Den stormflod, der ramte Danmark i oktober 2023, blev betragtet som en 100-års-hændelse, en begivenhed der ifølge statistikker kun burde ske én gang hvert århundrede. Men ifølge nyeste data fra DMI’s Klimaatlas kan lignende stormfloder af denne kaliber i fremtiden blive langt mere almindelige – nogle steder så ofte som hvert andet år.
Under stormfloden blev særligt kystområdet ved Fyn hårdt ramt af den kraftige 100-års-hændelse, som pressede store vandmasser ind mod kysterne og medførte store ødelæggelser.
DMI’s Klimaatlas, der nu er opdateret med de nyeste beregninger, præsenterer fem mulige fremtidsscenarier for drivhusgasudledning. I et mellemhøjt udledningsscenarie vil Danmark kunne opleve, at 100-års-hændelser som stormfloden i 2023 statistisk set optræder så ofte som én gang hvert tredje år allerede i slutningen af dette århundrede.
Ifølge Mark Payne, videnskabelig leder for Klimaatlas, er der god grund til at tage de nye tal alvorligt.
– Vi ser, at fremtidens stormfloder starter fra et højere udgangspunkt på grund af det stigende havniveau. Det betyder, at niveauer som tidligere kun optrådte sjældent, kan blive hverdag, siger han i DMI’s Klimaatlas og tilføjer, at udviklingen har afgørende betydning for planlægningen af kystbeskyttelse og klimatilpasning i Danmark.
Forudsigelser i Klimaatlas giver nye perspektiver
De opdaterede data i Klimaatlas viser, at hyppigheden af ekstreme vandstandshændelser kan stige markant, alt efter hvor hurtigt drivhusgasser reduceres globalt. I et scenarie, hvor udledningerne fortsætter på et højt niveau, vil det statistisk set betyde, at 100-års-hændelser kan opstå næsten hvert andet år i fremtiden.
Klimaatlas skal give beslutningstagere og klimatilpasningsaktører adgang til de mest opdaterede data for havniveaustigninger og stormflod, så de kan forberede sig på et Danmark, hvor ekstreme vandstandshændelser bliver en langt mere almindelig del af virkeligheden.