Regeringen vil med et nyt lovforslag give spildevandsselskaber mulighed for at tage affære mod stigende grundvand, som truer tusindvis af danske boliger med oversvømmelser.
Lovforslaget, der blev sendt i høring torsdag, skal bane vej for milliardinvesteringer i kollektive løsninger, der kan beskytte ramte områder mod fremtidens klimaforandringer.
Stigende grundvand presser boligejere
De voldsommere regnmængder og stigende grundvandsspejl, der følger med klimaforandringerne, skaber problemer for både boligejere og kommuner. Ifølge nye tal har 450.000 danske bygninger nu under en meter til grundvandsspejlet i størstedelen af året, og af disse ligger 360.000 i kloakerede områder.
– Vejret er blevet vildere, og det mærker vi ikke kun ved kysterne. Stigende grundvand skaber også udfordringer i byerne, hvor fundamenter og kældre oversvømmes nedefra, siger miljøminister Magnus Heunicke i en pressemeddelse fra Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Indtil nu har det været op til den enkelte grundejer at sikre sin ejendom mod oversvømmelser fra grundvand. Det kan regeringen dog ikke længere lade stå til:
– Vi står med en ny klimavirkelighed, og det kræver nye regler. Det skal ikke længere være sådan, at hver boligejer står alene. Med den nye lov giver vi spildevandsselskaberne mulighed for at lave kollektive løsninger, der kan sikre hele byområder. Det vil ikke kun hjælpe borgerne, men også være en langt bedre økonomisk løsning for samfundet, forklarer Heunicke.
Kollektive løsninger i stedet for enkeltstående tiltag
Lovforslaget lægger op til, at kommunerne i deres spildevandsplaner skal identificere de områder, hvor terrænnært grundvand udgør et problem. Herefter kan spildevandsselskaber sænke grundvandstanden ved eksempelvis at installere drænrør i jorden.
Selskaberne vil få mulighed for at finansiere disse løsninger gennem takststigninger, hvor omfanget af stigningerne vil afhænge af problemets alvor i de enkelte kommuner.
– Det er en fordel for både borgerne og økonomien, at vi skaber fælles løsninger i stedet for at overlade ansvaret til den enkelte, understreger Heunicke.
En del af en større klimatilpasningsplan
Lovforslaget er en del af regeringens Klimatilpasningsplan I, som blev præsenteret i oktober 2023.
Lovforslaget er nu sendt i høring, hvor alle interesserede parter kan give deres input frem til den 2. januar 2025. Hvis alt går efter planen, træder loven i kraft den 1. juli 2025.