygt og sikkert samfund sikres blandt andet gennem et nært og tillidsfuldt samarbejde med øvrige myndigheder, samarbejdspartnere og borgerne. Gennem mange år har Fyns Politi skabt et tæt og stærkt samarbejde med kommunerne i Fyns politikreds, hvor en række kriminalitetsudfordringer løses gennem en gensidig forpligtende tilgang.

Samtidig deler stabschef Lisa Vibe-Pedersen sine refleksioner over samarbejdsplanen for Kredsrådet 2025.

– Vi har igen i år i samarbejdsplanen valgt at fokusere på kriminalitetsproblematikker, som kræver et tæt samarbejde, indleder hun og fortsætter:

– Jeg glæder mig til endnu et år, hvor Kredsrådet skal arbejde med vigtige initiativer, som sætter nærhed og tryghed blandt borgerne højt på dagsordenen.

Her er et overblik over de centrale punkter i samarbejdsplanen for Kredsrådet 2025:

Nærhed og tryghed

Planen prioriterer arbejdet med udsatte borgere, hvor en helhedsorienteret tilgang skal sikre bedre hjælp til borgere med psykiske udfordringer. Det sker blandt andet gennem samarbejde mellem politi, socialsektor og psykiatri (PSP).

Kredsrådet retter også fokus mod unges stigende brug af opioider, hvor tal fra Sundhedsstyrelsen viser en markant stigning i antallet af indlæggelser. En national udvikling, der også påvirker Fyn, får nu Kredsrådet til at arrangere en konference, hvor eksperter og myndigheder kan dele viden om, hvordan problemet bedst tackles.

Trafiksikkerhed

Sikkerheden på vejene er en fortsat prioritet for politiet og kommunerne. Et særligt fokusområde i 2025 er bløde trafikanter som el-løbehjul og elcykler, hvor der ofte opstår ulykker. Ved at bruge data fra skadestuer vil politiet målrette færdselsindsatserne for at mindske antallet af uheld.

Projektet “Kør Rent” fortsætter samtidig som en vigtig indsats mod kørsel i påvirket tilstand, der ifølge politiets statistikker stadig er et voksende problem.

Forebyggelse af digital kriminalitet

For fjerde år i træk sætter samarbejdsplanen fokus på digital kriminalitet, som ifølge Fyns Politi både rammer ældre, børn og unge. Borgmester c fra Langeland Kommune understreger vigtigheden af forebyggelse blandt ældre:

– Da vi oplever, at flere af vores ældre medborgere udsættes for IT-kriminalitet, er det uhyre vigtigt, at de bliver orienteret om de forholdsregler, de skal tage, for at undgå at blive udnyttet.

For de yngre generationer handler indsatsen om at skabe bedre forståelse for sikker onlineadfærd. Platforme som Telegram nævnes som særligt problematiske, da de ofte bruges til at dele ulovligt materiale og rekruttere unge til kriminelle handlinger.

– Nettet kan være et spændende og lærerigt sted for alle, men desværre er der masser af faldgruber, som unge ikke kan gennemskue. De risikerer derfor at blive ofre for kriminalitet, hvorfor det er vigtigt med oplysning om sikker færden, siger politikommissær ved Fyns Politi Morten Ravn.

Bekæmpelse af organiseret kriminalitet

Rockere og bander forbliver en udfordring på Fyn, og derfor fastholder politiet en offensiv strategi. Gennem tæt samarbejde med kommunerne og SSP-indsatser vil politiet fokusere på at forhindre rekruttering af børn og unge til bandemiljøerne. Samtidig vil politiet bruge juridiske værktøjer som visitationszoner og opholdsforbud for at begrænse gruppernes aktiviteter.

Planen sætter ifølge Fyns Politi rammerne for endnu et år med strategiske indsatser, der skal skabe et mere trygt og sikkert Fyn for alle borgere.

[the_ad_group id="103" blog_id="39"]