3.4 C
Copenhagen
lørdag 28. december 2024
Facebook Instagram Linkedin Twitter
[the_ad_group id="9223" blog_id="9"]

E45 og køkaos? Her bliver juletrafikken værst

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Julen står for døren, og det betyder som altid travlhed på vejene. Ifølge Vejdirektoratets seneste prognose kan juletrafikken i år strække sig over flere dage, men særligt lillejuleaften og 2. juledag forventes trafikken at blive tæt.

Travlhed før og efter juleaften

Vejdirektoratet forventer, at trafikken lillejuleaften topper mellem klokken 11 og 14. Men med juleaften på en tirsdag kan udrejsetrafikken allerede begynde fredag den 20. december og fortsætte de følgende dage. Mandag den 23. december er der risiko for tæt trafik, og Vejdirektoratet anbefaler, at man så vidt muligt undgår de mest travle timer.

Når juledagene er ovre, vil mange danskere sætte sig bag rattet for at vende hjem eller besøge familie. Særligt 2. juledag mellem klokken 11 og 15 kan trafikken blive tung, især på strækningerne mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger, forklarer de videre.

Vejarbejde og vejret kan skabe udfordringer

Trafikken kan blive yderligere påvirket af vejarbejde på E45, hvor der er hastighedsnedsættelser og smallere kørespor mellem Vejle og Randers. Samtidig kan vintervejret skabe udfordringer i form af glatte veje, sne og vind, der kan gøre kørslen mere risikofyldt.

Vejdirektoratet opfordrer derfor bilister til at være ekstra opmærksomme på vejret og vejarbejdet – og til at forberede sig på eventuelle forsinkelser.

For at undgå de værste køer anbefaler Vejdirektoratet, at man planlægger sin rejse uden for de travleste tidsrum og tjekker den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk inden afrejse. Derudover lyder rådet, at man bør køre efter forholdene, holde afstand og være opmærksom på vejrudsigten.

Vejdirektoratet har samtidig udarbejdet seks råd til turen, som fremgår herunder.

Gode råd til turen af Vejdirektoratet

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.
  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.
  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten.
  • Kør efter forholdene, pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.
  • Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen.
  • Lyt til P4 Trafik under din tur.
[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Elpriserne allerede skyhøje i dag – i morgen rammer de toppen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Onsdag og torsdag står danskerne over for elpriser, der når usædvanlige højder. Torsdag mellem klokken 17 og 18 ventes elprisen at toppe med næsten 11 kroner per kilowatt-time inklusive moms, afgifter og tariffer. Det er et niveau, der ikke er set siden energikrisen i 2022.

Mads Brøgger, direktør i Norlys Energi, forklarer, at situationen er sjælden, men ikke en indikator på en ny energikrise.

– Vi så samme niveau enkelte gange i 2022 under energikrisen. Men det gode er, at det er relativt kort tid, vi ligger på det meget høje niveau, siger han til Ritzau.

Lav produktion af vedvarende energi

Forklaringen på de høje priser ligger i vejret. Vintermørke, lave temperaturer og næsten ingen vind gør, at Danmark og Europa har lav produktion af grøn energi.

– Normalt er sol og vind med til at sikre billig, grøn energi. Men når der er lav produktion og høj efterspørgsel, så stiger priserne, siger Mads Brøgger.

For at dække energibehovet skal kraftværker aktiveres. Disse bruger fossile brændsler som olie, gas og kul, hvilket øger omkostningerne markant.

Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent i Green Power Denmark, uddyber:

– Kul- og oliekraftværker skal starte op, når vinden svigter. Det er det kraftværk, der leverer den sidste kilowatt-time, som sætter prisen.

Hvad betyder det for forbrugerne?

De høje elpriser rammer forbrugerne hårdt, hvilket vækker bekymring hos Dansk Industri. Vicedirektør Troels Ranis opfordrer derfor til politisk handling.

– De danske afgifter på el er nogle af de højeste i Europa. Det gør regningen større end nødvendigt, siger han i en kommentar.

Samtidig opfordrer energiselskaber som Norlys danskerne til at genfinde energikrisens sparevaner. Ved at skifte strømforbruget til ydertimerne, hvor priserne er lavere, kan man spare penge.

Men selvom elpriserne er høje lige nu, forventes situationen at forbedre sig allerede fra fredag.

– Vi ser ind i en relativ mild jule- og vinterperiode med mere vind i systemet. Det giver håb om faldende priser, forklarer Mads Brøgger.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) ventes vinden at tage til i slutningen af ugen, hvilket vil hjælpe med at stabilisere elpriserne. Dog advares der om, at hård kulde og lav produktion af vedvarende energi stadig kan presse priserne op.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Årets største meteorregn: De sydøstlige egne kan være særligt heldige

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Natten mellem den 13. og 14. december 2024 kan nattehimlen over Danmark blive en spektakulær scene for årets kraftigste meteorregn, Geminiderne. Med op mod 150 stjerneskud i timen er der lagt op til et astronomisk show, som kan opleves i hele landet – hvis vejret altså arter sig.

En årlig himmelbegivenhed

Geminiderne er en tilbagevendende meteorsværm, der hvert år i december skaber lysende spor på nattehimlen. Ifølge NASA er sværmen aktiv mellem den 4. og 20. december, men den når sit højeste punkt natten til den 14. december. Det er her, at de fleste stjerneskud kan ses, især under en mørk, klar himmel langt fra byens lys.

Meteorregnen opstår, når Jorden passerer gennem støv og fragmenter fra asteroiden 3200 Phaethon. Modsat de fleste meteorsværme, der stammer fra kometer, har Geminiderne deres oprindelse i denne usædvanlige asteroide. NASA beskriver Phaethon som en mulig “stenkomet” – en ny type himmellegeme, der endnu ikke er fuldt forstået af forskerne.

Hvor og hvordan kan du se Geminiderne?

For at få den bedste oplevelse anbefaler eksperter, at man bevæger sig væk fra byens lys og finder et mørkt sted med frit udsyn til himlen. Selvom Geminiderne har deres “radiant” – det punkt på himlen, hvor stjerneskuddene synes at udstråle fra – i stjernebilledet Tvillingerne (Gemini), kan de ses over hele himlen.

Ifølge NASA kræver det lidt tålmodighed at få det fulde udbytte af meteorsværmen. Øjnene skal vænne sig til mørket, og det kan tage op til 30 minutter.

Meteorregnens farver og intensitet

Geminiderne er kendt for deres lyse og farverige meteorer. Mange er hvide, men du kan også være heldig at spotte gule, røde, blå eller grønne stjerneskud. Disse farver skyldes spor af metaller som natrium og calcium i meteorerne – det samme fænomen, som giver farver til fyrværkeri.

Ved optimale forhold kan op mod 150 meteorer i timen lyse op på himlen, men lysforurening eller skyer kan reducere antallet betydeligt. Vejrudsigterne tyder dog på, at dele af Danmark, særligt i de sydøstlige egne, kan få klar himmel på aftenen.

For mange er stjerneskud forbundet med håb og ønsker, og måske fænomenet giver anledning til et ønske eller to.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Mere grøn energi produceret end i hele 2023

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Mandag den 9. december blev en milepæl nået for produktionen af grøn energi i Danmark. Ifølge Green Power Denmark har solceller og vindmøller nu produceret mere strøm end i hele 2023, og dagen er derfor udnævnt af Green Power Denmark til ‘Grøn Energi Dag 2024’. Fremgangen er betydelig, men udfordringerne for fremtidens mål står stadig klart.

Det skriver interesseorganisationen tirsdag.

I 2024 er der indtil videre produceret 22,5 terawatt-timer (TWh) grøn strøm, hvilket svarer til 64 procent af Danmarks elforbrug. Det overgår sidste års samlede produktion, og markerer ifølge Green Power Denmark et fremskridt i udviklingen af vedvarende energi.

Fremgang drevet af sol og vind

Solceller har bidraget med 3,7 TWh i 2024, en stigning fra cirka 3,2 TWh i 2023. Kapaciteten er øget med 315 MW siden årsskiftet, hvilket har resulteret i produktionsrekorder i næsten alle måneder. Vindmøllerne har tilsammen leveret 18,8 TWh, hvoraf en væsentlig del kommer fra de nye havvindmølleparker Vesterhav Syd og Nord, som begyndte at levere strøm i starten af året.

Landvindmøller har derimod haft en stabil produktion på niveau med sidste år, da kapaciteten kun er steget med 50 MW, og vindforholdene har været mindre gunstige.

Langsigtede mål kræver højere tempo

Ifølge Green Power Denmark er det tredje år i træk, at ‘Grøn Energi Dag’ markeres. Sidste år faldt dagen den 18. december, hvilket viser en tidligere milepæl i år. Alligevel peger organisationen på, at den årlige produktion skal øges markant for at opfylde de nationale mål for grøn omstilling i 2030.

Danmarks ambitioner kræver, at produktionen af grøn strøm når 22,5 TWh allerede inden marts 2030, og interesseorganisationen understreger i deres skriv, at der er behov for yderligere investeringer og udbygning af kapaciteten, hvis man vil sikre, at den grønne strøm kan dække de stigende behov fra elektrificering i transport og industri.

Fakta om ‘Grøn Energi Dag’

  • Havvindmølleparker som Vesterhav Syd og Nord har bidraget væsentligt til årets produktion.
  • Markeres for tredje år i træk af Green Power Denmark.
  • I 2023 faldt dagen den 18. december.
[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Danske profiler kommer ikke tilbage til EM

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

Både Althea Reinhardt og Sarah Iversen rejser hjem fra EM. Ingen af dem er stand til at fortsætte efter deres skader.

Håndboldkvinder må undvære Althea Reinhardt og Sarah Iversen i de sidste kampe ved EM. Begge spillere er for skadet til at kunne spille mere i turneringen.

– Jeg har revet korsbåndet over og fået en skade i menisken. Jeg er pisseked af det, og virkelig ærgerlig, siger Sarah Iversen.

Skaden skete i de sidste minutter af gårsdagens kamp mod Slovenien.

– Det er enormt ærgerligt for Sarah Iversen, at hendes EM skal slutte på den her måde. Vi håber, hun vender stærkt tilbage for både klub og landshold, når hun er klar til det, siger landstræner Jesper Jensen.

Althea Reinhardt har også spillet sin sidste kamp ved slutrunden. Den stærke Odense-keeper når ikke at blive klar, efter hun i søndags fik en bold i hovedet under træningen.

– Jeg har fået en hjernerystelse, og har brug for ro. Det får jeg bedst ved at rejse hjem, selvom jeg selvfølgelig er ærgerlig over at slutte EM på den måde, lyder det fra Althea Reinhardt.

– Det er aldrig sjovt at sende spillere hjem fra en slutrunde pga. skader. Men Althea Reinhardt har fortsat brug for hvile, derfor skal hun nu koncentrere sig om at komme på højkant og blive helt frisk til resten af sæsonen, siger landstræneren.

Sandra Toft er allerede indkaldt som erstatning for Althea Reinhardt, mens der umiddelbart ikke vil blive sendt bud efter en ny spiller som erstatning for Sarah Iversen.

– Vi ønsker begge spillere god bedring. Men det er også vigtigt, at vi nu fokuserer på de spillere, vi har til rådighed og de sportslige muligheder, vi stadig har i den her turnering. Vi kommer stadig til at gå på banen mod Holland med alt, hvad vi har og på den måde gøre os fortjent til at spille semifinale, siger Jesper Jensen.

Håndboldkvinderne spiller onsdag kl. 18 mod Holland i den sidste kamp i mellemrunden. En sejr eller uafgjort sender Danmark i EM-semifinalen.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Nationalitet i grønlandske pas opdateres til både grønlandsk og dansk

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Fremover vil nationaliteten i grønlandske pas blive angivet som både grønlandsk og dansk. Beslutningen sker efter en undersøgelse foretaget af Justitsministeriet og skal skabe ensartethed med færøske pas, hvor nationaliteten allerede angives som både dansk og færøsk. Ændringen forventes implementeret inden udgangen af 2024, oplyser Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Ifølge justitsminister Peter Hummelgaard er beslutningen truffet med respekt for den grønlandske nationale identitetsfølelse:

– Jeg ved, at den grønlandske nationale identitetsfølelse har stor betydning for mange. Derfor giver det mening, at nationaliteten fremover angives som både grønlandsk og dansk i de grønlandske pas, udtaler ministeren.

Reaktioner fra Grønland

Naalakkersuisoq for Sociale Anliggender, Familier, Arbejdsmarked og Indenrigsanliggender Jess Svane vurderer, at ændringen har betydning for Grønlands borgere og deres identitet.

– At kunne identificere sig som grønlandsk i officielle dokumenter er ikke blot et spørgsmål om nationalitet, men også om anerkendelse af Grønlands kultur og historie, lyder det fra Jess Svane.

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, kalder ændringen et resultat af borgerhenvendelser, der er blevet omsat til konkrete handlinger:

– Det viser, at regeringen lytter, og at det gør en forskel, når Inuit Ataqatigiit tager sager op i Folketinget, siger hun.

Aki-Matilda Høegh-Dam fra Siumut ser ændringen som et skridt mod større anerkendelse af grønlandsk identitet:

– Nu anerkendes vores nationalitet også som grønlandsk i passene. Denne symbolske ændring kan være et skridt mod, at Grønland på sigt overtager ansvaret for pasområdet, udtaler hun.

Baggrund

Ændringen betyder, at nationalitetsangivelsen i grønlandske pas vil blive opdateret, så den fremover står som både grønlandsk og dansk. Det grønlandske pas adskiller sig fra det danske ved blandt andet at have betegnelsen “Danmark – Kalaallit Nunaat” på forsiden, mens der på det danske pas står “Danmark – Den Europæiske Union”.

Initiativet bygger på en tilsvarende praksis for færøske pas, hvor nationaliteten allerede angives som både færøsk og dansk. Justitsministeriet oplyser, at ændringen sker for at sikre ensartethed mellem de to områder.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Energistyrelsen introducerer nye forbrugerprislofter på fjernvarme

Af
Patrick Viborg Andersen
-
0

For at skabe større gennemsigtighed og sikre bedre forbrugerbeskyttelse på fjernvarmeområdet indfører Energistyrelsen et nyt prisloft på fjernvarmepriser. De indikative prislofter for perioden 2023-2025 er nu offentliggjort, og de endelige loftniveauer forventes at blive fastlagt den 2. januar 2025 – forudsat at det tilhørende lovforslag vedtages i Folketinget.

Formålet med prisloftet er at give forbrugerne et værktøj til at vurdere, om deres fjernvarmepriser er rimelige sammenlignet med omkostningerne ved at bruge en individuel luft-til-vand-varmepumpe. Loftet skal også styrke forbrugernes mulighed for at træffe velovervejede beslutninger om deres varmeløsninger.

De foreløbige prislofter for fjernvarme

De indikative prislofter, som inkluderer et forsigtighedstillæg på 15 %, ser således ud:

• 2023: 486 kr./GJ

• 2024: 410 kr./GJ

• 2025: 412 kr./GJ

Prisloftet er ikke et traditionelt loft, der begrænser fjernvarmeselskabernes opkrævninger direkte, men det giver en målestok for, hvad der anses som rimelige priser i forhold til alternative opvarmningsmuligheder.

Baggrunden for de nye prislofter

Prisloftet blev oprindeligt besluttet som en del af Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022. Med den efterfølgende aftale om gennemsigtighed fra juni 2024 blev det fastlagt, at loftet skulle baseres på omkostningerne ved en luft-til-vand-varmepumpe. Målet er at hjælpe forbrugerne med at forstå deres prisniveau og styrke incitamenterne for mere konkurrencedygtige fjernvarmepriser.

Opfølgning og fremtidige ændringer

Når de endelige prislofter meldes ud i januar 2025, vil Forsyningstilsynet fra 2026 tage over på opgaven med årligt at beregne og offentliggøre fjernvarmeprislofter. Selskaber, der konsekvent ligger over loftet i en treårig periode, vil blive pålagt at lave en plan for at sænke priserne. Hvis planen ikke følges, kan det medføre, at forbrugere får ophævet deres bindinger til fjernvarmeleverandøren.

Vigtige nuancer

Energistyrelsen understreger, at prisloftet ikke alene kan afgøre, hvilken varmeløsning der er mest økonomisk fordelagtig for den enkelte. Faktorer som boligens isolering, lokale elpriser og omkostninger ved tilslutning eller udtræden fra fjernvarme skal også tages i betragtning.

Derudover kan lokale forhold som bebyggelsens tæthed og adgang til fjernvarmenettet påvirke, hvilken løsning der passer bedst til den enkelte husholdning.

En opdatering af fjernvarmeområdet

Den foreslåede lovgivning vil også medføre krav om, at varmeforsyningsvirksomheder arbejder mere gennemsigtigt, og at forbrugerne får bedre information om deres muligheder. Med prisloftet sigter Energistyrelsen mod at skabe en mere fair og transparent fjernvarmesektor, som understøtter den grønne omstilling og samtidig tager højde for forbrugernes behov.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Husleje og strøm trækker inflationen op trods fald i kerneinflationen

Af
Thea Dyhrberg
-
0

For danskerne er de seneste inflationstal en blandet pose bolcher. Inflationen i Danmark lå i november 2024 på 1,6 procent sammenlignet med samme måned sidste år. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der også peger på husleje og elektricitet som de største årsager til prisstigningerne. Inflationen er dermed uændret i forhold til oktober, mens kerneinflationen – der ikke medregner energi og ikke-forarbejdede fødevarer – er faldet til 1,2 procent.

Stabile priser – men store forskelle

Danmarks Statistik fremhæver, at boligudgifter som husleje og strøm fortsat vejer tungt på inflationen. Disse to faktorer alene bidrager med over halvdelen af den samlede stigning i forbrugerprisindekset. Samtidig har faldende priser på blandt andet sommerhusleje og pakkerejser trukket i den modsatte retning.

Fra oktober til november faldt forbrugerprisindekset med 0,3 procent. Ifølge statistikken skyldes dette især lavere priser på leje af sommerhuse, flybilletter og pakkerejser, som samlet trak indekset ned med 0,49 procentpoint. Omvendt har prisstigninger på møbler, husleje og elektricitet bidraget positivt og holdt inflationen stabil.

Energipriser fortsætter med at presse husholdningerne

Selvom de samlede prisstigninger er moderate, mærker danskerne stadig konsekvenserne af stigende energipriser. Produktgruppen “boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning” steg med 3,5 procent det seneste år, hvilket gør det til den mest markante enkeltkategori i statistikken.

Husleje og elektricitet trækker begge væsentligt op i inflationen med bidrag på henholdsvis 0,39 og 0,35 procentpoint. Ifølge økonomiske eksperter kan dette fortsat lægge pres på danske husholdninger, især i vintermånederne.

Danmark blandt de lavest inflationsramte i EU

Danmark klarer sig dog relativt godt i en europæisk sammenhæng. Mens den gennemsnitlige inflation i EU lå på 2,3 procent i oktober, var Danmarks EU-harmoniserede inflation 1,6 procent. Det placerer landet blandt dem med den laveste inflation.

Slovenien havde den laveste inflation i EU med 0 procent i oktober, mens Rumænien toppede med hele 5 procent. Tallene for november ventes først at blive offentliggjort senere på måneden.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Lillebæltstien bliver bedre og længere

Af
Thea Dyhrberg
-
0

Middelfart Kommune er gået i gang med et stort projekt, der skal forlænge og forbedre Lillebæltstien. Med en bevilling på 7,5 millioner kroner samt støtte fra Erhvervsfremmebestyrelsen og Nordea-fonden bliver stien både længere og mere brugervenlig. Når arbejdet er færdigt, vil ruten strække sig fra Assens i syd til Nordfyn i nord, og det bliver muligt at opleve Lillebælt uden at tænke på kommunegrænser.

Forbedringer der kan mærkes

Projektet handler ikke kun om at forlænge stien – der er også fokus på praktiske forbedringer, som gør turen mere behagelig for vandrere. Underlaget på særligt udfordrende og våde strækninger bliver opgraderet, så det bliver nemmere at færdes tørskoet, også i de mere regnfulde måneder.

På strækningen ved Strib Nordstrand etableres en frostfri vandpost, som gør det muligt at fylde vandflasken året rundt. Langs ruten bliver der desuden opført pausepladser med siddepladser og læ for regnen, hvilket gør det nemmere at tage en pause undervejs.

Nye henvisningsskilte bliver sat op for at hjælpe vandrere med at finde vej til nærliggende faciliteter som restauranter, butikker og overnatningssteder. Der er også fokus på at gøre naturen mere tilgængelig med udsigtspunkter og formidlingsspots, der fremhæver områdets særlige karakter.

Sammenkobling med nabokommuner

En vigtig del af projektet er, at Lillebæltstien ikke længere skal stoppe ved kommunens grænser. Når forlængelsen er færdig, vil stien være koblet sammen med nabokommunernes ruter. Det betyder, at man kan gå fra Assens i syd til Nordfyn i nord uden at skulle skifte rute.

For at skabe ensartethed får stien fremover navnet “Lillebæltstien,” som matcher betegnelsen i de tilstødende kommuner.

Udvalgsformand for Klima-, Natur- og Genbrugsudvalget i Middelfart Kommune, Jacob Bjørnskov Nielsen, ser projektet som en investering i både natur og lokalsamfund:

– Den opgraderede Lillebæltsti bliver en fantastisk oplevelsesmulighed for både borgere og turister. Forlængelsen og forbedringerne skaber ikke kun bedre adgang til vores unikke natur, men styrker også områdets attraktivitet som en destination for friluftsliv og rekreation. Det er et projekt, der kommer hele lokalsamfundet til gavn.

Hvad kommer der til at ske?

Flere af forbedringerne bliver udviklet i samarbejde med Naturpark Lillebælt. For eksempel etableres hotspots og formidlingsspots, hvor besøgende kan lære mere om områdets natur og historie. Samarbejdet skal sikre, at stien ikke kun fungerer som en transportvej, men også som en oplevelse i sig selv.

De næste måneder vil der være aktivitet langs Lillebæltstien, hvor arbejdet med at forbedre underlaget, opsætte skilte og etablere pausepladser går i gang. Kommunen forventer, at projektet vil stå færdigt inden for de kommende år, så både lokale og besøgende kan få glæde af stien.

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]

Nykredit vil opkøbe Spar Nord

Af
Andreas Andreassen
-
0

Nykredit-koncernen har besluttet at fremsætte et købstilbud på Spar Nord. Målet er at samle Spar Nord og Nykredit Bank i én stærk, foreningsejet bank, som kan konkurrere med Danmarks største børsnoterede pengeinstitutter. Bestyrelsen og direktionen i Spar Nord samt Spar Nord Fonden bakker enstemmigt op om salget efter grundige forhandlinger.

Sammenlægningen vil kombinere Spar Nords erfaring med lokale kunder og små- og mellemstore virksomheder med Nykredits ekspertise inden for større erhverv, ejendomssektoren og bæredygtig rådgivning. Den nye bank vil få landets mest omfattende filialnetværk og fastholde lokal tilstedeværelse, mens filialerne fortsætter under deres nuværende navne og logoer, skriver Nykredit i en pressemeddelelse tirsdag morgen.

– Vi har hver især værdier og spidskompetencer, der sammen øger vores gennemslagskraft. Ved at gå sammen kan vi tilbyde endnu flere kunder fordelene ved et foreningsejet alternativ i den finansielle sektor og styrke konkurrencen mod de største børsnoterede banker, siger bestyrelsesformand i Nykredit, Merete Eldrup, der ser samarbejdet som et naturligt match.

Nykredits koncernchef, Michael Rasmussen, fremhæver, hvordan begge banker bygger på en stærk lokal forankring og ejere, der tænker langsigtet og bæredygtigt.

– Vi bliver hele Danmarks foreningsejede bank og kan fortsætte vores vækst med den nødvendige skala i et marked præget af stigende regulering og digitalisering. Sammen styrker vi vores position og vores evne til at skabe værdi for kunderne, siger han.

Fokus på partnerskaber og vækst

Den nye bank vil fortsat være en del af Totalkredit-samarbejdet, ligesom begge banker opererer på samme datacentral, BEC, og samarbejder på en række andre områder. Ifølge Michael Rasmussen er fællesskaber som Totalkredit, Sparinvest og Privatsikring afgørende for koncernens strategi og vil blive prioriteret højt i fremtiden.

– Vi vil yderligere investere i vores partnerskaber, fordi de styrker vores samlede position i det danske finansielle marked, udtaler han.

Det næste skridt er, at tilbuddet skal godkendes af Finanstilsynet og derefter præsenteres for Spar Nords aktionærer. Indtil myndighederne har givet grønt lys, vil begge banker fortsætte som selvstændige og konkurrerende enheder.

Sammenlægningen forventes gennemført i første halvår af 2025, hvorefter arbejdet med at samle de to banker for alvor kan begynde. Forventningen er, at den nye bank bliver en slagkraftig aktør i både lokalområder og på landsplan, med et solidt fundament for vækst og udvikling. Fra dags dato – den 10. december 2024 – har Nykredit fire uger til at fremlægge et overtagelsestilbud. Tilbuddet er betinget af en række forhold, herunder at Nykredit ejer eller har modtaget gyldige accepter fra aktionærerne med hensyn til aktier, der tilsammen repræsenterer mindst 67 % af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Spar Nord, eksklusive Spar Nords egne aktier på tidspunktet for gennemførelsen af tilbuddet.

En handel vil dog først være en realitet ved opfyldelsen af visse betingelser, herunder Finanstilsynets samt Forbruger- og Konkurrencestyrelsens godkendelse

[the_ad_group id="9228" blog_id="9"]
1...678...31Side 7 af 31
[the_ad_group id="9226" blog_id="9"]
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER