SUNDHED. Region Syddanmark og PLO, de praktiserende læger, har sat en kampagne i gang, der skal få borgerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ringer til lægevagten. Baggrunden er, at mange af de opkald, der hver uge kommer ind til lægevagten, ifølge lægerne kunne have ventet til egen læge havde åbent.
Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Pernelle Jensen, peger på, at der er tale om et betydeligt antal henvendelser, som belaster systemet.
»Vi har registreret omkring tusind opkald om ugen, hvor lægerne vurderer, at det kunne have ventet til egen læge åbnede,« siger hun.
Hun nævner eksempler på, at det ofte drejer sig om receptfornyelser på p-piller eller andre faste præparater, men også småskader eller lette forkølelser, som egen læge kender patienten bedst til at håndtere.
Jensen understreger, at lægevagten fortsat skal bruges, når der er tale om akutte behov.
»Det kan være, man vågner med voldsomme smerter, eller man pludselig bliver rigtig dårlig. Så skal man selvfølgelig ringe. Men er det en mild forkølelse eller en gammel skade, der ikke er blevet værre, så er det egen læge, man skal vente på,« siger hun.
Kampagnen lægger vægt på, at det ikke handler om at holde folk væk fra lægevagten, men om at frigive ressourcer til dem, der har mest brug for hjælp.
»Vi vil gerne have, at man lige overvejer, om opkaldet kan vente. Når så mange ringer ind med ting, der kunne være klaret i dagtid, så skaber det kø og forsinker hjælpen til de borgere, som faktisk er akut syge,« forklarer hun.
Hun tilføjer, at der aldrig skal herske tvivl om, at borgere skal søge hjælp, hvis de er i tvivl eller føler sig utrygge.
»Hvis man er utryg, så skal man selvfølgelig stadigvæk ringe. Det er vigtigt at slå fast,« siger hun.
Baggrunden for initiativet er, at sundhedsvæsenet mange steder oplever stigende pres på opgaverne. Lægevagten er en af de funktioner, hvor det tydeligt kan mærkes, når mange opkald ikke handler om akutte behov. Hvis telefonerne optages af henvendelser, der kunne vente, risikerer de alvorlige sager at blive forsinket.
Pernelle Jensen ser kampagnen som en måde at give borgerne et mere præcist billede af, hvornår lægevagten er det rette sted at henvende sig. Det handler ifølge hende om at skabe bedre balance mellem de behov, der opstår akut, og de spørgsmål, der kan klares i dagtid hos egen læge.
»Der er et potentiale for at bruge lægevagten bedre. Det handler ikke om at lukke døren for nogen, men om at bruge ressourcerne, så de gør størst gavn,« siger hun.
Kampagnen bliver synliggjort gennem plakater, i lokale medier og som digitale opslag. Budskabet er, at en lille overvejelse fra borgerens side kan have stor betydning for systemet som helhed.
»Det er en lille overvejelse, man skal gøre sig. Og den kan gøre en stor forskel,« slutter Pernelle Jensen.
Samtidig er lægevagten på dagsordenen i regionens politiske system. Den 1. september skal Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen have en status på området, hvor der blandt andet orienteres om bemanding, svartider og implementeringen af den nye lægevagtsaftale.