Da Morten Wieghorst måtte træde tilbage som landstræner på grund af stress, blev Lars Knudsen indsat som midlertidig afløser. For mange var Knudsen et relativt ukendt navn på den internationale scene, men hans resultater og tilgang til arbejdet med landsholdet har siden skabt både nysgerrighed og ros. Nu står spørgsmålet: Er Lars Knudsen den rette til at blive permanent landstræner?
Resultaterne taler for sig selv
Knudsen fik en imponerende start som midlertidig landstræner med to sejre mod stærke modstandere som Serbien og Schweiz – begge i Parken. Resultaterne skabte et momentum, der har holdt Danmark i toppen af Nations League A-gruppen.
Selvom Danmark led et snævert nederlag til Spanien, viste holdet mod Schweiz, at de kan konkurrere med de bedste. Et 2-2 resultat på udebane blev betragtet som et acceptabelt udfald, og med fire point i de første to kampe, samt ét mod Schweiz, er Danmark i en god position til at blive i Nations League A, uanset udfaldet af de kommende opgør mod Serbien og Spanien i november.
Men det er ikke kun resultaterne, der har fanget opmærksomheden. Knudsens tilgang til spillet og hans mod til at udfordre de etablerede strukturer har skabt optimisme og tro på landsholdets fremtid.
Fornyelse af landsholdet
En af de mest markante ændringer under Knudsen har været integrationen af unge talenter, som længe har banket på døren til landsholdet. Tidligere blev der rettet kritik mod Kasper Hjulmand for at holde fast i de samme spillere, trods yngre alternativer.
Knudsen har taget fat i de unge og givet plads til nye ansigter som Andreas Grønbæk og Patrick Dorgu, der har gjort en forskel. Han har også givet chancer til Morten Frendrup og Gustav Isaksen, hvilket har sendt et klart signal: Ingen spiller er garanteret en plads, og præstationer tæller mere end tidligere meritter.
Knudsens mod til at satse på de unge talenter viser en langsigtet tankegang, som kan være afgørende for at udnytte den store talentmasse i dansk fodbold.
Taktisk mod og fleksibilitet
Ud over sin evne til at bringe nye spillere ind, har Knudsen også demonstreret taktisk fleksibilitet – en vigtig egenskab på den internationale scene. Hans dristige tredobbelte udskiftning i kampen mod Schweiz efter blot 55 minutter er et eksempel på, hvordan han tør handle, når spillet ikke udvikler sig som ønsket.
Da Danmarks forsvar viste usikkerhed, justerede Knudsen formationen fra en tre-mandskæde til en 4-2-3-1. Det kræver mod at foretage så drastiske ændringer midt i en vigtig kamp, men Knudsen har vist, at han ikke er bange for at tage chancer, når det er nødvendigt. Det er denne form for beslutningsdygtighed, der kan gøre forskellen på den største scene.
Hans evne til at tilpasse sig og tænke ud af boksen taktisk kan være et vigtigt våben, når Danmark skal op imod de bedste hold i verden.
Fremtiden for landsholdet
Spørgsmålet er nu, om Lars Knudsen skal blive permanent landstræner. Hans resultater taler til hans fordel, og hans fornyelse af landsholdet, både taktisk og mandskabsmæssigt, har skabt optimisme. Men selvom Knudsen har præsteret godt, er der stadig udfordringer, som skal løses – især på den offensive front.
Selvom Danmark har talentfulde offensive spillere, har holdets angrebsspil manglet den gnist, som kan gøre forskellen i de største kampe. Det bliver op til DBU’s fodbolddirektør Peter Møller at vurdere, om Knudsen er manden, der kan løfte holdets offensive potentiale.
Lars Knudsen har i sine fire kampe som midlertidig landstræner vist sig som en træner, der ikke er bange for at tage initiativ, afprøve nye ting og tilpasse sig kampens forløb. Om det er nok til at sikre ham den permanente post som landstræner, er endnu uvist. DBU skal snart træffe beslutningen om, hvem der skal stå i spidsen for landsholdet fra januar 2025 – og om Knudsens mod og resultater er nok til at gøre ham til den rette mand for Danmark.